Millioner samler støv i erhvervspulje
23.2.2021 10:54:04 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

I modsætning til Bygningspuljen, hvor millionerne bliver revet væk, så samler en stor del af tilskudskronerne i Erhvervspuljen i øjeblikket støv. Det viser Energistyrelsens statistik fra den seneste ansøgningsrunde, hvor bare 63 procent af puljens 175 millioner kom i spil.
”Problemet er, at ansøgningsprocessen er rettet mod ingeniører og meget store projekter. Det burde være meget nemmere at finde frem til besparelserne, hvis man også gerne vil have de små virksomheder til at søge,” siger Maria Rizzo, konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Det betyder i praksis, at man skal leve op til de samme krav om dokumentation for energibesparelser, uanset om det er et projekt til 30 millioner eller 100.000 kroner. Her kunne man med fordel udvikle nogle standard-beregnere til at hjælpe de mindste projekter i hus, lyder det fra Maria Rizzo.
”Det kunne være nogle standardværdier på besparelserne i mindre projekter til eksempelvis udskiftning af oliekedel i et værksted. De små virksomheder har bestemt også potentiale til energibesparelser, men når man gør det så kompliceret at søge, så kan de ende med at droppe det,” siger Maria Rizzo.
I Erhvervspuljens første ansøgningsrunde i efteråret blev der søgt for 75 procent af en samlet pulje på 188 millioner kroner. I den seneste ansøgningsrunde, som sluttede 1. februar, blev der ansøgt for 63 procent af puljens 175 millioner kroner.
Næste ansøgningsrunde åbner den 15. marts. I alt er der planlagt fem runder i år og en samlet pulje på 600 millioner kroner inklusive administrationsomkostninger. Ubrugte midler går i udgangspunktet videre til de følgende år.
Faktaboks:
Værd at vide om Erhvervspuljen
Erhvervspuljen er en tilskudspulje til energieffektivisering i virksomheder. Den skal sikre omstilling og effektivisering af virksomhedernes energiforbrug. Puljen er på i alt ca. 3,9 mia. kr. og løber fra 2020 til 2029. Den næste ansøgningsrunde bliver 15. marts 2021. De nærmere tidsfrister for de øvrige ansøgningsrunder i 2021 meldes ud løbende.
Læs mere om puljen på www.ens.dk/erhvervstilskud eller www.tekniq.dk
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Maria Christina Rizzo, konsulent hos i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 43 57 67
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Hver tredje bolig hænger fast i sort opvarmning27.3.2026 08:38:18 CET | Pressemeddelelse
Selvom flertallet af danskerne holder deres hjem varmt med grøn energi, er hver tredje husstand fortsat afhængig af fx olie eller gas. Det bremser den grønne omstilling og gør Danmark sårbart, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum