Millionbevilling til forskning i kræftcellers svagheder

Gennem de næste tre år vil en gruppe forskere arbejde på at skaffe viden om en af de egenskaber, der er helt centrale for at holde kræftceller i live. Det er viden, som helt sikkert vil gøre os klogere på nogle af de helt grundlæggende forsvarsmekanismer hos kræftceller, og som måske også i fremtiden kan føre til nye behandlinger mod kræft.

Det forklarer gruppeleder Jesper Nylandsted fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Han står i spidsen for det forskerhold, der netop har modtaget den store bevilling fra Novo Nordisk Fonden.

– Projektets styrke er, at vi er en gruppe med forskellige ekspertiser. Ved at kombinere molekylærbiologi, fysik og viden om overfladestrukturer samt forskning inden for computersimulationer kan vi få en langt dybere forståelse af, hvordan kræftcellerne vedligeholder cellemembranen, end hvis vi arbejdede hver for sig. Vi er meget glade for bevillingen og glæder os til at komme i gang, siger Jesper Nylandsted.

Cellernes hud er livsvigtig

Vores krop består af millioner af celler, og hver af dem er holdt sammen af en cellemembran. Man kan sammenligne cellemembranen med cellernes hud. Det er den, der holder sammen på cellen og beskytter den mod påvirkninger udefra.

Inde i cellerne findes blandt andet cellens organer: eksempelvis energifabrikker, områder til bortskaffelse af affald og vores arvemateriale. Kort sagt: alt det, der holder cellen i live. Hvis der går hul i cellemembranen, vil det svare til en vandballon, der går i stykker – alt cellens indhold vil flyde ud, og cellen vil dø. For både normale celler og kræftceller er det derfor uhyre vigtigt at kunne reparere huller og skader på membranen.

Kræftceller er særligt udsatte for skader på membranen. Blandt andet fordi de har et højt energistofskifte, hvilket fører til kemiske processer, der gør membranen skrøbelig, og fordi kræftceller i nogle tilfælde bevæger sig rundt i kroppen. Her skal de bane sig vej igennem vævet, hvilket kan føre til, at membranen bliver slidt og går i stykker.

Derfor er kræftceller også særligt effektive til at reparere skaderne, og forskerne bag den nye bevilling har gennem en årrække studeret hvordan. Her har de vist, at en gruppe proteiner kaldet annexiner er særligt vigtige. De fungerer som cellernes lappegrejer, der kan lukke huller i cellemembranen og hjælpe kræftcellerne til at overleve.

Læs mere om forskningen i annexiner her 

Foruden at give viden om, hvordan kræftceller benytter reparationsmekanismerne, kan forskning i membranreparation også give viden om andre alvorlige sygdomme som blandt andet muskelsvind, Alzheimers sygdom og andre neurodegenerative sygdomme, hvor disse processer spiller en vigtig rolle.

Derfor håber forskerne, at det nye arbejde vil føre til viden, som kan hjælpe mange patienter fremover.

 

Bag om forskningen

Den nye bevilling er et såkaldt Interdisciplinary Synergy Grant. Den nye forskning ledes af Jesper Nylandsted fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning i en projektgruppe med Poul Martin Bendix fra Niels Bohr Instituttet samt Adam Cohen Simonsen og Himanshu Khandelia begge fra Syddansk Universitet.