Continental Dæk Danmark A/S

Mild vinter kræver også vinterdæk

Del

Selvom vinteren overvejende har vist sig fra sin milde side, er der fortsat periodiske snefald. Med lave vejtemperaturer og jævnligt våde og kolde veje, er det vigtigt at have dæk på, der passer til årstiden

Med få dage til marts vidner aftenens snestorm om den danske vinters lunefulde vejr. Vejret har i år været ganske mildt på trods af varsling fra DMI om den koldeste vinter siden 2010. Selvom det er en blid vinter, er det dog stadig vigtigt at have vinterdæk på bilen. Så snart temperaturen kommer ned omkring syv grader har dækkets egenskaber nemlig stor betydning for dets bremseevne og vejgreb.

-       Vinterdæk er fremstillet af blødere gummi end sommerdæk. Derfor kan vinterdæk bedre stå fast på vejbanen, når temperaturen kommer ned på syv grader og derunder. Under de forhold bliver et sommerdæk hårdt og har ikke samme vejgreb som vinterdækket. Og så har vinterdækket flere lameller og et mønster, der giver dækket et solidt vejgreb, når der er sne eller is på vejen, forklarer Georg Nielsen, der er adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S.

 

Skal matche de danske forhold

Georg Nielsen råder bilisterne til at vælge dæk, der passer til de danske forhold. Selvom torsdagens store snefald har dækket de danske veje med en god mængder sne, er den danske vinter ofte mere grå og våd end hvid. Derfor er dækkenes egenskaber på våd vej ekstremt vigtige.

-       Nogle tvivler jo på, om det er nødvendigt at køre på vinterdæk herhjemme, når nu vejene oftere er våde end hvide. Men uanset om der er vådt eller snedækket, er det mest sikkert at køre på vinterdæk om vinteren. Og når der nu findes et vinterdæk, der er stærkt og sikkert både på tør og våd vej og i sne, så er der jo ingen grund til at tage unødige chancer med sikkerheden, siger Georg Nielsen.

Kom sikkert gennem regnskyl

En grå vinter har sine fordele i form af fremkommelige veje og reduceret risiko for at glide på fortove og cykelstier, men det giver også anledning til vandfyldte vejbaner og risiko for aquaplanning. Aquaplanning er dækslip som følge af vand på vejbanen, hvor bilens dæk mister vejgrebet, og føreren risikerer at miste herredømmet.

-       Hvis man kører på en meget regntung vej, bør man sætte hastigheden ned for at undgå udskridning, fortæller Georg Nielsen. Havner man i en situation med aquaplanning, er det også vigtigt, at man ikke går i panik og klodser bremsen. Man skal koble ud og undgå at dreje på rattet, så hjulene fortsat peger lige frem. Lad derefter bilen rulle farten af, indtil den er ude af vandet, og man igen har genvundet vejgrebet.

 

Selvom 8-9 ud af 10 danske bilister efterhånden kører på vinterdæk, er der stadig næsten 300.000 bilister, som kører på sommerdæk i vinterperioden, viser en undersøgelse fra Dækbranchen Danmark.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Vejret har i år været ganske mildt på trods af varsling fra DMI om den koldeste vinter siden 2010. Selvom det er en blid vinter, er det dog stadig vigtigt at have vinterdæk på bilen. Så snart temperaturen kommer ned omkring syv grader har dækkets egenskaber nemlig stor betydning for dets bremseevne og vejgreb.
Vejret har i år været ganske mildt på trods af varsling fra DMI om den koldeste vinter siden 2010. Selvom det er en blid vinter, er det dog stadig vigtigt at have vinterdæk på bilen. Så snart temperaturen kommer ned omkring syv grader har dækkets egenskaber nemlig stor betydning for dets bremseevne og vejgreb.
Download
Download

Links

Information om Continental Dæk Danmark A/S

Continental Dæk Danmark A/S
Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E
2605 Brøndby

http://www.conti.dk

Følg pressemeddelelser fra Continental Dæk Danmark A/S

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Continental Dæk Danmark A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum