Middelfart Sparekasse i Esbjerg uddeler 3 x 10.000 kr. i anledning af 10-års fødselsdag

Fødselsdag: 1. juni er det 10 år siden, at Middelfart Sparekasse første gang slog dørene op i Esbjerg. Det markerer sparekassen nu ved at uddele tre donationer af 10.000 kroner til tre lokale foreninger eller ildsjæle, som bidrager til at styrke fællesskabet i byen. Men hvem skal pengene? Det vil Middelfart Sparekasse gerne have dit bud på.
Forslag kan indsendes via en formular på www.midspar.dk/esbjerg10 - og sidste frist for at indstille en modtager er 16. juni 2023.
- Det er en del af Middelfart Sparekasses dna at bakke op om foreningslivet i vores lokalområder. Både som sponsor, partner og arrangør er vi med til at sikre liv i de områder, hvor vi har afdelinger, og derfor vil vi gerne markere fødselsdagen ved at give noget tilbage til byen som tak for 10 gode år, siger afdelingsdirektør Henrik Toverud Stokkebæk.
Fra 0 til knap 5.000 kunder
- Det har været en succesfuld rejse. Afdelingen startede op med tre ansatte i en lejlighed i Stormgade uden en eneste kunde. Inden længe flyttede vi til mere passende lokaler i Skolegade, hvor vi var frem til 2017. Flere nye kolleger kom til, og så rykkede vi til Dokken 10, hvor vi i dag sidder 14 medarbejdere og betjener knap 5.000 kunder, fortæller Henrik Toverud Stokkebæk, der blev ansat som privatkundechef få måneder efter åbningen i 2013.
Udvidelsen mod vest
Man kunne umiddelbart tænke, at det ikke var muligt at ekspandere mere vestpå end havnekajen i Esbjerg. Men det var ikke desto mindre, hvad Middelfart Sparekasse gjorde for nylig ved sammenlægningen med Fanø Sparekasse, der nu drives videre som en del af Middelfart Sparekasses med afdelingsdirektør Henrik Toverud Stokkebæk ved roret. Det betød desuden, at Middelfart Sparekasse i samme ombæring bød velkommen til mere end 3.000 nye kunder og otte nye kollegaer i afdelingen på Fanø.
Mød Henrik Toverud Stokkebæk og de øvrige kollegaer, når der i anledningen af fødselsdagen bydes på kaffe og kage torsdag 1. juni klokken 14-16.
Billeder


Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Middelfart Sparekasse øger ejerandelen i Nordfyns Bank3.10.2025 09:26:05 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse har øget sin ejerandel i Nordfyns Bank, så den nu udgør ca. 47 procent. Sparekassen har købt aktierne i Nordfyns Bank til kurs 620, som også er kursen, der er indeholdt i den fusionsaftale, Nordfyns Banks og Middelfart Sparekasses bestyrelser har indgået. Middelfart Sparekasse har yderligere kommentarer.
Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse indgår fusionsaftale30.9.2025 22:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordfyns Banks og Middelfart Sparekasses bestyrelser er enige om vilkårene for en fusion. Parterne sigter efter at holde besluttende møder ultimo november.
Middelfart Sparekasse genfremsætter fusionstilbud23.9.2025 18:17:06 CEST | Pressemeddelelse
Efter at have sat sit fusionstilbud til Nordfyns Bank på pause, indtil der var en afklaring af fusionsaftalen mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank, er Middelfart Sparekasse nu klar til at genfremsætte sit fusiontilbud, hvor aktionærer i Nordfyns Bank tilbydes 620 kr. pr. aktie. "Vi noterer med tilfredshed, at vi nu som lovet kan genfremsætte vores fusionstilbud i uændret form. Jeg håber, at vi hurtigt kan genoptage dialogen med Nordfyns Bank, og at vi derefter i løbet af kort tid kan indgå en fusionsaftale", siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse. Middelfart Sparekasse har for nuværende ikke yderligere kommentarer.
Fusionsdrøftelser mellem Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank sættes på hold8.9.2025 09:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank afbryder videre forhandlinger om en fusion, indtil forholdet mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank er endeligt afgjort.
En kvart million kroner skiftede hænder29.8.2025 16:14:56 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Klimafolkemødet i Middelfart delte Folkesparekassens Fond og Middelfart Sparekasse en pris på 250.000 kroner ud til en iværksætter med en bæredygtig forretningsidé – og igen var finalefeltet stærkt med tre innovative virksomheder, der ønsker at gøre en forskel for klima og miljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum