Mindre bøvl – med en enkelt tidsel
4.9.2018 14:45:28 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Der er ifølge TEKNIQ Installationsbranchen brug for at rydde op i det regelrod og bureaukrati, som blandt andet gør det unødigt besværligt at drive virksomhed i Danmark.
– Derfor hilser vi også regeringens forslag til en afbureaukratiseringsreform velkommen. Den rummer rigtig mange gode initiativer, når det for eksempel gælder en forenkling af tilskudsregler og et opgør med det administrative bøvl. Men samtidig indeholder reformen også en enkelt, velvoksen tidsel, siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ, der repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder.
Ifølge regeringens udspil skal det fremadrettet være muligt for private og offentlige gymnasiale institutioner at udbyde erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser for at øge disse uddannelsers geografiske udbredelse.
– Helt overordnet har vi meget svært ved at se, at det skulle reducere det administrative bøvl, når helt nye uddannelsesinstitutioner pludselig skal til at udbyde eksempelvis erhvervsuddannelser. Samtidig skal det ske i en tid, hvor erhvervsuddannelserne i forvejen er under økonomisk pres. Når flere kommer til at udbyde uddannelserne, kan vi frygte, at de sparsomme midler må smøres endnu tyndere ud, og det vil gå ud over kvaliteten af undervisningen, siger Niels Jørgen Hansen og uddyber:
– Der er i langt højere grad brug for at tilføre midler til erhvervsskolerne, så der kan investeres i den nyeste teknologi, robotter, digitalt udstyr og en styrkelse af undervisernes tekniske kompetencer. Kun på den måde kan vi sikre tidssvarende uddannelser af høj kvalitet, siger Niels Jørgen Hansen.
Han har svært ved at se, hvordan de gymnasiale uddannelsesinstitutioner kan levere den faglighed, erhvervsuddannelserne bygger på.
– Der er stor forskel på de gymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser, og sådan skal det også være. Og når det gælder om at udbrede erhvervsuddannelserne geografisk, er det en opgave, erhvervsskolerne sagtens kan løfte ved ganske enkelt at udbyde uddannelserne på flere adresser. Det kræver bare, at de nødvendige midler er til stede, siger Niels Jørgen Hansen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ, mobil 40 74 43 60
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 45.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 50 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Elvarebiler overhaler for første gang fossile biler9.10.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er der registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. Det viser, at den grønne omstilling for alvor ruller derudad, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Regeringen viser klar retning for erhvervslivet9.10.2026 08:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovforslaget byder på skattelettelser, færre administrative byrder og en pensionsændring, som samlet set vil styrke erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Efter to års kamp: Nu vil EU sætte standarder fri8.10.2026 13:35:58 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder skal ikke betale for at få adgang til de tekniske spilleregler, de er forpligtet til at følge, lyder det i et nyt forslag fra EU-Kommissionen. For erhvervsorganisationen TEKNIQ er udspillet en vigtig sejr for retssikkerheden og et princip, organisationen har kæmpet for siden EU-Domstolens afgørelse i 2024.
TEKNIQ: Robusthed kræver stærkt beredskab, grøn strøm og mindre bøvl6.10.2026 13:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets nye arbejdsår skal bruges på at styrke energiforsyningen, totalberedskabet og virksomhedernes mulighed for at skabe job og udvikling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Udlandet er vilde med danske maskiner6.10.2026 08:16:12 CEST | Pressemeddelelse
Eksporten i maskinindustrien buldrer frem. Det er et stærkt tegn på, at danske løsninger er efterspurgte i hele verden, og det skaber både vækst og tryghed for danske arbejdspladser, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum