Plantorama

Mild vinter: Havefolket valfarter til havecentre tidligere end normalt

Del
Den milde vinter har – trods fortsat risiko for frost – lokket haveejerne i havecentrene tidligere end normalt. Haveeksperten giver sine bedste råd til en god start på det tidligste havearbejde, mens frosten stadig lurer.
Den milde vinter har lokket vintergækker, erantisser og selv krokusser frem før tid, og mange af havens planter spirer tidligere end normalt. Foto: PR.
Den milde vinter har lokket vintergækker, erantisser og selv krokusser frem før tid, og mange af havens planter spirer tidligere end normalt. Foto: PR.

Med en gennemsnitstemperatur på 5,5 grader slog januar måned alle rekorder og blev ifølge DMI den varmeste af sin slags siden de første målinger i 1873. Den milde vinter har lokket vintergækker, erantisser og selv krokusser frem før tid, og mange af havens planter spirer tidligere end normalt. Blomster og planter er imidlertid ikke de eneste, der har ændret adfærd på grund af den lune vinter – haveejerne har i den grad også taget forskud på glæderne. Januars salgstal hos Danmarks største kæde af havecentre, Plantorama, viser nemlig en stigning på 41 procent i salget af haveplanter i forhold til samme måned sidste år.

– Denne vinter er været ufatteligt mild. Foråret har allerede varslet sin ankomst, og det har fået haveejerne til at tage hul på havearbejdet tidligere end normalt. I jagten på forårsstemning er mange allerede i gang med at gøre blomster klar i krukker, men kulde og nattefrost kan stadig nå at spolere indsatsen, advarer Kamilla Høy, der er planteekspert hos Plantorama, og pointerer:

– Heldigvis findes der flere hårdføre blomster, der godt kan klare sig i et omskifteligt forårsvejr, hvor temperaturerne er ustadige og svinger over og under frysepunktet.

Plantoramas haveekspert giver her sine råd til, hvordan du bedst kommer godt i gang med haven frem mod det tidligste forår.

Vælg frostsikre blomster

Der kan stadig nå at komme nattefrost et godt stykke ind i foråret, så hvis man er tidligt ude, er det en god idé at vælge blomster, der kan klare kulden. Hornviol, stedmoderblomst, bellis, primula og forglemmigej kan alle klare årstidens skiftende vejrtyper. Kommer der nattefrost, kan den enkelte blomst dog tage skade, mens selve planten typisk godt kan stå imod og efterfølgende blot blomstrer på ny. Og hvis man ved, der kommer frost, kan man med fordel dække krukkerne til med et viskestykke.

Sørg for en god krukke

Uanset hvilken blomst, du vil plante, er det en god idé at vælge en krukke, der kan tåle frost og har hul i bunden, så vandet kan løbe fra – selv frostsikre krukker risikerer at sprænge på grund af overskydende vand. Inden du fylder jord i krukken, kan du med fordel lægge lecakugler i bunden. På den måde sikrer du, at vandet hurtigt løber ned til hullet og ud af potten, så plantens rødder ikke får for meget vand.

Ryd op og undgå svampesygdomme

Gennem de seneste par år har blandt andet frugttræer og roser været ekstra plaget af svampesygdomme, og den milde vinter får flere svampesporer end normalt til at overleve i nedfaldne frugter og løv. Herfra spredes de i de kommende måneder, hvis ikke der ryddes grundigt op i haven. Fjern derfor alle visne stauder, løv og nedfalden frugt samt frugtmumier – frugtrester på træerne – der gemmer på sidste års dårligdom, og kør det på genbrugspladsen.

Nøgleord

Kontakter

Kamilla Høy
Planteekspert, Plantorama
(+45) 26 12 28 44
kro@plantorama.dk

Billeder

Den milde vinter har lokket vintergækker, erantisser og selv krokusser frem før tid, og mange af havens planter spirer tidligere end normalt. Foto: PR.
Den milde vinter har lokket vintergækker, erantisser og selv krokusser frem før tid, og mange af havens planter spirer tidligere end normalt. Foto: PR.
Download
Med de bedste råd fra haveeksperten kan du få en god start på det tidligste havearbejde, mens frosten stadig lurer. Foto: PR.
Med de bedste råd fra haveeksperten kan du få en god start på det tidligste havearbejde, mens frosten stadig lurer. Foto: PR.
Download
Hornviol, stedmoderblomst, bellis, primula og forglemmigej er blomstersorter, der alle kan klare årstidens skiftende vejrtyper. Foto: PR.
Hornviol, stedmoderblomst, bellis, primula og forglemmigej er blomstersorter, der alle kan klare årstidens skiftende vejrtyper. Foto: PR.
Download

Links

Information om Plantorama

Plantorama
Plantorama



Plantorama er – med 11 centre fordelt over hele landet – Danmarks største kæde af havecentre. Centrene byder på oplevelser og inspiration for hele familien.

Følg pressemeddelelser fra Plantorama

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Plantorama

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye