Militære bidrag til forsvar af danske interesser
6.9.2019 13:51:10 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Jeppe Kofod:
”Vi skal være med i verdens brændpunkter, hvor Danmark har værdier og interesser på spil. Også med de militære værktøjer. Og vi skal gøre det med en bredere udenrigs- og sikkerhedspolitisk dagsorden for øje. Når vi stiller med nye militære bidrag i Sahel-regionen og i Syrien til kampen mod ISIL, så handler det om mere end umiddelbar brandslukning. Vi sætter ind over flere fronter for at skabe sikkerhed, stabilitet og – på sigt – en positiv udvikling i Europas nærområder. Vi kobler de militære bidrag med en langsigtet diplomatisk, økonomisk og udviklingspolitisk indsats. Samtidig skal vi som kerneallieret løfte vores del af byrden i NATO og fastholde det tætte forhold til USA. Denne brede og balancerede tilgang afspejles i de bidrag vi melder ud i dag.”
Forsvarsminister Trine Bramsen:
”Danmark og det danske forsvar er endnu en gang blevet bedt om at bidrage til fred og stabilitet ude i verdens brændpunkter. Det er jeg særdeles stolt over. For Danmarks sikkerhed og danskernes tryghed styrkes, når vi tager aktiv del i den internationale kamp mod terrorisme og ufred. Og så viser den brede vifte af bidrag, som vi nu lægger op til at sende af sted jo med al tydelighed, at Forsvarets evner, materiel og soldaternes kunnen er særdeles efterspurgt af vores allierede. Ligesom vi sætter en tyk streg under vores status som kernemedlem af NATO."
Efter at have rådført sig med Udenrigspolitisk Nævn i dag vil regeringen i den kommende tid fremsætte de relevante beslutningsforslag i Folketinget.
Fakta om alle 4 bidrag:
- Et kirurghold fra Forsvaret til en koalitionsbase i det nordøstlige Syrien.
- Et substantielt beredskabsbidrag med en kampbataljon, et større krigsskib samt fire kampfly til at styrke NATO’s afskrækkelses- og forsvarsprofil.
- Et transportflybidrag med op til cirka 65 personer og et personelbidrag på op til cirka 10 personer til FN’s fredsbevarende mission, MINUSMA. Dertil kommer et helikopterbidrag med op til cirka 70 personer og 1-2 stabsofficerer til den franskledede Operation Barkhane i Sahel-regionen.
- Et fregatbidrag til samsejlads med en amerikansk hangarskibsgruppe.
Derudover ser regeringen positivt på et muligt flådebidrag til en international maritim indsats med europæisk forankring i Hormuz-strædet.
For yderligere presse:
Udenrigsminister Jeppe Kofod: Poul Kjar, 41865975
Forsvarsminister Trine Bramsen: Linda Liboriussen, 25274528
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
