Midlerne til folkeskolen halter efter den generelle fremgang i samfundet

GRUNDSKOLER

Udgifterne per folkeskoleelev er ikke fuldt med den generelle velstandsfremgang i det danske samfund siden 2009. Samlet er udgiften per elev steget med 1,3 procent i perioden 2009-2020 svarende til 0,1 procent om året.

Dermed halter udgiftsstigningen per elev langt efter den generelle velstandsfremgang i dansk økonomi i samme periode, hvor BNP per indbygger er vokset med 9,6 procent.

Det viser nye analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Folkeskolen kan kun lige holde skindet på næsen i forhold til den generelle indkomstudvikling. Som tommelfingerregel siger man, at enhedsudgifterne i det offentlige skal følge med den generelle velstandsudvikling per indbygger, hvis ikke borgerne skal opleve, at velfærden bliver forringet,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Vi kan se, at flere og flere ressourcestærke forældre sender deres børn i private skoler. Det betyder, at de elever, der er tilbage i folkeskolen, i gennemsnit kræver flere ressourcer,” siger Mie Dalskov Pihl.

”Udviklingen er et problem, fordi vi risikerer at ende med et A- og et B-hold. Der er behov for at styrke folkeskolen på en måde, så forældre fra alle indkomstlag finder den attraktiv,” siger Mie Dalskov Pihl.

Læs analysen

Analysens hovedkonklusioner

• Knap hvert femte danske skolebarn i 0.-9. klasse går på en fri- eller privatskole. For 13 år siden var det hvert syvende skolebarn.

• Udgifterne til folkeskolen er samlet set faldet med cirka 3 milliarder kroner fra 2009 til 2020. Dog er det aftalt, at der tilføres flere midler til folkeskolen i de kommende år. I 2022 er der tale om lidt mere end 500 millioner kroner stigende til 800 millioner kroner fra 2023.

• Per elev er udgifterne til folkeskolen steget med 1,3 procent svarende til gennemsnitligt 0,1 procent om året. Men eleverne er blevet mere ressourcekrævende.

• Udgifterne per elev er steget langsommere end den generelle velstand i samfundet.