Midlertidige restriktioner for besøg på Furesøs plejehjem
16.9.2020 15:12:44 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 15. september 2020 påbudt Furesø Kommune at sørge for midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til samtlige kommunale og private plejehjem, plejecentre, plejeboliger og aflastningspladser mv., der ligger i Furesø Kommune. Formålet er at forebygge eller inddæmme udbredelse af Covid-19 i hovedstadsområdet. Beboerne har derfor kun i begrænset omfang mulighed for at få besøg.
”Vi indfører øjeblikkeligt de midlertidige besøgsrestriktioner, som vi har fået påbudt. Den nærmeste pårørende må stadig besøge sin kære som hidtil. Men alle andre gæster skal besøge beboerne på udendørs arealer og skal aftale tid i forvejen. Er plejehjemsbeboere kritisk syge eller døende, er der ikke besøgsrestriktioner. Det sker for at passe på vores mest udsatte borgere i en tid, hvor smittetallene stiger i hovedstadsområdet”, siger Tine Gram, velfærdsdirektør i Furesø Kommune.
Besøgsrestriktionerne omfatter både indendørs fællesarealer og den del af boligen, som beboeren selv råder over.
Besøgsrestriktionerne omfatter desuden bostederne Svanepunktet, Langkærgård, Lynghuset og Jonstrup. På bostederne må 1-2 af borgerens fast besøgspersoner dog fortsat komme på besøg indendørs.
Den nærmeste pårørende må fortsat godt besøge indendørs
På plejehjemmene omfatter besøgsrestriktionerne ikke besøg fra den nærmeste pårørende til en beboer. Den ’eneste nærmeste pårørende’ kan være beboerens ægtefælle, faste samlevende, faste partner, mor, far, barn eller barnebarn.
Er en beboer kritisk syg eller døende kan pårørende fortsat komme på besøg. Pårørende til en tidligere beboer, som er afgået ved døden, må godt hente ejendele, der har tilhørt den pågældende beboer. Ansatte og personer, der kommer for at levere sundhedsbehandling til beboere, må også fortsat komme.
Hvert plejehjem sørger for at sikre, at indendørs og udendørs besøg sker under behørig hensyntagen til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bl.a. god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. Udendørsbesøg skal aftales med plejehjemmet inden ankomst. Det er for at tilstræbe, at besøg foregår fleksibelt, individuelt, omsorgsfuldt og på en måde, så risiko for spredning af smitte på plejehjem og midlertidige pladser reduceres mest muligt.
De midlertidige besøgsrestriktioner gælder indtil den 5. oktober 2020 med mindre Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver påbuddet.
Kontakter
Tine Gram, velfærdsdirektør, Mobil 7216 4800, tgr@furesoe.dk
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Foreninger i dialog om Bybækskolens flytteplaner20.3.2026 14:35:19 CET | Pressemeddelelse
24 foreningsrepræsentanter mødte op, da Furesø Kommune torsdag den 19. marts inviterede til dialogmøde om Bybækskolens flytteplaner. Spørgelysten var stor, og en følgegruppe er blevet nedsat.
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
Humlehavens arbejde fortsætter4.3.2026 11:11:52 CET | Pressemeddelelse
Humlehaven bliver en del af Stavnsholt Børnehus. Humlehavens børn forbliver i deres vante rammer, og medarbejderne fortsætter deres pædagogiske arbejde i børnenes nærmiljø.
Få indflydelse på dit barns skole – bliv en del af skolebestyrelsen26.2.2026 10:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at præge rammerne for elevernes hverdag på Furesøs folkeskoler? I foråret 2026 afholdes der valg til skolebestyrelserne på kommunens syv folkeskoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

