Miljøministeren udpeger ny bestyrelsesformand for Nationalpark Skjoldungernes Land
17.4.2023 10:52:39 CEST | Miljøministeriet | Pressemeddelelse

Som bestyrelsesformand for Nationalpark Skjoldungernes Land skal Torben Flinch være med til at udvikle nationalparken, som rummer 170 kvadratkilometer enestående natur og et smukt fjordlandskab.
Torben Flinch er uddannet cand. agro og har stort kendskab til lokalområdet, da han er bosat i Lejre Kommune. Til dagligt er Torben Flinch virksomhedsrådgiver ved administrations- og specialistvirksomheden Radix ApS og har derudover en række forskellige bestyrelsesposter i bl.a. Solutio Gruppen, Kratskovgård Multisite og Saltbækvig Øst ApS.
- Nationalpark Skjoldungernes Land byder på et enestående landskab, som giver mulighed for unikke naturoplevelser – både til fods, til vands og på cyklen. Derfor er jeg glad for, at Torben Flinch med sit indgående kendskab til lokalområdet og store faglige viden har takket ja til formandsposten. Jeg takker samtidig den afgående formand Lars Vedsmand for det gode arbejde de seneste otte år, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Torben Flinch har tidligere været gårdejer af Bryggergården og direktør i bl.a. Østdansk Landboforening, Nordvestsjællands Landboforening og Copenhagen Markets A/S.
- Jeg er stolt af ministerens udpegning, og jeg glæder mig til at gøre gavn for vores enestående nationalpark. Nationalpark Skjoldungernes Land har stor betydning for lokalområdet. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at udvikle og værne om den. Jeg ser frem til at tage fat på arbejdsopgaverne sammen med bestyrelsen, sekretariatet og samarbejdspartnere, siger Torben Flinch.
Torben Flinch tiltræder som formand for nationalparkbestyrelsen for funktionsperioden den 29. april 2023 til den 28. april 2027.
Fakta:
- Nationalpark Skjoldungernes Land blev indviet den 21. marts 2015 og har et samlet areal på 170 km2.
- Nationalparkens grænser går ind i Roskilde Kommune, Lejre Kommune og Frederikssund Kommune.
- Nationalparken er opkaldt efter den navnkundige sagnkongeslægt Skjoldungerne. Slægten er efterkommerne efter den mytiske Kong Skjold, som blev sendt til danerne af selveste Odin. Skjoldungerne kendes fra Saxos Danmarkskrønnike, Islandske sagaer og det berømte oldengelske Beowulf-kvad og andre kilder, som henfører dem til Lejre.
- Miljøminister Magnus Heunicke har udpeget Torben Flinch som ny formand for nationalparkbestyrelsen.
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Malena Chandrasekaran, Miljøministeriet, tlf. 21 71 53 93.
Torben Flinch, tlf. 53 71 81 02.
Billeder
Information om Miljøministeriet
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Danmark stemmer nej: Uacceptabelt, at kosmetik med kræftfremkaldende stoffer får længere tid på hylderne26.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark vil stemme imod en aftale om ændring af EU’s kosmetikforordning. De nye regler vil forlænge perioden for, hvor lang tid, man må sælge kosmetik, som indeholder kræftfremkaldende stoffer og stoffer, som kan skade arveanlæg og forplantningsevnen.
Nu går forhandlingerne om et nationalt sprøjteforbud i gang18.6.2026 13:18:56 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeren går i dag i gang med forhandlingerne med Folketingets partier om et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder. Målet er et lovforslag i år.
Ny særlig rådgiver i Miljøministeriet17.6.2026 22:15:53 CEST | Pressemeddelelse
Emil Nielsen er blevet ansat som særlig rådgiver for miljøministeren.
Presseinvitation: Ministeroverdragelser i Miljø- og Ligestillingsministeriet3.6.2026 10:08:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har fået en ny regering, og statsministeren har udpeget Maria Reumert Gjerding (SF) som ny miljøminister og Ane Halsboe-Jørgensen (S) som ny minister for ligestilling. Journalister er velkomne til at overvære overdragelsen.
Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark23.2.2026 13:00:54 CET | Pressemeddelelse
Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen indføre et nyt paradigme for kystbeskyttelse af Danmark. En ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner, der skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

