Millionprojekt til Midtjylland: Hvordan lever vi med klimaforandringerne?
Hvad gør vi, når vandet stiger, og ekstremt nedbør bliver en mere normal del af vejrudsigten? Det søger regionen nu i samarbejde med en række kommuner, vidensinstitutioner og andre myndigheder konkrete svar på i et nyt stort EU-projekt under navnet RESIST.
Projektet er et såkaldt Horizon-projekt med i alt 56 partnere fra hele EU. Region Midtjylland leder den danske del af projektet, der beløber sig til 22,1 mio. kroner. Penge, der bl.a. skal gå til at opføre demonstrations-huse i stor skala.
- I Danmark bygger vi tæt på både hav og vandløb, og det giver os en udfordring, når klimaet ændrer sig. Derfor er klimatilpasning en bunden opgave, og vi skal have opbygget viden om, hvordan vi lever med det vand, der kommer. Det kræver, at vi får alle relevante aktører med. Både lokalt og internationalt, og som region har vi et godt udgangspunkt for at få det til at ske, siger udvalgsformand for Regional Udvikling i Region Midtjylland, Bent B. Graversen (V).
RESIST arbejder på baggrund af erfaringer fra bl.a. det store midtjyske klimaprojekt Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC), der sluttede ved årsskiftet. Ligesom i det projekt, kommer regionen til at koordinere deling af viden på tværs af både de danske og internationale partnere.
Inviterer borgerne
Den danske del af RESIST bliver synligt i fem pilot-områder. De ligger i Lemvig, Randers, Hedensted, Horsens og Norddjurs kommuner. Nogle steder vil der blive opført konkrete demo-huse i stor skala, der på forskellige måder er bygget, så de er tilpasset en verden med mere vand. Husene skal vise alternativer til at bygge diger eller simpelthen fjerne bebyggelse fra udsatte områder. Fx ved at bygge på pæle eller lave bygninger så tætte, at de holder elementerne ude.
Andre steder vil projektet inddrage borgerne i arbejdet med klimatilpasning. Fx ved at invitere lokale borgere til at hjælpe med overvågning af grundvandsstanden samt ved at udvikle forskellige digitale værktøjer, herunder Augmented Reality (AR), hvor man via en app på telefonen kan få et billede af, hvordan fremtidens løsninger kommer til at tage sig ud i landskabet.
- Når vi taler om, at klimatilpasning skal løses i fællesskab, så er det os alle sammen, det handler om. Borgerne har en vigtig rolle at spille. Både i forhold til at sikre, at der faktisk bliver gjort noget lokalt, og i forhold til at indgå i de konkrete løsninger, der bliver skabt. Derfor er det rigtig godt, at RESIST-projektet også ser på, hvordan borgerinddragelse kan foregå på det her område, siger næstformand i regionsrådets Udvalg for Regional Udvikling, Henrik Qvist (EL).
Skaber ny viden
Ud over Region Midtjylland tæller det danske partnerskab Kystdirektoratet, NIRAS, Aarhus Universitet og VIA University College. Fokus er således både på konkrete løsninger og udvikling af ny viden og nye tilgange.
- Der er store perspektiver i RESIST-projektet i forhold til at udvikle nye metoder og ny viden, som kan bruges i hele verden. Vi kommer til at lave anvendelsesorienteret forskning sammen med internationale og nationale aktører inden for klimatilpasning, grundvand og byggeri. Samtidig vil arbejdet i projektet blive indarbejdet i VIAs uddannelser, så de studerende får adgang til nyeste viden på området, siger forskningschef, Ph.d. VIA University College, Theis Raaschou Andersen
RESIST havde officiel projektstart i januar, og projektet løber i de kommende fem år. Læs mere herunder eller se projektets engelske hjemmeside her: https://resist-project.eu/
Nøgleord
Kontakter
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Bent B. Graversen (V)Formand, Udvalg for Regional Udvikling og medlem af Udvalg for Lighed i Sundhed
Tlf:2020 3059bent.graversen@rr.rm.dkhttps://www.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/bent-b-graversen-v/Henrik Qvist (Ø)
Jeg er udpeget af Region Midtjylland til: Udvalg for regional udvikling (næstformand) og Udvalg for nære sundhedstilbud
Rolf JohnsenKontorchef, hydrogeologRegional Udvikling, Region Midtjylland
Klima, Bæredygtighed og Grøn omstilling
Theis Raaschou AndersenForskningschef, MSc (geologi), ph.d.Via University College
Forskningscenter for byggeri, energi, vand og klima
Pressevagten(Hverdage kl. 6-18, weekender kl. 8-16. Helligdage lukket. Bemærk, at der ikke kan sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dkhttps://link.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder
Information om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt tilbud på vej til patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver eller muskler25.4.2024 10:48:26 CEST | Pressemeddelelse
Regionrådet har netop bevilget 12,8 mio. kr. til at oprette en ny neurofysiologisk friklinik, der skal sikre patienter hurtigere hjælp
Samarbejde på tværs skal sikre fremtidens arbejdskraft25.4.2024 07:33:29 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af anbefalinger fra regionalpolitisk forum om arbejdskraft sætter regionsrådet nu gang i en række initiativer, der bl.a. skal fremme samarbejdet mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og beskæftigelsesområdet.
På et år har Region Midtjylland reduceret klimaaftrykket med en femtedel24.4.2024 16:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimapåvirkningen fra medicinsk udstyr er faldet med 20 procent fra 2022 til 2023 og er dermed tilbage på niveauet fra før COVID-19. Det har især bidraget til en stor reduktion i Region Midtjyllands klimaaftryk.
Landsbyprisen 2024 lander i Holstebro Kommune24.4.2024 14:38:53 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har tildelt to priser til landsbyer i regionen. Troldeskov og fælleskab er noget af det, der kendetegner vinderen af Landsbyprisen på 150.000 kroner.
Vasketøjet fra Regionshospitalet Gødstrup bliver hos Textilia frem mod EU-udbud24.4.2024 14:34:57 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har besluttet at udbyde opgaven med at vaske linned fra Regionshospitalet Gødstrup til private firmaer. Derfor forlænges den nuværende vaskerikontrakt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum