Milliarder til ny coronafond skal skabe vækst og nye job
1.7.2020 10:55:40 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
En ny europæisk garantifond på over 185 milliarder kroner skal hjælpe europæiske virksomheder, særligt små og mellemstore virksomheder, med at klare sig igennem corona-krisen. Fonden er ikke mindst vigtig, fordi danske virksomheder vil nyde godt af, at økonomien i hele Europa er stærk.
Det er potentielt også godt nyt for danske virksomheder ramt af coronakrisen. Fonden kan nemlig bygge videre på det samarbejde som Den Europæiske Investeringsbank og dens datterselskab den Europæiske Investeringsfond år har indgået med bl.a. danske banker og Vækstfonden, der drejer sig om udlån til små og mellemstore virksomheder, lån til virksomheders forskning og udvikling mv.
Erhvervsminister, Simon Kollerup:
”En stærk genopretning i Europa er en forudsætning for efterspørgsel efter varer hos de danske eksportører. Derfor er jeg glad for, at vi i Danmark har valgt at støtte op om den nye corona-garantifond i EU, fordi fonden vil være med til at give eksportmuligheder, dansk vækst og danske job.
Med sin størrelse og omfang bliver Garantifonden et vigtigt redskab, når det kommer til at hjælpe de europæiske eksportmarkeder gennem krisen.”
Alle lande, der bidrager, kan søge, og garantifonden vil kunne gavne både eksisterende og nye danske kunder i den Europæiske Investeringsbank, som er ejet af de europæiske lande i fællesskab og som skal administrere fonden.
Det danske bidrag på i alt 5 milliarder kroner er dermed med til at mobilisere finansiering for op mod 1.500 milliarder kroner.
Garantifonden skal understøtte, at virksomheder i EU, særligt små og mellemstore virksomheder, har den nødvendige likviditet til at klare sig igennem corona-krisen. Det skal ske ved, at fonden yder garantier, der skal dække tab og andre omkostninger i forbindelse med de projekter, som modtager finansiering gennem garantifonden.
Garantifonden er blandt de initiativer, som er blevet vedtaget af EU’s stats- og regeringschefer i april 2020 som reaktion på corona-pandemien.
Ønsker man som virksomhed at gøre brug af den Europæiske Investeringsbank, skal man tage kontakt til sin bank eller direkte kontakt til den Europæiske Investeringsbanks kontor i Danmark.
Læs mere på den Europæiske Investeringsbanks hjemmeside
Kontaktperson for pressehenvendelser: Ulrik Scheibye, 91 33 70 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
