DI Midt Vest

Midt og Vestjylland kan bare det dér med erhvervsservice

Del
Hvis landets kommuner skal lære, hvordan de sikrer kommunens virksomheder de bedste betingelser og yder den rette service, så bør de besøge det midt- og vestjyske. For endnu engang er det her, man finder flere af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner.

- Jeg plejer at sige, at vi skal være bedre til at prale af vores resultater, siger formand for DI Midt Vest Claus Arberg.

- Og her har vi virkelig noget at være stolte over. Hvis alle landets kommuner aflurede den måde, kommunerne her behandler de lokale virksomheder, ville Danmark blive rigere og landets samlede velfærd stige. Når de private virksomheder blomstrer, skaber det vækst og arbejdspladser og dermed råd til bedre børnehaver, skoler, ældrepleje, veje og alt det andet, som borgerne nyder godt af.

Det er DI’s Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse, det handler om. For syvende gang sætter Ikast-Brande sig på toppen, mens Herning får en flot tredje plads.

- Jeg er stolt over endnu en gang at kunne overrække trofæet til Ikast-Brande. Og jeg håber, at andre kommuner vil lære af vinderkommunen, så vi kan få skærpet konkurrencen og skabt de forhold og den service, der skal til for at virksomhederne kan trives lokalt, vokse og skabe nye arbejdspladser, siger Claus Arberg.

Holstebro, Lemvig og Ringkøbing-Skjern kommuner følger godt efter med placeringer blandt de bedste 25. Det giver et overordnet billede af et meget erhvervsvenligt område. DI Midt Vest’s formand glæder sig især over, at virksomhederne generelt er meget tilfredse med kommunernes behandling af miljø- og byggesager og den løbende dialog med både politikere og embedsmænd.

- At der bliver arbejdet hårdt, seriøst og vedholdende i alle seks kommuner i vores område med at forbedre det lokale erhvervsklima, bliver bemærket i erhvervslivet. Jeg er glad for, at virksomhederne kvitterer for det i den årlige DI undersøgelse, siger Claus Arberg.

Ikast-Brandes topplacering er ganske suveræn. På stort set alle områder ligger kommunen nummer et eller to. Landets bedste kommunale sagsbehandling bliver udført i Ikast-Brande, ligesom jobcentrets indsats, den fysiske planlægning og den overordnede erhvervsvenlighed ligger i top.

Herning Kommune går med sin placering som nummer tre en enkelt plads frem i årets måling. En suveræn og konstant topplacering, som nu har varet i otte år.

Det er især kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen, der bliver vurderet højt, og hele 87 pct. af virksomhederne vil anbefale andre virksomheder at slå sig ned i Herning.

Holstebro Kommune ligger i år på en flot 14. plads. Det er næsten status quo i forhold til sidste år, hvor det blev til en 13. plads. Placeringen skyldes især virksomhedernes gode vurdering af dialogen med kommunens politikere og embedsfolk. Kommunen har i det forløbne år også været god til at formidle de gode historier med salg af mange byggegrunde. Belønningen falder i form af, at hele 84 pct. af virksomhederne vil anbefale andre at etablere sig i Holstebro.

Lemvig og Ringkøbing-Skjern fastholder deres flotte placeringer fra sidste år, endda med en lille fremgang for begge. Ringkøbing-Skjern er nr. 23 og når lige at overhale Lemvig, der i år bliver placeret som nr. 25. For begge kommuner er det bedste placering nogensinde.

- I Ringkøbing-Skjern har både politikere og embedsmænd stort fokus på, hvad de kan gøre for at forbedre virksomhedernes vilkår, siger formand for DI Midt Vest Claus Arberg.

Kommunen inviterede i foråret 2017 erhvervslivet til en række fokusgruppeinterviews for at få gode råd og ønsker til de serviceydelser, som virksomheder og iværksættere ønsker, og bedste placering bliver da også givet for den kommunale sagsbehandling. Der har også i flere år været et velfungerende vidensudvalg, hvor ledende politikere har en løbende dialog med repræsentanter fra erhvervslivet.

I Lemvig er virksomhederne især blevet mere tilfredse med kommunens evne til at tiltrække og fastholde nye borgere og virksomheder og for informationen fra og dialogen med kommunen.

- DI Midt Vest inviterede sidste efterår hele byrådet med på en bustur til to lokale virksomheder. Vi anbefalede den gang, at både politikere og embedsmænd skulle blive bedre til at fortælle om de gode tiltag og initiativer, som Lemvig Kommune tager. Det ser ud til at have virket, siger Claus Arberg.

Også i Lemvig topper virksomhedernes tilfredshed, når det gælder den kommunale sagsbehandling, og især jobcentret bliver vurderet højt, nemlig til Danmarks sjette bedste.

Struer Kommune falder en anelse tilbage i år, hvor det er blevet til en placering som nr. 50 blandt de 96 målte kommuner. En pæn midterplacering med nogle klare lyspunkter, eksempelvis er Struer Danmarks bedste i hurtig og kompetent behandling af sygedagpengesager og nummer fem, når det gælder politikernes dialog med virksomhederne.

Det er hovedsageligt de forhold, man kan slå op i statistikken, som går den gale vej for Struer. Problemet er især, at der bliver færre i beskæftigelse i den arbejdsdygtige alder. I de sidste to år har Struer haft den mest negative udvikling i landet. Kommunen forsøger sig med nye tiltag som f.eks. profilering af Struer som Lydens By, men der er desværre stadig meget få nyregistrerede virksomheder i kommunen.

- Som virksomhedsleder i Struer Kommune vil jeg medgive, at det er svære odds at få succes på, men kommunens ansatte og politiske ledelse arbejder målrettet på at skabe dialog og gode betingelser for erhvervslivet det til trods, siger Claus Arberg, som udover sin formandspost for DI Midt Vest også er direktør for Hvidbjerg Vinduet A/S.

FACTS OM LE 2017:

- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2017, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er ottende år i træk, at DI laver undersøgelsen.

- 7.600 virksomheder inden for Dansk Industris brancher, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel og service har svaret på undersøgelsen i 2017. De har blandt andet vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur og kommunernes image mv.

- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

- 96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner Læsø og Fanø deltager ikke.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent i DI Michael Jul-Nørup Pedersen, mjnp@di.dk, tlf.: 2924 7009 eller pressekoordinator Helen Jensen, heje@di.dk, tlf.: 2124 4702.

Billeder

Links

Information om DI Midt Vest

DI Midt Vest
DI Midt Vest



For yderligere information om DI Midt Vest:

Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen
Mail: mjnp@di.dk
Tlf. 3377 4588
Mobil: 2924 7009

Adm. koordinator Vinnie Røslau
Mail: vir@di.dk
Tlf. 3377 3675

Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest

Ringkøbing-Skjern og Holstebro producerer mest grøn energi12.5.2023 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse

I både Ringkøbing-Skjern og Holstebro kommuner sørger solceller og vindmøller på land for strøm svarende til 497.000 husstandes forbrug, mens der i Struer kun produceres grøn strøm svarende til 38.500 husstandes forbrug. Der er stor forskel på, hvor meget grøn energi der produceres i de midt- og vestjyske kommuner. DI Midt Vest opfordrer kommunerne til at gøre det hurtigt og nemt at investere i produktion af grøn strøm

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye