Miljøminister søger inspiration i Hjørring
16.8.2021 16:00:00 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

Ifm. at miljøminister Lea Wermelin i starten af året igangsatte en konkurrence mellem alle danske kommuner om at finde de vildeste idéer til fordel for den vilde natur, er hun i disse dage på tur rundt i landet. Torsdag den 19. august kl. 13.15-14.00 mødes hun med Hjørring Kommunes borgmester Arne Boelt samt formand for Teknik- & Miljøudvalget Søren Smalbro for at høre mere om kommunens intense arbejde med at skabe mere vild natur og større biodiversitet.
Hjørring Kommune var netop miljøministerens inspirationskilde til konkurrencen, fordi vi længe har været foregangskommune på området og bl.a. er landskendt for vores årligt tilbagevendende naturmøde samt for projektet Naturkommunen blomstrer vildt, hvor vi sammen med DR, Frank Erichsen – kendt som bonderøven - og flere hundrede husstande i kommunen er gået sammen om at redde sommerfugle, bier og vilde planter. DR sendte i september 2020 en række dokumentarprogrammer om processen samt de resultater arbejdet medførte. Og her viste Hjørring Kommune jo, at man på ganske kort tid – og med få midler - kan gøre en stor forskel for den trængte natur.
Mødet finder sted ved Rubjerg Knude, hvor man sammen skal besigtige et 10 ha. stort areal, hvor kommunen har ladet naturen få fred. Pressen er inviteret med på turen, og fra kl. 13.50 til 14.00 vil miljøminister Lea Wermelin være til rådighed for spørgsmål fra pressen.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Udvalgsformand Søren Smalbro, mobil 2274 9722
Teamleder Jens Pedersen, Team Natur, mobil 4122 6757
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Foreningslivet blev hyldet ved årets store prisuddeling27.3.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Torsdag aften summede Vendelbohus af fællesskab, klapsalver og stolthed, da Hjørring Kommune i samarbejde med Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel endnu en gang hyldede de lokale ildsjæle og idrætsudøvere, der hver dag løfter fritids- og foreningslivet i kommunen. Aftenen bød på både rørende øjeblikke, stærke fortællinger og fejring af store præstationer.
Hjørring byder velkommen til VM-kvalifikationsrunde i futsal25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune er stolte af at være værtsby for VM-kvalifikationsrunden i futsal fra den 7. til 11. april 2026.
Open Call: AktivSommer 202618.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune inviterer foreninger og kulturaktører til at bidrage til årets sommerferieprogram.
VendsysselDOX 2026: Dokfilmoplevelser tæt på – og på tværs af hele Vendsyssel12.2.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Når VendsysselDOX løber af stablen 11.–22. marts, bliver det for tredje år i træk, at publikummer i hele Vendsyssel kan opleve nye, rørende og tankevækkende dokumentarfilm i lokale og nærværende rammer. Festivalen er en del af Kulturalliancen mellem Hjørring og Frederikshavn kommuner, hvor et fælles fokus på filmområdet giver grobund for både samarbejde og stærke kulturoplevelser.
Digitalt E-Team i Hjørring Kommune bliver permanent – nytænkning skaber tryghed og frihed for borgerne18.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et år med bemærkelsesværdige resultater har Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune besluttet at gøre det digitale E-Team til en fast del af kommunens velfærdstilbud. Evalueringen viser, at de digitale løsninger ikke blot skaber større tryghed og fleksibilitet for borgerne, men også imødekommer de voksende udfordringer med rekruttering i ældreplejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

