Millioner skal styrke forskning og medarbejdernes kompetencer
15.12.2020 06:00:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Efter at have trukket de røde tal fra og lagt de sorte tal til ser prognosen for Region Sjællands økonomi positiv ud. Regionsrådet har derfor enstemmigt besluttet at give 50 millioner kroner til sundhedsområdet i Region Sjælland. 30 millioner kroner går til regionens sundhedsforskningspulje og skal bruges til flere professorater og en generel styrkelse af forskningsområdet i et samarbejde med Københavns Universitet.
- Et solidt forskningsmiljø er en essentiel del af det at være en attraktiv arbejdsplads for mange nye medarbejdere. Samtidig er det også her, vi kan være med til at udvikle vores sundhedsvæsen i den retning, som vi ønsker, Region Sjælland skal gå. Og vi har haft en stor og positiv udvikling inden for forskning de seneste år, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, og fortsætter:
- Vi skal være kendt for forskning, der betyder noget og gør en forskel for vores mange borgere. Rødderne til vores forskningsindsats findes i borgernes dagligdag for eksempel i form af forskning i patienter med multisygdom eller kroniske sygdomme, som rigtig mange af vores borgere har. Og det er blandt andet det, som vi gerne vil understøtte ekstraordinært med det luft i budgettet, vi har i år, siger Heino Knudsen.
Region Sjællands har et mål om, at regionen sammenlagt skal have 71 professorer tilknyttet i 2022. Lige nu er der 32. Siden 2013 har regionen mere end fordoblet antallet af forskningsartikler fra cirka 300 til nu at have over 700 artikler om året.
Uddannelse og kompetenceudvikling til personalet
Sundhedspersonalet skal have bedre muligheder for at udvikle deres kompetencer. Til det formål har Regionsrådet afsat 20 millioner kroner, som skal udmøntes sammen med Professionshøjskolen Absalon.
- Vi vil gerne kunne tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere i Region Sjælland. Det er stærke faglige miljøer for medarbejderne med til at sikre, og derfor har vi valgt at prioritere penge til at udvikle deres kompetencer, siger Heino Knudsen, og fortsætter:
- Derudover er vi udfordret på det radiologiske område i regionen. Den situation vil vi gerne have ændret, og derfor afsætter vi en pulje, der skal arbejde for at etablere en radiografuddannelse i Region Sjælland samt uddannelse af mammografiassistenter. Det vil kunne være med til at løse en stor udfordring på vores sygehuse, siger Heino Knudsen.
Kontakter
Heino KnudsenRegionsrådsformand
Tlf:51 14 54 96heikn@regionsjaelland.dkInformation om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
