Mindeord om professor Christian Bendixen

Del

Med professor Christian Bendixens alt for tidlige død har Institut for Molekylær Biologi og Genetik mistet en fremragende forsker og en god kollega. Christian Bendixen døde pludseligt af en blodprop i en alder af 57 år.

Christian Bendixen (foto: Ida Marie Jensen, AU Foto)
Christian Bendixen (foto: Ida Marie Jensen, AU Foto)

Af lektor Bo Thomsen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Christian Bendixen var en internationalt anerkendt forsker, og hans videnskabelige produktion spænder meget bredt. Han var respekteret for sin dybe faglige indsigt og en værdsat videnskabelig samarbejdspartner. Mange nationale og internationale forskningsprojekter har nydt godt af Christian Bendixens analytiske evner og hans sunde, kritiske tilgang til videnskabelige data. Sideløbende med sin akademiske karriere etablerede Christian Bendixen med stor succes virksomheden GenoSkan.

Christian Bendixen blev kandidat i biologi i 1990 ved Aarhus Universitet, og tog efterfølgende en ph.d.-grad i molekylærbiologi, hvor hovedparten af forskningen blev udført ved Columbia University i New York. Det var tydeligt for enhver, der mødte ham allerede så tidligt i karrieren, at han var et usædvanligt talent med et stort potentiale.

Efter hjemkomsten fra USA blev han ansat ved Institut for Molekylærbiologi indtil 1995, hvor han fik en stilling først som forsøgsleder og senere i 2004 som forskningsprofessor ved Danmarks Jordbrugsforskning. Her etablerede han en slagkraftig sektion inden for molekylærgenetisk forskning i husdyr, og det lykkedes ham at opbygge et ambitiøst forskningsmiljø, som også dannede rammen for uddannelse af en lang række kandidat- og ph.d.-studerende.

Christian Bendixen var en visionær forsker, som tidligt indså værdien af at implementere stor-skala bioteknologi i både grundforskningen og i den praktiske anvendelse af genetik i husdyravl. Sektionen var derfor blandt de første til at udvikle microarray-teknologi og next generation sequencing inden for jordbrugsvidenskab, og Christian var derved en drivende kraft i dannelsen af grundlaget for brugen af genetisk information i moderne husdyravl. Over en årrække leverede denne forskning således et væsentligt bidrag til forbedringen af sundheds-og produktionsegenskaber samt elimineringen af sygdomsfremkaldende mutationer i husdyr.

Christian Bendixen har modtaget en række legater og priser, som anerkendelse for denne indsats. I 2012 blev han udnævnt til professor i molekylærgenetik ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik og har senest forsket i betydningen af epigenetik for udviklingen af neurologiske sygdomme. Så sent som i oktober 2019 blev han tildelt et Jens Christian Skou Fellowship fra  Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet til projektet "Epigenetics and Imprinted loci in Amyotrophic Lateral Sclerosis (ALS)" .

Christian Bendixen var et udpræget familiemenneske. Han var et meget privat menneske, men havde man hans fortrolighed, blev man klar over, hvor utrolig vidende han var også om emner uden for det strengt faglige. Samtaler med kolleger på Christians kontor var altid givende. Han ville gerne hjælpe, og han havde en fantastisk evne til at gennemskue vanskelige problemstillinger. Man gik aldrig forgæves efter råd. De samtaler vil Christian også blive husket for.

Christian efterlader sig kone, Emøke Bendixen, og tre voksne børn.

Æret være Christians minde.

Kontakter

Kommunikationsleder Lisbeth Heilesen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
lh@mbg.au.dk - 93521927

Billeder

Christian Bendixen (foto: Ida Marie Jensen, AU Foto)
Christian Bendixen (foto: Ida Marie Jensen, AU Foto)
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Store datasæt afslører små RNA-molekyler med en rolle i epilepsi25.6.2020 12:12:50 CESTPressemeddelelse

Et internationalt forskerhold beskriver, hvordan mængden af det såkaldte 'ikke-kodende' RNA ændrer sig under epileptiske anfald. Forskerne fandt også ud af, at de ved at blokere specifikke molekyler kaldet mikroRNA'er kan mindske antallet af epileptiske anfald i en musemodel. Opdagelsen giver håb om, at disse RNA-molekyler kan tjene som mulige mål for fremtidig behandling af epilepsi.

Signalstof, som potentiel kan bruges til behandling mod COVID-19, har også negative effekter12.6.2020 09:56:14 CESTPressemeddelelse

Det er svært at føre en krig uden at nogle kommer til skade, og dette gælder også, når vores immunforsvar skal nedkæmpe virale infektioner, såsom influenza og COVID-19. Forskning udført at et team fra The Crick Institute og Aarhus Universitet beskriver, hvordan et immunrespons forhindrer genopbygning af skadet lungevæv efter infektion med viruser såsom influenza og SARS-CoV-2.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum