Millioner til rådgivning af psykisk sårbare og særligt én gruppe er i fokus
23.11.2021 11:16:13 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse

”Som mange andre organisationer, der tilbyder gratis, anonym rådgivning, kan vi se, at der i dag er mange, som aldrig kommer igennem på vores telefon og chat. Rigtig mange mennesker har brug for at tale med vores rådgivere om livet med psykiske vanskeligheder hos sig selv eller nogle i deres familie, og det kan være tungt at have taget mod til sig og så have svært ved at komme igennem til os, fordi der er pres på. Det er vi meget glade for at kunne gøre noget ved,” siger Torsten Bjørn Jacobsen, psykiater og formand for Psykiatrifonden.
Flere rådgivere, flere tilbud og mere målrettet
Psykiatrifonden vil bruge de 3,4 millioner til at øge kapaciteten med flere rådgivere og flere muligheder for at få rådgivning, ligesom pengene gør det muligt at udvikle og specialisere rådgivningen i endnu højere grad end i dag, så flere målgrupper kan få særlig rådgivning til deres specifikke problemstilling.
I 2020 blev chatrådgivningen udvidet fra 10 timer til 20 timer/ugentligt med afsæt i Covid-19-puljemidler fra Folketinget. Psykiatrifonden har set en stor efterspørgsel og et behov for at specialisere, udvikle og udvide rådgivningen for unge og deres foretrukne kanal – chatten. Derfor kommer den type rådgivning til at få et særligt fokus i den kommende tid.
Lettere for unge at være åbne på skrift
”Udvidelsen betød, at vi gennemførte 40 procent flere samtaler. Chatrådgivningen er et tilbud, der særligt appellerer til de unge, som kan finde det grænseoverskridende at ringe og har nemmere ved at være åben om deres sårbarhed og udfordringer på skrift.
Derfor sætter vi den unge i centrum for vores chatrådgivning ved at udvide chattens åbningstider og gennemføre tematiserede chatgrupper om fx angst, medieret af en faglig rådgiver, så de unge får mulighed for at spejle sig i hinandens oplevelser, tanker og følelser”, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Tilknytter børne- og ungdomspsykiater
Psykiatrifonden ser samtidig et stort behov for at tilknytte en børne- og ungdomspsykiater til rådgivningen, ligesom rådgivningen i dag har tilknyttet en voksenpsykiater, der kvalificerer og understøtter rådgivernes indsats.
”Det er helt afgørende, at vi møder de unge i tide og med højt kvalificeret hjælp, for de er ofte i en sårbar og sommetider kritisk situation”, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Støtte til børn og unge med syge forældre
Politikerne besluttede endvidere at støtte udvikling af pårørendeplatformen erduokay.dk, der fungerer som en samlet indgang til blandt andet gruppechat for børn og unge med forældre, der har en psykisk eller alvorlig fysisk sygdom. På platformen tilbyder Psykiatrifonden i samarbejde med Børn, Unge og Sorg støtte, vejledning og specialiseret psykoterapeutisk behandling.
Efterspørgsel steget markant
De samtaler, der fylder mest i Psykiatrifondens rådgivning, omhandler alvorlige psykiatriske diagnoser som fx skizofreni og psykose. Og i de samtaler, der handler om coronakrisen, er både nyopstået og forværret angst og isolation de to største temaer.
Særligt under og efter Covid-19 har Psykiatrifonden oplevet et ekstra stort tryk - under nedlukningen i marts 2020, steg antallet af henvendelser med over 40 procent. Og det tal er ikke faldet siden. I 2020 havde Psykiatrifondens rådgivere 12.000 samtaler.
Nøgleord
Kontakter
Sarah Cecilie BossPressechef, Psykiatrifonden
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder

Links
Information om Psykiatrifonden
Psykiatrifonden tilbyder gratis, anonym og fagligt funderet rådgivning til personer, der oplever psykisk mistrivsel, der har psykisk sygdom, eller som er pårørende til en person med psykisk sygdom. Rådgivningen er åben på telefon, chat og brevkasse og har i dag tilknyttet 130 rådgivere med relevant faglig baggrund som fx læge, psykolog og socialrådgiver.
Hvis man har brug for en samtale med en rådgiver i Psykiatrifonden, kan man læse mere her: https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning eller ringe med det samme på tlf. 39 25 25 25.
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Beredskabsugen: Psykiatrifondens rådgivere taler med urolige danskere6.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
“Min kæreste er ude at rejse – er det nu sikkert?” Eller: “Jeg har ikke hørt fra min familie i Iran længe - det gør mig bange.” Verdens uro rammer manges tanker og følelser. Det mærker man i Psykiatrifondens rådgivning. Her er rådgiverne klar til en uge i beredskabets tegn, hvor også sirenerne onsdag middag kan være svære for nogle.
Psykiatrifonden får ny kommunikationsdirektør29.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden byder den 1. maj velkommen til sin nye kommunikationsdirektør Sune Prahl Knudsen. Han skal være med til at styrke og løfte Psykiatrifondens rolle som den største og samlende stemme for mennesker med psykisk sygdom.
Chatbots indtager de sårbare rum – Psykiatrifonden efterlyser sikkerhedsnet17.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge taler i dag med chatbots om psykisk trivsel. Det viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden. Samtidig vokser bekymringen for, hvordan teknologien påvirker mennesker, der har det svært. Derfor opfordrer Psykiatrifonden til klare regler og stærke sikkerhedsnet, før chatbots i større omfang bruges i samtaler om psykisk sygdom og personlige kriser. Psykiatrifonden lancerer i dag et webunivers om fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge en chatbot som terapeut.
Anne Lindhardt 80 år den 10. april8.4.2026 13:11:22 CEST | Pressemeddelelse
På fredag fylder tidligere formand for Psykiatrifonden, psykiater Anne Lindhardt, 80 år. Gennem et langt arbejdsliv har hun været drevet af en stærk nysgerrighed og en vedvarende tro på det gode i mennesket.
Psykiatrifonden: I debatten om sundhedsforsikringer i psykiatrien må vi have øjet på bolden19.3.2026 14:42:24 CET | Pressemeddelelse
De lange ventetider til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien er uacceptable, mener Psykiatrifonden. Derfor er debatten om ulighed i behandling i psykiatrien vigtig. "Men vi bliver nødt til at løfte debatten op på et højere plan. Vi må ikke glemme det langsigtede mål om at genopbygge psykiatrien, selvom situationen kalder på handling nu og her," siger direktør Marianne Skjold som kommentar til dagens debat om sundhedsforsikringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum