Miljømærkede møbler hitter
1.9.2020 06:45:00 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse

Udbuddet af miljømærkede møbler er stærkt stigende. I dag leverer mere end 75 møbelvirksomheder miljømærkede møbler til det danske marked. Det er en stigning på 163 % i forhold til 2016. Alene det seneste år er der kommet mange nye danske aktører til, bl.a. Montana, TAKT, FDB Møbler, Houe, HAY og FUMAC.
”Vi oplever i disse år en markant vækst inden for miljømærkede møbler. Den samme tendens ses i resten af Norden. Det stigende udbud er i høj grad drevet af en stor interesse fra det professionelle marked, hvor vi ser en øget efterspørgsel fra både offentlige og private virksomheder, fortæller Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Da Københavns Kommune i 2018, som en del af deres politik for miljømærkede indkøb, gennemførte en markedsinvolvering for at få et større udbud af miljømærkede møbler, bakkede yderligere 36 af landets kommuner op om indsatsen, og mere end 50 leverandører og producenter deltog i dialogen. Og for få uger siden deltog 44 leverandører og producenter i et tilsvarende stormøde om miljømærkede indendørs institutionsmøbler til børn, mens hele 51 kommuner bakkede op om indsatsen.
Også private virksomheder efterspørger i stigende grad miljømærkede møbler. En af dem er Rambøll, som for nogle år siden skulle have nye arbejdsborde:
”I Rambøll går vi hverken på kompromis med æstetik, funktion eller miljøkrav, når vi køber ind. Kan vi ikke finde det, vi er på jagt efter, så stiller vi krav til markedet – og kan på den måde være med til at skubbe markedet i en mere bæredygtig retning. Et eksempel på dette er, da vi for nogle år siden ønskede at få nogle dokumenterede bæredygtige møbler. Her gik vi i dialog med Holmris B8 om at få leveret svanemærkede arbejdsborde – og det lykkedes gennem et stærkt, strategisk samarbejde, fortæller Helene Byskov Christiansen, FM Global Procurement Manager i Rambøll.
Også forbrugerne viser stigende interesse for miljømærkede møbler. Ifølge en forbrugerundersøgelse, som IPSOS gennemførte for Nordisk Miljømærkning i 2019, foretrækker 55 % af danskerne svanemærkede møbler frem for ikke-mærkede møbler. Det er næsten dobbelt så mange som i 2017, hvor tallet var 30 %.
”Når mere end hver anden dansker foretrækker et svanemærket møbel frem for et ikke-mærket møbel, er det et klart signal om, at Nordens officielle miljømærke står rigtig stærkt i forbrugernes bevidsthed. 93 % af danskerne kender Svanemærket, og 66 % ser i dag efter mærket, når de vælger varer*. At forbrugerne bruger Svanemærket til at finde rundt i junglen af miljøbudskaber skyldes især, at hele 76 % har tillid til, at et produkt er et godt miljøvalg, når det er svanemærket. Endnu er udvalget af forbrugermøbler begrænset, men potentialet er altså kæmpestort,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
For at vise forbrugerne eksempler på nogle af de miljømærkede møbler, der allerede findes, har Miljømærkning Danmark netop skudt en konkurrence i gang, hvor forbrugerne kan vinde bæredygtige designermøbler.
Læs mere om den store møbelkonkurrence og deltag her.
Læs mere om det brede udvalg af miljømærkede møbler til både forbrugere, private og offentlige indkøbere i det store møbelkatalog her.
Kort om møbler, der er certificeret med Svanemærket og/eller EU-Blomsten
- Møblerne er testet til at være holdbare, sikre og af god kvalitet for at sikre en lang levetid.
- Træmøbler og trædele i møbler er lavet af sporbart og lovligt fældet træ. En høj andel af træet er fra certificeret bæredygtigt skovbrug. Det gavner både natur og klima.
- Tekstiler, fyld, lim og maling lever op til skrappe kemikaliekrav for bl.a. at sikre et godt indeklima.
- Plastmøbler indeholder genanvendt plast for at spare på jordens ressourcer.
- Det er gjort muligt at fjerne metal, når møblerne er slidt op. Det gør det nemmere at genbruge eller genanvende de enkelte metaldele.
Om Svanemærket og EU-Blomsten
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke, mens EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke. Svanemærket og EU-Blomsten er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er stærke redskaber til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. 93 % af danskerne kender Svanemærket, og 66 % af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer. 45 % af danskerne kender EU-Blomsten, og 23 % ser efter EU-Blomsten, når de vælger varer.
* Ser af og til, ofte eller altid efter Svanemærket, når de vælger varer
Kilder: YouGov kendskabsmåling, januar 2020, YouGov mærkningsordningundersøgelse, januar 2020 og IPSOS 2019 (maj) for Nordisk Miljømærkning.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt: Lisa Olufson Klæsøe, Dansk Standard, tlf. 39966106, e-mail: lio@ds.dk
Billeder
Links
Information om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Ny undersøgelse: Grønne valg går let tabt i supermarkedet1.7.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Størstedelen af danskerne er klar til at lægge mere miljøvenlige varer i indkøbskurven. Men i supermarkedet spænder manglende synlighed og sortiment ofte ben for de gode intentioner. Det viser en ny undersøgelse.
Vær kritisk, få styr på mærkerne og træf oplyste valg – nyt undervisningsmateriale skal gøre fremtidens forbrugere mere miljøbevidste18.6.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, gratis undervisningsmateriale i natur/teknologi til 4.-6. klasse skal ruste elever til at forholde sig kritisk til de mange grønne mærker og budskaber, de kan støde på, når de handler.
Ny EU-kurs for kemi kan gøre det sværere for forbrugerne8.6.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
2 ud af 3 danske forbrugere er optaget af at undgå stoffer, der er skadelige for miljø og sundhed, når de vælger plejeprodukter – men EU trækker lige nu i den modsatte retning, så det fremover kan blive sværere at beskytte sig selv og sine børn.
Danskerne stoler stadig ikke på virksomheders grønne markedsføring25.5.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilliden til virksomheders miljøkommunikation er fortsat alarmerende lav, viser ny undersøgelse. Ord som ”naturlig”, ”grøn” og ”bæredygtig” gør det ikke lettere at træffe grønnere valg – tværtimod oplever mange forbrugere påstandene som vildledende og overdrevne.
Hver anden dansker oplever, at natur og dyreliv forsvinder11.5.2026 06:40:00 CEST | Pressemeddelelse
49 procent af danskerne har oplevet konkrete tab eller forringelser af naturområder og dyreliv. Det viser en ny undersøgelse fra Svanemærket, der samtidig opfordrer politikerne til at huske naturen i regeringsgrundlaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


