Falck

Midtjyderne fik en våd juni

Del

Af borgerne i Region Midtjylland var det især dem i Horsens, der flittigt ringede efter Falck, når regnvandet oversvømmede kældre og tilstoppede nedløbsrør.

Sommeren har været et vådt bekendtskab i år. Juni har på landsplan både været den varmeste juni siden 2007, men også den vådeste siden 2012.

For Region Midtjyllands vedkommende blev juni i år en regnfuld måned, der gav Falck langt flere regn-relaterede opgaver i forhold til juni 2015.

Junis mange regndråber gik især ud over horsensianer, der blev ramt af et lokalt skybrud. Den 15. juni i år faldt der over 115 millimeter i løbet af tre timer i Horsens, hvilket er et af de højeste døgnnedbør siden 1874. Antallet af gange, Falck måtte køre ud til regn-relaterede problemer i Horsens i år, er mangedoblet i forhold til juni sidste år, hvor Falck kun rykkede ud en håndfuld gange til problemer som oversvømmede kældre og affugtning. Dermed står horsensianer alene for over en tredjedel af antallet af gange, Falck har kørt regn-relaterede ture i Region Midtjylland i juni 2016.

Mild juli og august

Til forskel fra juni oplevede Falck i Region Midtjylland færre henvendelse om regn-relaterede problemer i juli 2016, på trods af der på landsplan faldt 16 millimeter regn mere end gennemsnittet for juli. Tallet for august svarer til sidste års.

I forhold til de andre regioner er Region Midtjylland sluppet nådigt og placerer sig som den region med næstmindst stigning i antallet af gange, Falck har været ude til regn-relaterede problemer.

Nu går vi efteråret i møde, hvor der typisk falder endnu mere nedbør end i sommerperioden. Hvis du vil være på den sikre side, tilbyder Falck både vejledning til forebyggelse af skader og hurtig hjælp, hvis uheldet skulle være ude. Læs mere om, hvordan Falck kan hjælpe din bolig her.

For yderligere information kontakt skadeservicechef Helle Bønding på 2029 4048 eller Falcks kommunikationsafdeling på 7022 0307.

[Vedhæftede billede kan frit afbenyttes – husk venligst byline, Foto: Shutterstock]

Billeder

Information om Falck

Falck
Falck
Polititorvet
1780 København V

70 10 20 31http://www.falck.dk/

Følg pressemeddelelser fra Falck

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Falck

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum