De sidste tre år har elbranchen omlagt 3,4 millioner målere og it-systemer til at håndtere information om danskernes forbrug af strøm time for time. Ved årsskiftet blev projektet afsluttet – på nær ganske få husstande, der fx på grund af corona endnu ikke har fået udskiftet deres elmåler med en ny og fjernaflæst model.

Øvelsen med at kunne afregne pr. time – i branchejargon kaldet flexafregning – er en forudsætning for, at vi overhovedet kan tilpasse forbruget af el til den varierende mængde, der er til rådighed.

Det betyder først og fremmest at bruge strøm, når der er rigeligt med grøn energi fra fx vindmøller og solceller og til gengæld spare på andre tidspunkter, når elprisen er høj, eller elnettet er hårdest belastet mellem kl. 17 og 20. I praksis foregår det via aftaler om at blive afregnet pr. time mellem landets mange elhandlere og kunderne.

- En forudsætning for at den grønne omstilling bliver en succes er, at vi vænner os til at være fleksible. Vi har brug for at få fordelt særligt det nye elforbrug ud over hele døgnet, og det skal digitalisering og automatisk styring af bilopladning, varmepumper mm. hjælpe med. Det vil gøre, at vi kan drive et 100 procent grønt elsystem om få år, samtidig med, at vi undgår at udbygge elnettet mere end nødvendigt, siger Anders Stouge, viceadm. direktør i Dansk Energi.

El fylder mere på budgettet
Han peger på lavere tariffer for transport af el fx om natten som et vigtigt værktøj til at udjævne et elforbrug, der ifølge Klimapartnerskabet for Energi- og Forsyningssektoren er på vej mod en fordobling om 10 år.

- Heldigvis falder de stille timer i elnettet ofte sammen med, at der er rigeligt med billig grøn strøm til rådighed, så alt i alt er der gode muligheder for at belønne dem, der er fleksible i deres forbrug, tilføjer Anders Stouge.     

Allerede i dag er det muligt for alle forbrugere at tjene en skilling på at sætte vasken eller opvasken over tidligere eller senere, end vi plejer. Men det er især husstande med elbiler og/eller eldrevne varmepumper, der har mulighed for at flytte rundt på forbruget af strøm i et omfang, der mærkes på pengepungen. Dem kommer der imidlertid også mange flere af i de kommende år.

Almindelige familier bruger normalt 8-10.000 kr. om året på strøm (3.500-4.000 kWh), men elbilejere, der kan oplade derhjemme, bruger typisk dobbelt så meget strøm. Hvis opvarmingen af boligen også er elektrisk, kan den samlede elregning løbe op i 20-25.000 kr/år. Omvendt sparer man så typisk endnu mere ved ikke længere at bruge benzin eller diesel til bilen og fossil energi til opvarmning.

Når elregningen ikke bliver endnu højere, skyldes det, at Folketinget stort set har afskaffet afgifter på strøm til både biler og elvarme for at fremme overgangen.

Grøn strøm er billig strøm
Der skal sælges 70.000 nye grønne biler hvert år – væsentligt flere end den samlede bestand i dag – hvis målet om mindst 775.000 i 2030 skal nås. På samme måde er der i dag cirka 100.000 el/vand-varmepumper i danske boliger, men mindst 450.000 olie- og naturgasfyr venter stadig på at blive afløst af CO2-venlig opvarmning.

– For de fleste af os er det ligegyldigt, om den elektriske varmepumpe kører først på eftermiddagen eller midt på eftermiddagen, bare temperaturen i huset er god. Det er også ligegyldigt, om elbilen lader op klokken 22 eller 03 om natten, bare den er fuldt opladet, når vi skal på arbejde næste morgen, eller har tilpas med strøm på batteriet til altid at nå til det nærmeste hospital. Det skaber en masse fleksibilitet, som både kan spare den enkelte forbruger penge, og også kan hjælpe os, der driver elsystemet, siger Vice President for Business and Markets i Energinet Signe Horn Rosted.

– Nogle går mest op i at spare penge på elregningen, andre går mest op i at gøre noget for klimaet. Men i et elsystem med meget vind og sol går de to ting faktisk hånd i hånd, så mit håb er, at mange forbrugere vil bruge de nye muligheder, siger hun.

Kæmpe datamængder
Målinger af elforbrug time for time har været almindeligt i mange år for større industrivirksomheder. Men at det nu omfatter alle danskere, har gjort Energinets DataHub til et af Danmarks største dataknudepunkter.

Før blev de 3,4 millioner elmålere aflæst en gang om året. Nu sender de lige så mange informationer videre én gang i timen, og det giver ikke mindre end 42 milliarder årlige værdier, der tilsammen fortæller en detaljeret historie om familien Danmarks brug af strøm.