Midlertidigt børnetilskud vedtaget
20.12.2019 12:22:45 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Aftalen om et midlertidigt børnetilskud, som regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten blev enige om i september, blev i dag vedtaget i Folketinget.
Der er knap 28.000 børn i de berørte familier, og pengene vil blive udbetalt med tilbagevirkende kraft fra august – første udbetaling sker i slutningen af januar 2020.
Børnetilskuddet er en midlertidig løsning, indtil regeringen har fundet frem til et nyt ydelsessystem med bedre balance. Forleden blev Ydelseskommissionen nedsat, og den skal om et år komme med sine anbefalinger til et nyt system, som både sikrer, at der er en økonomisk gevinst ved at arbejde, og samtidig sørger for, at børn i Danmark kan vokse op under ordentlige forhold.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Jeg er virkelig glad for, at vi nu kan hjælpe børnefamilier, der har svært ved at få pengene til at række på grund af de lave ydelser. Jeg mener ikke, at vi i det danske velfærdssamfund skal acceptere, at der er børn, som ikke har mulighed for at deltage i fx fritidsaktiviteter eller børnefødselsdage. Det er godt, at vi nu kan give dem en økonomisk håndsrækning, mens vi arbejder på en permanent løsning.
Social- og Indenrigsminister Astrid Krag siger:
- Udsatte voksne har alt for ofte været udsatte børn. Derfor betyder det noget, både her og nu og i forhold til risikoen for sociale problemer senere i livet, at vi med det midlertidige børnetilskud giver et løft af nogen af de børn, der ellers risikerer at stå udenfor fællesskabet.
Det midlertidige børnetilskud udgør 700 kroner pr. barn pr. måned for forældre på de laveste ydelser, 600 kroner pr. barn af enlige pr. måned og 550 kroner pr. barn pr. måned for de øvrige i målgruppen.
Derudover får enlige forsørgere et supplerende tilskud på 650 kroner månedligt uafhængigt af antallet af børn. Tilskuddet gives til børn i alderen 0-14 år. Det vil fx betyde, at en enlig mor på kontanthjælp med to børn i alderen 0-14 år vil kunne få op til 1.850 kroner ekstra skattefrit om måneden.
Tilskuddet er sat sådan sammen, at man ikke kan få mere i ydelse, end man har mistet som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
