Region Hovedstaden

Midlertidig praksisklinik på Amager Hospital åbner den 1. oktober 2018

Del
På grund af akut lægemangel i København åbner regionen en midlertidig praksisklinik på Amager Hospital den 1. oktober

Mandag den 1. oktober åbner den første midlertidige praksisklinik i hovedstaden på Amager Hospital. Flere praktiserende læger som er gået på pension, lægepraksisser som er lukkede og en fortsat befolkningstilvækst gør, at alle i øjeblikket desværre ikke kan få en praktiserende læge. Lige nu er alle praktiserende læger i Københavns kommune lukket for tilgang af nye patienter. 

- Det er selvfølgelig uholdbart, at man ikke kan få en praktiserende læge i København. Den situation skal løses, og det er vi i dialog med de praktiserende lægers organisation om – og indtil da, der afhjælper vi situationen med en midlertidig praksisklinik på Amager Hospital, så alle kan komme til lægen, siger formand for Region Hovedstadens Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng, Qasam Nazir Ahmad (Å).

Klinikken på Amager Hospital kommer efter planen til at være åben i et år, indtil der er fundet en mere langsigtet løsning, som kan sikre lægedækningen i København. Der er også planlagt en praksisklinik på Frederiksberg Hospital, som åbner senere i oktober måned.

Borgere fra Københavns Kommune, der ikke har en praktiserende læge, kan tilmelde sig via den almindelige tilmelding på borger.dk.

- Jeg er ked af, at vi lige nu ikke kan tilbyde alle borgere i København en praktiserende læge. Men når det nu er sådan, så er de midlertidige praksisklinikker en ansvarlig løsning, som sikrer at borgerne i København kan få hjælp, når de har behov for det, siger Qasam Nazir Ahmad (Å).

Om praksisklinikken:

Den midlertidige klinik placeres på Amager Hospital, Italiensvej 1, opgang 2, 1.sal, 2300 København S, og forventes i første omgang at kunne betjene 1.600 borgere fra Københavns Kommune.

Klinikken tager imod patienter med forudgående aftale om konsultation i hverdage kl. 8 – 16. Klinikken kan også kontaktes telefonisk i dette tidsrum. Klinikkens tidsbestilling er hverdage (mandag-fredag) kl. 8 - 12.

Fakta:

  • Region Hovedstaden har 1.048 lægekapaciteter fordelt på 645 praksis.
  • Hver kapacitet betjener i gennemsnit 1.748 patienter
  • Borgertilvæksten i Region Hovedstaden har de seneste år været ca. 20.000
  • Der skal ca. 10 nye kapaciteter til at betjene det antal nye borgere.

Eksempler for andre tiltag på at afhjælpe lægemangel:

  • Den samlede kapacitet er øget med 13 nye lægekapaciteter i 2017 og syv i 2018.
  • Den årlige lægedækningsundersøgelse suppleres med en langsigtet prognose, som kan understøtte en løbende vurdering af behovet for kapacitetsudvidelse, så regionen er på forkant med befolkningsudviklingen.
  • Muligheden for etablering af licensklinikker undersøges. Det er klinikker, hvor regionen stiller lokaler og udstyr til rådighed for speciallæger i almen medicin, som ønsker at prøve at arbejde som praktiserende læge.
  • Der arbejdes med andre alternative organisationsformer, fx satellitpraksis og mobil kapacitetsudvidelse.
  • Brug af selektiv åbning, det vil sige, at praksis får lov at åbne op for patienter i nærområdet
  • Der er etableret et samarbejdsforum med PLO-Hovedstaden og kommunerne, som kan søge løsninger i forbindelse med varsel om lægers ophør i praksis.
  • Der er etableret en rekrutteringsfunktion, som rådgiver og informerer kommende og nuværende praktiserende læger om mulighederne for at etablere sig i praksis i Region Hovedstaden.

For yderligere info:

  • Qasam Nazir Ahmad (Alternativet), formand for Region Hovedstadens Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng – mobil 42704042
  • Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf.: 70209588

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden ophæver kontrakt med totalentreprenør på byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital15.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter gentagne forsinkelser og usikkerhed om økonomien har Region Hovedstaden i dag ophævet kontrakten med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher. Totalentreprenøren har været tilknyttet byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital. Regionen går nu i gang med at undersøge, hvordan byggeriet kommer hurtigst muligt tilbage på sporet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye