Midler fra Landdistriktspuljen støtter havhave, pumpestation og nyt skovmuseum
7.10.2021 11:37:25 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Opstart og etablering af havhave
Grønsund Havhave i Stubbekøbing ønsker at opstarte en havhave i farvandet ud for Stubbekøbing Lystbådehavn, hvor blåmuslinger og sukkertang ønskes dyrket fra line. Linedyrkning af blåmuslinger og tang, har potentiale til at forbedre havmiljøet, og Grønsund Havhave håber på, at det kan øge lokalbefolkningens interesse for natur og miljø.
De bevilgede midler skal i første omgang anvendes til en forundersøgelse, som har til hensigt at bekræfte, at området har den egnede miljøtilstand. Herefter påbegyndes projekteringen af anlægget, og i Grønsund Havhave forventer man, at blandt andet høst af muslinger og sociale fællesaktiviteter vil bidrage til et aktivt, lokalt miljø, hvor der er plads til alle.
Forprojekt for Skovens Museum
Skovbrugsmagasinet på Corselitze er i besiddelse af en unik samling af genstande og arkivalier fra Lolland-Falster og Sydsjælland, men med vægt på Østfalster og Corselitze, og foreningen vil nu undersøge muligheden for at etablere et museum, Skovens Museum. Målet er at udnytte samlingens og områdets store potentialer til at skabe en levende formidling og en unik oplevelse for et større publikum med respekt for stedet og dets særlige karaktér.
Midlerne fra Landdistriktspuljen går til at udarbejde koncept og forretningsplan for projektet for dermed at bringe idéen og mulighederne nærmere en konkret realisering af Skovens Museum.
Ny dampkedel til Bøtø Nor gl. Pumpestation
Den defekte dampkedel i den unikke Atlas dampmaskine på Bøtø Nor gl. Pumpestation, Danmarks eneste pumpemuseum, ønskes udskiftet, så den kan opereres uden kedelpassercertifikat. Det betyder, at frivillige kan betjene den i modsætning til i dag, hvor man er afhængig af, at en person med nødvendigt kedelpassercertifikat betjener den.
Foruden bevilgede midler til en ny kedel, er der desuden afsat midler til renovering af sætningsskader, vinduer og døre i den fredede bygning, og den samlede indsats på Bøtø Nor Gl. Pumpestation skal fremtidssikre museets drift. Dermed kan alle fortsat få gavn af museets formidling og indblik i datidens teknologi, lokalhistorie og indblik i klimaet.
Kontakter
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune ansætter to nye direktører7.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Guldborgsund Kommune har ansat Henrik Nielsen som ny kommunaldirektør og Marianne Stentebjerg som ny fagdirektør. Dermed er kommunens direktion nu på plads.
Folkeoplysningsudvalget beholder sin formand - har uddelt første penge i 20261.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget beholder den siddende formand og er i gang med arbejdet.
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
Jobmesse skaber konkrete ansættelser27.3.2026 08:54:32 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsservice i Guldborgsund kan nu sætte tal på effekten af årets Job- og Uddannelsesmesse, og resultaterne viser tydeligt, at messen gør en reel forskel for både virksomheder og jobsøgende.
Guldborgsund Kommune nedjusterer med 14 pladser på botilbuddet Lindevang25.3.2026 12:34:38 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har netop besluttet at nedlægge 14 almene socialpsykiatriske pladser på botilbuddet Lindevang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
