Mille Gori rejser til Uganda i ny naturserie til børn
10.11.2022 08:00:00 CET | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse

Tv-værten Mille Gori – også kendt som Motor-Mille – er vært for en ny serie, der sætter fokus på natur i børnehøjde. I serien med titlen ’Jagten på de grønne gaver’ rejser Mille Gori til Uganda, hvor hun sammen med befolkningen laver papir af elefantlort, besøger en naturklub for lokale børn, planter træer og beskytter vilde dyr.
Hun gør med andre ord børnene klogere på alt det, vi mennesker får fra naturen. I biologiens verden kendt som ’økosystemtjenester’ eller slet og ret: naturens gaver.
Serien er skabt af WWF Verdensnaturfonden og udkommer på pandaclub.dk den 10. november. Og det er ikke tilfældigt, forklarer Mille Gori.
”Hvornår er det mere oplagt at sætte fokus på gaver end lige før jul? I december har vi fokus på de mere traditionelle og materielle gaver, men vi får faktisk gaver hele året. Naturen giver os ren luft, mad, medicin og meget mere. Derfor er det så vigtigt, at vi passer godt på den, så naturen kan blive ved med at give os alle de livsvigtige, grønne gaver, ” siger hun.
Uganda er gorillaernes hjemland
Uganda i det centrale Afrika er hjemland for en fantastisk biodiversitet og et rigt dyreliv, som desværre er hårdt presset af menneskelig aktivitet, blandt andet skovrydning og krybskytteri. En kombination af netop skovrydning og krybskytteri betyder, at bjerggorillaen, der lever i Ugandas regnskov, er kritisk truet.
I naturserien besøger Mille Gori blandt andet WWF’s gorillaprojekt, som har fået bestanden af bjerggorillaer til at stige fra knap 500 til mere end 1000 aber og samtidig fundet alternative indtægtskilder til lokalbefolkningen, så træfældning og jagt på dyr er bremset.
Projektet er med andre ord et godt eksempel på, hvordan naturindsatser foruden at beskytte sårbare dyr og natur også kan gavne lokalbefolkningen.
”Gorilla-projektet viser, at det betaler sig for både mennesker og dyr, når vi giver positivt tilbage til planeten. Det er en måde at fremtidssikre naturen, så også vores børn og børnebørn kan nyde godt af dens grønne gaver,” siger generalsekretær Bo Øksnebjerg fra WWF Verdensnaturfonden og slutter:
”Vi håber med serien at klæde de nye generationer på til at forstå og værdsætte naturen og dens rolle i vores liv. Når børnene forstår, hvor vigtig naturen er, vil de også i højere grad være motiverede for at passe på den.”
En naturserie for skolebørn
Det er ikke første gang, Mille Gori rejser ud i verden for WWF Verdensnaturfonden. I 2020 var den populære børnevært i Grønland, hvor hun var vært for en julekalender om Grønlands natur og kultur.
Årets naturserie henvender sig til alle børn i alderen seks til ti år. Den er gratis og udkommer i 14 afsnit online. Serien kan ses derhjemme sammen med hele familien, men egner sig også rigtig godt som et både sjovt og lærerigt indslag i folkeskolen.
Serien er skabt af WWF Verdensnaturfonden og er finansieret af Danida.
Om ’Jagten på de grønne gaver’:
- Naturserien ’Jagten på de grønne gaver’ udkommer på pandaclub.dk den 10. november.
- Serien udkommer i 14 afsnit, der tager seeren med rundt i hele Uganda
- De 14 afsnit kommer bredt omkring emner som fiskeri, kaffeproduktion, vandforsyning og dyreliv
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkBilleder

Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Fisk flytter ind i 63 3D-printede rev i Nordhavn2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Livet under overfladen i Nordhavn får nu endnu bedre betingelser. By & Havn og WWF Verdensnaturfonden har nemlig etableret i alt 63 kunstige levesteder for livet i havnen blandt andet med hjælp fra 5. klasses-elever, som har været med til at designe nogle af de 3D-printede rev.
VELUX Gruppen annoncerer sidste skovprojekt i WWF-partnerskab26.8.2026 11:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skovprojekt i Madagaskar skal beskytte og bevare 275.000 hektar skov. Det er det fjerde og sidste i VELUX Gruppens portefølje af skovprojekter i Vietnam, Uganda og Madagaskar, der nu alle er under implementering. Porteføljen af projekter udgør kernen i det 20-årige partnerskab mellem VELUX Gruppen og WWF.
Krillfiskeri ved Antarktis stiger 117 procent og truer pingviner, hvaler og sæler20.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Sydhavet og omkring den antarktiske halvø er fiskeriet efter krill eksploderet efter en international fiskeriaftale er udløbet. Det er kritisk for hele fødekæden inklusive truede arter som kejserpingvin, pelssælen og blåhvalen, der lever her. WWF Verdensnaturfonden opfordrer kraftigt landene til at indgå en ny aftale, når denne skal forhandles i oktober.
WWF finder ny programleder i Grønland18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane P. Lantz skal stå i spidsen for WWF's arbejde med naturbevarelse, biodiversitet og bæredygtig udvikling i Grønland i samarbejde grønlandske partnere, lokalsamfund og myndigheder.
Flere danskere finder ingen pindsvin under national tælling17.8.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af danskere, der ikke finder pindsvin under den landsdækkende pindsvinetælling, er steget. Det kan skyldes den rekordvarme sommer, mener Dr. Pindsvin og WWF Verdensnaturfonden, der står bag tællingen, som i år er gennemført for fjerde gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
