Millionstøtte til avanceret infrastruktur skal skabe nye rammer for forskningsgennembrud
11.12.2020 07:30:00 CET | Novo Nordisk Fonden | Pressemeddelelse
Kemikere, biomedicinere og plantebiologer er blandt de faggrupper, der får mulighed for at etablere eller udvikle ny forskningsinfrastruktur, der skal bruges til at understøtte deres forskning. I ni forskellige projekter skal forskerne etablere avancerede laboratoriefaciliteter med højteknologisk udstyr, hvoraf flere kan bruges på tværs af traditionelle faggrænser. Novo Nordisk Fonden støtter projekterne med i alt 124,9 mio. kr.
Fælles for de ni projekter er, at infrastrukturen er åben og dermed bliver stillet til rådighed for andre forskere, herunder til udvikling og forskning i industrien.
Et af projekterne skal tilbyde en teknologisk platform, der ved hjælp af avanceret lysmikroskopi kan bruges til at studere dynamikken og funktionen af et enkelt molekyle i naturlige omgivelser. Disse undersøgelser giver et unik indblik i cellens komplekse processer, fra interaktioner mellem de enkelte molekyler til hele cellens maskineri.
Et andet projekt skal etablere en screening-facilitet, der imødekommer et stort behov i det danske biomedicinske miljø. Ved hjælp af CRISPR-teknologi, der også er kendt som ”gen-saksen”, muliggør den nye facilitet undersøgelser af hundredvis eller sågar tusindvis af individuelle gener på samme tid.
Et tredje projekt skal forbedre vores viden om afgrøders ressourceudnyttelse ved at studere planters rodsystemer under jorden. Det sker ved at bygge en plantegrav i et markanlæg, der giver adgang til at observere og samle prøver af rodsystemet i alle jordlag op til tre meters dybde, for op til seks forskellige forsøgsafgrøder.
”Vi har en forventning om, at disse ni projekter kan være med til at skabe højteknologiske knudepunkter, der giver merværdi og ny viden, der både skal gøre os klogere på helt grundlæggende forskningsmæssige spørgsmål og hjælpe til at udvikle innovative løsninger, der også kan bruges i industrien. Projekterne udvikler unik infrastruktur på lokalt og nationalt plan, som virkelig kan løfte forskningen,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Senior Vice President, Biomedicine & Health Sciences, Novo Nordisk Fonden.
Novo Nordisk Fondens bevillinger til forskningsinfrastruktur 2020:
- INTEGRA - Molecular profiling technologies for integrative systems biology and systems medicine, professor Ole Nørregaard Jensen, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet: 24.969.169 kr.
- High Content CRISPR Screening (HCCS) Facility, professor Krister Wennerberg, Biotech Research & Innovation Centre (BRIC), Københavns Universitet: 15.577.896 kr.
- Deep imaging of Biological events across scales with Selective Plane Illumination Microscopy (BioDEEP), lektor Clara Prats, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet: 14.972.583 kr.
- RootAccess - A novel field facility maximizing root zone access for research on root and climate interactions, professor Kristian Thorup-Kristensen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet: 12.499.726 kr.
- Infrastructure for cryo-electron tomography (ICE-T), professor Poul Nissen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik og iNANO, Aarhus Universitet: 13.270.779 kr.
- Center for Optical Bio-Manipulation (COBM), lektor Poul Martin Bendix, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet: 13.000.000 kr.
- ASiMoF: Aarhus Single molecule fluorescence, lektor Victoria Birkedal, Institut for Kemi og iNANO, Aarhus Universitet: 12.711.436 kr.
- Copenhagen DNA Analysis center (CoDoN), professor Søren Sørensen, Biologisk Institut, Københavns Universitet: 9.588.303 kr.
- Conservation and accessibility of the Nordic collection of plant genetic resources, seniorforsker Michael Lyngkjær, NordGen - Nordiskt Genresurscenter, Aarhus Universitet: 8.291.253 kr.
Nøgleord
Kontakter
Sabina Askholm Larsen, Communications Partner, tlf.: 2367 3226, sla@novo.dk
Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 25 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Seks undervisere og pædagoger hyldes for at fremme børn og unges interesse for naturfag18.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens undervisningspriser for 2026 går til seks engagerede undervisere og pædagoger på tværs af Danmark og Færøerne.
Filantropisk partnerskab støtter forskning i brugen af AI i sundhed20.2.2026 02:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gates Foundation, Novo Nordisk Fonden og Wellcome vil støtte lokale aktører i at evaluere AI-værktøjer, der har potentiale til at forbedre sundhedsresultater i lav- og mellemindkomstlande. Den første ansøgningsrunde, som nu er åben, fokuserer på veletablerede AI-værktøjer, der understøtter beslutningstagning i primær- og lokalsundhedsindsatser.
Borgernære indsatser viser nye veje til mere lighed i sundhed – og skal nu udbredes til flere30.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Effektive løsninger på ulighed i sundhed skal nå endnu flere gennem et nyt program fra Novo Nordisk Fonden. Fonden har afsat 100 millioner kroner til programmet, som udmøntes over to år. De første 50 millioner kroner er bevilget til fire nytænkende projekter.
Nyt globalt konsortium har til formål at transformere antibiotikaforskningen for at bekæmpe den voksende AMR-krise22.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Filantropiske partnere investerer 60 millioner dollars i støtte til samarbejdsforskning for at fremskynde opdagelsen af næste generations antibiotika
Novo Nordisk Fonden foreslår nye kandidater til valg til bestyrelsen i Novo Nordisk A/S21.10.2025 14:11:02 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk A/S meddelte tidligere i dag, at selskabet har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at vælge nye medlemmer til dets bestyrelse. Novo Nordisk Fonden er enig i denne beslutning og foreslår nye bestyrelsesmedlemmer, herunder Lars Rebien Sørensen som formand og Cees de Jong som næstformand for selskabets bestyrelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
