Mindeord om professor Christian Bendixen
4.5.2020 08:12:54 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

Af lektor Bo Thomsen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Christian Bendixen var en internationalt anerkendt forsker, og hans videnskabelige produktion spænder meget bredt. Han var respekteret for sin dybe faglige indsigt og en værdsat videnskabelig samarbejdspartner. Mange nationale og internationale forskningsprojekter har nydt godt af Christian Bendixens analytiske evner og hans sunde, kritiske tilgang til videnskabelige data. Sideløbende med sin akademiske karriere etablerede Christian Bendixen med stor succes virksomheden GenoSkan.
Christian Bendixen blev kandidat i biologi i 1990 ved Aarhus Universitet, og tog efterfølgende en ph.d.-grad i molekylærbiologi, hvor hovedparten af forskningen blev udført ved Columbia University i New York. Det var tydeligt for enhver, der mødte ham allerede så tidligt i karrieren, at han var et usædvanligt talent med et stort potentiale.
Efter hjemkomsten fra USA blev han ansat ved Institut for Molekylærbiologi indtil 1995, hvor han fik en stilling først som forsøgsleder og senere i 2004 som forskningsprofessor ved Danmarks Jordbrugsforskning. Her etablerede han en slagkraftig sektion inden for molekylærgenetisk forskning i husdyr, og det lykkedes ham at opbygge et ambitiøst forskningsmiljø, som også dannede rammen for uddannelse af en lang række kandidat- og ph.d.-studerende.
Christian Bendixen var en visionær forsker, som tidligt indså værdien af at implementere stor-skala bioteknologi i både grundforskningen og i den praktiske anvendelse af genetik i husdyravl. Sektionen var derfor blandt de første til at udvikle microarray-teknologi og next generation sequencing inden for jordbrugsvidenskab, og Christian var derved en drivende kraft i dannelsen af grundlaget for brugen af genetisk information i moderne husdyravl. Over en årrække leverede denne forskning således et væsentligt bidrag til forbedringen af sundheds-og produktionsegenskaber samt elimineringen af sygdomsfremkaldende mutationer i husdyr.
Christian Bendixen har modtaget en række legater og priser, som anerkendelse for denne indsats. I 2012 blev han udnævnt til professor i molekylærgenetik ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik og har senest forsket i betydningen af epigenetik for udviklingen af neurologiske sygdomme. Så sent som i oktober 2019 blev han tildelt et Jens Christian Skou Fellowship fra Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet til projektet "Epigenetics and Imprinted loci in Amyotrophic Lateral Sclerosis (ALS)" .
Christian Bendixen var et udpræget familiemenneske. Han var et meget privat menneske, men havde man hans fortrolighed, blev man klar over, hvor utrolig vidende han var også om emner uden for det strengt faglige. Samtaler med kolleger på Christians kontor var altid givende. Han ville gerne hjælpe, og han havde en fantastisk evne til at gennemskue vanskelige problemstillinger. Man gik aldrig forgæves efter råd. De samtaler vil Christian også blive husket for.
Christian efterlader sig kone, Emøke Bendixen, og tre voksne børn.
Æret være Christians minde.
Kontakter
Kommunikationsleder Lisbeth Heilesen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
lh@mbg.au.dk - 93521927
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Nyt gennembrud i RNA-forskning kan ændre forståelsen af hjernen16.4.2026 11:37:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning udfordrer den klassiske opfattelse af, hvordan gener styrer hjernens funktion. Det er ikke kun de proteiner, neuroner producerer, der er afgørende – men også de RNA-instruktioner, der bestemmer, hvor og hvornår disse proteiner dannes.
Danske studerende klar til at sende klimasatellit i rummet på Transporter-16 missionen27.3.2026 10:44:48 CET | Pressemeddelelse
Den 30. marts 2026 opsendes satellitten DISCO-2 fra Californien. Bag missionen står danske universitetsstuderende. Satellitten skal fra rummet overvåge de smeltende gletsjere i Grønland og levere data til klimaforskningen.
Fra skrald til klimateknologi: Gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger13.3.2026 12:52:05 CET | Pressemeddelelse
Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i spidsen for projektet.
Genetisk kortlægning afslører nøglen til vinterhårdføre hestebønner10.3.2026 13:06:33 CET | Pressemeddelelse
Med et nyligt lokaliseret genetiskområde på vinterhestebønnen kan forskere nu pege på, hvad der gør at vinterhestebønnen er mere robust i koldere klimaer. Et gennembrud der på sigt kan skabe et større incitament for at så langt flere bælgplanter i f.eks. danske marker.
Ny forskning fra Aarhus Universitet: Marsvin skruer selv ned for støjen6.3.2026 07:51:33 CET | Pressemeddelelse
Den lille danske hval, marsvinet, ser ud til at være udstyret med et medfødt høreværn, som hjælper den med at beskytte sig mod kraftig støj fra blandt andet motorbåde. Resultatet overrasker forskerne bag studiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum