Mindre regning til København end frygtet
5.5.2020 14:34:55 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag landet en bred aftale om den kommunale udligning. For Københavns Kommune betyder den, at kommunen årligt vil få en ekstraregning på 466 millioner kroner.
- Det er en stor regning for København. Også større end hvad jeg synes er rimeligt. Men det var ventet, at vi ville komme til at bidrage, siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S).
Han hilser det velkommen, at der efter flere års tovtrækkeri nu kommer ro om kommunernes økonomi, så kommunerne kender deres rammer, når de lægger budget.
Der var lagt op til en regning til København på i alt 544 millioner kroner, oven i de 1.779 millioner kroner, som Københavns Kommune i forvejen sender over kommunegrænsen. Men i og med, at aftalen tilfører kommunerne samlet flere milliarder kroner, og bl.a. gør det særlige likviditetstilskud permanent, ender den samlede regning til Københavns Kommune på 303 millioner kroner.
- Jeg er glad for, at Christiansborg har lyttet og regningen til København er blevet mindre, end der først var lagt op til. Det er vigtigt, at vi har en regering, der er lydhør overfor, at København ikke har guld på gaderne, men er en blandet by med mennesker med meget forskellige sociale og økonomiske vilkår. Herunder har vi vores store andel af socialt udsatte, hjemløse og misbrugere. Det har regeringen lyttet til, og det vil jeg gerne kvittere for, siger overborgmesteren og konkluderer:
- København er en kommune, der altid har været økonomisk solidarisk med landets andre kommuner. Det afspejler denne aftale, at vi også vil være fremadrettet.
Regningen til København er blandet andet blevet mindre, fordi aftalen tilbagefører 95 millioner kroner i parkeringsindtægter, som den Venstre-ledede regering i 2018 tog fra København.
Fakta: Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem
Regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet har den 5. maj 2020 indgået aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
Samlet virkning for Københavns Kommune
- Københavns Kommune stod til et tab på udligning på 544 mio. kr. Med aftalen reduceres kommunens tab med 78 mio. kr. til 466 mio. kr. Tabet indfases over en femårig periode. Det reducerede tab afspejler en række modsatrettede bevægelser - bl.a. at udlændigeudligningen reduceres og at København modsat får del i den særlige kompensationsordning for kommuner med store tab.
- Det midlertidige ekstraordinære likviditetstilskud på 3,5 mia. kr. permanentgøres. Københavns andel udgør 163 mio. kr. og medregnes finansieringstilskuddet, nedbringes det samlede tab til 303 mio. kr. på sigt.
Delelementer i aftalen med særlig interesse for KK:
- Modregningsordningen for parkeringsindtægter justeres, så den understøtter, at kommunerne investerer i og driver parkeringspladser til gavn for borgerne. Det sker ved at kommunerne kan beholde indtægter fra betalingsparkering op til et loft på 320 kr. pr. indbygger. Justeringen bidrager til at reducere Københavns tab med 95 mio. kr.
- Der oprettes et særtilskud til grænsenære kommuner i Syddanmark og Øresundsregionen til dækning af udgifter for grænsependlere, som ikke i dag dækkes fuldt ud. Tilskuddet bidrager til at reducere Københavns tab med 25 mio. kr.
- Der oprettes et særtilskud til kommuner med boligområder med særlig høj kriminalitet for at bekæmpe kriminalitet og socialt bedrageri. Tilskuddet bidrager til at reducere Københavns tab med 25 mio. kr.
Kontakter
Overborgmester Frank Jensen (S), via pressechef Rikke Egelund, 3147 9497
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Høje boligpriser dæmper tilflytningen til København: Så meget forventes hovedstaden at vokse frem mod 20606.3.2026 12:22:57 CET | Pressemeddelelse
København vokser fortsat – men ikke så hurtigt som tidligere. Det fremgår af Københavns Kommunes nye befolkningsprognose, der viser, at hovedstaden voksede med 4.550 borgere sidste år – omtrent 3.000 færre end i 2024. Den lavere befolkningsvækst hænger blandt andet sammen med, at mange unge ikke længere har råd til at flytte til byen.
Københavns Rådhus oplyses i Ukraines farver på fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine23.2.2026 09:41:45 CET | Pressemeddelelse
Den 24. februar er det fire år siden, Rusland invaderede Ukraine. I den anledning vil København Rådhus blive lyst op i de ukrainske nationalfarver blåt og gult. Oplysningen sker for at markere solidaritet og sympati med Ukraine.
Københavns overborgmester og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq til møde i København: Afgørende med et stærkt bånd i urolige tider5.2.2026 14:06:47 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq har siden 2024 haft et venskabsbysamarbejde. På et møde i dag blev borgmestrene i de to kommuner enige om vigtigheden i at fortsætte det gode samarbejde. Mødet var det første mellem de to borgmestre.
Flere end én million træer på vej: København rejser mere skov uden for byen2.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune rejser nu skov svarende til op mod 1,4 millioner nye træer uden for byens grænser. Træerne plantes som led i kommunens klimaindsats og skal bidrage til renere luft, beskytte grundvand og skabe mere natur de næste mange årtier.
Vær med, når de danske europamestre i håndbold fejres på Københavns Rådhus1.2.2026 19:38:49 CET | Pressemeddelelse
Så lykkedes det! Det danske herrelandshold har skrevet historie ved på imponerende vis at vinde EM-guld i håndbold for tredje gang. Med sejren kan Danmark nu kalde sig regerende mestre ved EM, VM og OL. En så enestående bedrift skal naturligvis fejres. Derfor inviteres alle til at være med, når de nykårede europamestre hyldes på Københavns Rådhusplads i morgen, mandag den 2. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum