Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse har landets mest tilfredse kunder for fjerde år i træk

Del

Middelfart Sparekasse ligger med en samlet score på 8,9 ud af 10 mulige point også i 2017 i toppen af Analyse Danmarks årlige undersøgelse "Bankanalysen".

Middelfart Sparekasse topper for fjerde år i træk Analyse Danmarks undersøgelse af kundernes tilfredshed med de danske pengeinstitutter.
Middelfart Sparekasse topper for fjerde år i træk Analyse Danmarks undersøgelse af kundernes tilfredshed med de danske pengeinstitutter.

Med en score på 8,9 point ud af 10 mulige topper Middelfart Sparekasse den årlige kundetilfredshedsundersøgelse fra Analyse Danmark. I ”Bankanalysen 2016” var der tale om en delt førsteplads, men i år er Middelfart Sparekasse alene på førstepladsen, da scoren er gået fra 8,6 i 2016 til 8,9 i 2017.

- Vores vision er at være ”bedst til kunder”. Derfor er det glædeligt, når kunderne giver os så høje karakterer. Selv om der er meget fokus på digitalisering og selvbetjening i branchen, så viser ”Bankanalysen 2017”, at kvaliteten af rådgivningen, kommunikationen med rådgiveren og imødekommenheden i filialen er nogle af de faktorer, der betyder allermest for kundernes tilfredshed med banken. Det siger mig, at vores gyldne middelvej, hvor vi på den ene side tilbyder tidssvarende digitale løsninger og på den anden vægter den personlige kontakt, fortsat er vejen frem, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

Kunderne anbefaler sparekassen

Det er en velkendt sandhed, at den bedste og billigste markedsføring er tilfredse kunders anbefaling. Derfor er det af stor værdi for sparekassen, at 61 procent af de adspurgte kunder vil anbefale sparekassen til andre. Også der topper Middelfart Sparekasse undersøgelsen.

- Vi bruger ikke store summer på traditionel markedsføring. Vi støtter i stedet store og små begivenheder i de lokalsamfund, vi er til stede i. Jeg tror, at kundernes oplevelse af os som et nærværende og troværdigt pengeinstitut, der er synligt i lokalsamfundet, er hovedårsagen til, at så mange nye kunder vælger os til, siger Martin Baltser.

Om Bankanalysen

6.602 bankkunder har deltaget i ”Bankanalysen 2017”. Den indeholder kundernes vurdering af deres primære pengeinstitut på en lang række forskellige områder.

Undersøgelsen er gennemført blandt respondenter i en stikprøve udtrukket fra Analyse Danmarks internetpanel, DK-Panelet. Disse respondenter er blevet suppleret med respondenter, der er blevet udtrukket via en underleverandørs internetpanel. Spørgeskemaet er udsendt via e-mail, hvori der er et unikt link til det elektroniske spørgeskema. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Middelfart Sparekasse topper for fjerde år i træk Analyse Danmarks undersøgelse af kundernes tilfredshed med de danske pengeinstitutter.
Middelfart Sparekasse topper for fjerde år i træk Analyse Danmarks undersøgelse af kundernes tilfredshed med de danske pengeinstitutter.
Download

Information om Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse
Middelfart Sparekasse
Havnegade 21
5500 Middelfart

64 22 22 22https://midspar.dk/

”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.

Sparekassens vision er at være ”bedst til kunder”, vi vil være en Danmarks bedste arbejdspladser, og hvert år giver vi mindst 7,5 mio. kr. tilbage til lokalsamfundene i form af støtte til begivenheder, foreninger, enkeltpersoner mv.

Forretningsmodellen har vist sig bæredygtig gennem mange år. Sparekassen har i dag ca. 75.000 kunder, egenkapitalen har rundet én mia. kr., og i 2017 var overskuddet før skat 125,9 mio. kr.

Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum