Miljøministeren ansætter Rasmus Jønsson som særlig rådgiver
Rasmus Jønsson vil bistå miljøminister Magnus Heunicke med generel politisk rådgivning og tiltræder stillingen øjeblikkeligt.
Miljøminister Magnus Heunicke ansætter Rasmus Jønsson som særlig rådgiver. Den særlige rådgiver vil bistå ministeren med generel politisk rådgivning og tiltræder stillingen øjeblikkeligt.
Rasmus Jønsson har arbejdet som særlig rådgiver for Magnus Heunicke to gange før. Seneste da Magnus Heunicke fra 2019-2022 var sundhedsminister og desuden tilbage i 2014-2015, da Magnus Heunicke var transportminister under daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Rasmus Jønsson er uddannet cand.comm., har været selvstændig kommunikationsrådgiver og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og RUC.
Yderligere oplysninger:
Miljøministeriets pressetelefon: +45 2091 5901 (kan ikke modtage SMS)
Information om Miljøministeriet
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Ny drikkevandsfond: Nu uddeles der penge til at beskytte drikkevandet1.2.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for den nye drikkevandsfond er stor, og mange vandselskaber, kommuner og private borgere har søgt penge til at beskytte drikkevandet i den første ansøgningsrunde. Pengene skal blandt andet gå til at sløjfe såkaldte spøgelsesbrønde og til at holde marker tæt på drikkevandsboringer fri for sprøjtemidler.
Magnus Heunicke vil forbyde PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser31.1.2023 14:53:30 CET | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke vil udfase PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser i Danmark. Det nationale forbud vil gå forud for et kommende EU-forbud mod PFAS i brandslukningsskum.
10 projekter deler rekordstor pulje på 150 mio. kroner til kystbeskyttelse24.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Statens pulje til kystbeskyttelsesprojekter har aldrig været større, og det kommer nu 10 projekter til gode i hele landet. Lige fra Esbjerg i vest til Dragør i øst og fra Svendborg i syd til Hjørring i nord. Midlerne går til projekter, der reducerer risikoen for oversvømmelse og erosion.
Truede og sårbare engfugle får over 100 hektar større naturområde i Tøndermarsken23.1.2023 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har købt og byttet sig til 107 hektar jord i et af Danmarks vigtigste områder for engfugle. Det giver langt bedre ynglevilkår for trængte fugle som viber og stor kobbersneppe.
Danmark og fire andre lande klar med forslag til EU-forbud mod PFAS13.1.2023 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige indsender nu et udkast til et EU-forbud mod PFAS-stoffer. Forslaget sendes i dag til EU’s Kemikalieagentur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum