Psykiatrifonden

Mind My Mind hjælper også børn med psykoseoplevelser

Del
Den evidensbaserede indsats Mind My Mind bør tilbydes til alle børn og unge, der har problemer indenfor angst, depression og adfærdsforstyrrelser, uanset om de har psykoseoplevelser eller ej. Det er resultatet af et nyt studie.
Det lettere behandlingstilbud Mind My Mind bør tilbydes til alle børn og unge, der har problemer indenfor angst, depression og adfærdsforstyrrelser, uanset om de har psykoseoplevelser eller ej. Det er resultatet af et nyt studie. Modelfoto
Det lettere behandlingstilbud Mind My Mind bør tilbydes til alle børn og unge, der har problemer indenfor angst, depression og adfærdsforstyrrelser, uanset om de har psykoseoplevelser eller ej. Det er resultatet af et nyt studie. Modelfoto

”Børn og unge, der har psykoseoplevelser, har ofte mere alvorlige følelses- og adfærdsmæssige symptomer, end børn, som ikke har psykoseoplevelser. Derfor er det meget beroligende, at resultaterne viste, at Mind My Mind havde lige god effekt, målt på forældrerapporteret belastning af børnene, hos børn og unge med psykoseoplevelser sammenlignet med børn og unge uden psykoseoplevelser”, siger læge i børne- og ungdomspsykiatri, ph.d. Martin Rimvall, Psykiatrien Region Sjælland, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Forskningsenheden. 

Det nye studie er netop publiceret i tidsskriftet Early Intervention in Psychiatry.

Blandt de 196 børn, der modtog lettere behandling med metoden Mind My Mind for tegn på angst, depression eller adfærdsvanskeligheder i forbindelse med det randomiserede, kontrollerede studie fortalte 20%, at de havde haft psykoseoplevelser. Forskerne undersøgte, om de børn fik mindre ud af behandlingen, end de, der ikke havde psykoseoplevelser. Og det er vigtigt at understrege, at det ikke er det samme som, at børnene er eller havde været psykotiske. 

Vigtigt fund hjælper flere børn
Fundene i det nye studie er vigtige, fordi de viser, at blandt de børn og unge, der blev fundet egnet til Mind My Mind, var behandlingen effektiv, uanset om de havde psykoseoplevelser eller ej. Derfor bør psykoseoplevelser ikke i sig selv hindre deltagelse i Mind My Mind, som tilbydes til børn og unge, der har problemer indenfor angst, depression og adfærdsforstyrrelser.

Forude for beslutningen om at indgå i Mind My Mind blev børnene og de unge undersøgt ved en psykologundersøgelse.
”Ved at spørge ind til oplevelserne kan man hjælpe barnet med at få en realistisk forståelse af sig selv og omverdenen og opdage eventuel forværring med udvikling af psykotisk sygdom. Derfor er det vigtigt at undersøge barnet grundigt for alvorlige problemer, der kræver behandling i hospitalspsykiatrien, inden en behandling som Mind My Mind”, siger Martin Rimvall.

Hører stemmer eller ser syner
Psykoseoplevelser hos børn er ikke det samme sm, at børnene er eller har været psykotiske. Psykoseoplevelser er hyppige hos børn og unge og kommer til udtryk som forbigående hallucinationer som fx at høre stemmer eller at se syner, eller som usædvanlige ideer om at føle sig udspioneret eller forfulgt. Psykoseoplevelser kan virke skræmmende for barnet selv, og børn og unge kan være bange for at fortælle om den slags oplevelser til de voksne, der er omkring dem.

For nogle børn er psykoseoplevelser en normal del af udviklingen, men børn med psykiske helbredsproblemer såsom angst, depression og adfærdsforstyrrelser har hyppigere psykoseoplevelser end børn, der ikke har mentale helbredsproblemer.

Nøgleord

Kontakter

Martin Køster RimvallLæge, ph.d.Psykiatrien Region Sjælland, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Forskningsenheden

martin.rimvall@regionh.dk

Billeder

Det lettere behandlingstilbud Mind My Mind bør tilbydes til alle børn og unge, der har problemer indenfor angst, depression og adfærdsforstyrrelser, uanset om de har psykoseoplevelser eller ej. Det er resultatet af et nyt studie. Modelfoto
Det lettere behandlingstilbud Mind My Mind bør tilbydes til alle børn og unge, der har problemer indenfor angst, depression og adfærdsforstyrrelser, uanset om de har psykoseoplevelser eller ej. Det er resultatet af et nyt studie. Modelfoto
Download
Martin Køster Rimvall, læge, ph.d., Region Hovedstadens Psykiatri
Martin Køster Rimvall, læge, ph.d., Region Hovedstadens Psykiatri
Download

Links

Information om Psykiatrifonden

Psykiatrifonden
Hejrevej 43
2400 København NV

3929 3909https://psykiatrifonden.dk/

 

Hvad er Mind My Mind?

Mind My Mind er baseret på kendte psykologiske metoder, kognitiv adfærdsterapi, der har vist god effekt hos børn og unge, og i forskningsprojektet er det afprøvet på aldersgruppen 6 til 16 år.

Læs mere om Mind My Mind på Psykiatrifonden.dk

Hovedartiklen blev publiceret i 2020. Mind My Mind er organiseret i PPR, Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning, i de ni danske kommuner, der tilbyder Mind My Mind i dag. Mind My Mind er træning af tanker, følelser og adfærd med kognitive og adfærdsterapeutiske metoder. Projektet har desuden udviklet fælles redskaber til at identificere målgruppen og til at evaluere effekten for barnet og familien. Træningen er organiseret i moduler, der gør det muligt at skræddersy forløbet til det enkelte barn ved at udvælge de moduler, der bedst matcher behovet. På den måde kan programmet anvendes til en bred vifte af problemer på tværs af de tre diagnose- og problemområder (transdiagnostisk).

Mind My Mind er udviklet og afprøvet i et samarbejde mellem tre regioner, fire kommuner og Psykiatrifonden, støttet af TrygFonden.

 

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Rådgivning på chat vinder frem: Om natten handler det om angst, depression og selvmordstanker8.2.2024 07:05:00 CET | Pressemeddelelse

Når livet er svært, vælger flere og flere at tale med Psykiatrifondens rådgivning. De senere år er det særligt rådgivning på chat, der er gået frem. I 2023 steg antallet af samtaler med 79 procent, og det er især nætterne, der er svære. Da fylder angst og depression. Hver sjette samtale handler om selvmordstanker, og andelen er endnu højere blandt unge under 30 år.

Børns mistrivsel koster familier og samfund dyrt: Psykiatrifonden vil styrke børns ret og adgang til behandling23.1.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse

Børns psykiske mistrivsel har store negative konsekvenser både for børnene, forældrene og samfundet, viser en undersøgelse fra Psykiatrifonden. Konsekvenser som skilsmisse, problemer med at passe et arbejde, økonomiske vanskeligheder og skolefravær præger otte ud af ti familier med et barn med en psykiatrisk diagnose. Nu udgiver Psykiatrifonden den samlede undersøgelsesrapport og kommer med to nye anbefalinger, som skal styrke børnenes ret og adgang til behandling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye