Midtjydernes pensionsopsparing vokser hastigt
Midtjyske medlemmer fik 6,6 milliarder kroner ind på pensionskontoen hos PensionDanmark i 2017. Størstedelen er afkast fra vellykkede investeringer.

104.000 kroner mere ind på pensionsopsparingen. Det kunne et midtjysk kernemedlem i PensionDanmark på 40-50 år glæde sig over i 2017.
Sammenlagt har PensionDanmarks næsten 155.000 medlemmer fra Region Midtjylland fået over 6,6 milliarder kroner ind på deres opsparinger i 2017.
”Pensionsopsparing kan måske virke som en fjern bekymring for alle de midtjyder, der forhåbentlig har mange gode år tilbage i arbejdstøjet. Men forhåbentlig kan de store afkast få flere til at interessere sig for opsparingen og huske at udnytte den medfølgende sundhedsordning, som kan have stor betydning for livskvaliteten både under og efter arbejdslivet,” siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.
Gode afkast på investeringer i bl.a. aktier, ejendomme og grøn energi bidrog mest til midtjydernes pensionsopsparing med godt 3,9 milliarder kroner, mens de resterende knap 2,7 milliarder kommer fra medlemmernes egne indbetalinger.
710.000 medlemmer har pensionsordning i PensionDanmark gennem overenskomst mellem medlemmernes fagforbund og deres arbejdsgiver. Medlemmerne fordeler sig over 11 fagforbund, der blandt andet repræsenterer faglærte og ufaglærte håndværkere, rengøringsassistenter, frisører, mejerister, anlægsgartnere og ansatte i hotel- og restaurationsbranchen.
Alle danskere kan få overblik over deres pensionsordning ved at logge ind på pensionsinfo.dk.
Tre gode råd om pension
1. Saml pensionerne og spar penge
Der er stor forskel på de administrationsomkostninger, du betaler for en pensionsordning. Du kan derfor få flere penge til pensionistlivet, hvis du samler dine ordninger og slipper for at betale omkostninger flere steder.
2. Brug din sundhedsordning
Nogle pensionsselskaber har en medfølgende sundhedsordning, så du eksempelvis kan få behandling hos fysioterapeut, kiropraktor og psykolog eller få hurtigere tid til en undersøgelse hos speciallæge.
3. Få rådgivning
Betaler du for en forsikringsdækning, du ikke har brug for? Kan du undgå modregning i din folkepension? Eller er det din tidligere ægtefælle, der får din pensionsopsparing, hvis du dør? Det kan være en god idé at tilpasse din opsparing og din forsikringsdækning til din aktuelle situation.
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.
Billeder

Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 710.000 medlemmer beskæftiget i 25.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 13,6 mia. kr. i 2017. Balancen har rundet 230 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Europæisk investeringspris til PensionDanmark8.2.2019 09:36:20 | Pressemeddelelse
Ved det 27. Annual European Pensions Symposium i aftes i Rom afholdt af Insti-tutional Investor blev PensionDanmark tildelt prisen Alternative Investments Team of the Year.
Mange københavnere kan få 100.000 kr. ekstra på pensionskontoen16.1.2019 10:35:00 | Pressemeddelelse
Lønmodtagere fra København kan spare langt mere op, hvis de har fokus på, hvad de betaler for det.
Hørsholmere kan få 100.000 kr. ekstra på pensionskontoen16.1.2019 10:34:10 | Pressemeddelelse
Almindelige lønmodtagere fra Hørsholm kan spare langt mere op, hvis de har fokus på, hvad de betaler for det.
Mange fra Fredensborg kan få 100.000 kr. ekstra på pensionskontoen16.1.2019 10:34:00 | Pressemeddelelse
Lønmodtagere fra Fredensborg kan spare langt mere op, hvis de har fokus på, hvad de betaler for det.
Mange fra Rudersdal kan få 100.000 kr. ekstra på pensionskontoen16.1.2019 10:33:50 | Pressemeddelelse
Lønmodtagere fra Rudersdal kan spare langt mere op, hvis de - i en tid med udsigt til lavere afkast - har fokus på, hvad de betaler for det.
Mange fra Hillerød kan få 100.000 kr. ekstra på pensionskontoen16.1.2019 10:33:23 | Pressemeddelelse
Lønmodtagere fra Hillerød kan spare langt mere op, hvis de har fokus på, hvad de betaler for det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum