Middelfart Sparekasse er landets bedste arbejdsplads for seniorer

I Tørring kan du møde 69-årige Hans Klejstrup, der efter fire år som pensionist tilbød sin hjælp til sparekassens nyåbnede afdeling i byen. I Fredericia kan du hilse på 64-årige Birgitte Petersen ved kassen. Hun blev ansat i juni 2019. I Middelfart kan du booke et møde med rådgiver Henrik Arnold Jung Christensen. Han er 64 år, og fik job i sparekassen tre dage efter han som 60-årig blev fyret fra sin arbejdsplads gennem næsten 40 år.
Alle tre er de eksempler på, at Middelfart Sparekasse ansætter efter kompetencer og ikke alder. Det er en afgørende årsag til, at Great Place to Work tirsdag aften kårede Middelfart Sparekasse til Danmarks bedste arbejdsplads for seniorer – og landets næstbedste arbejdsplads totalt set.
- Vi er meget stolte af både første- og andenpladsen. Det, der gør mig mest stolt over, at vi kan kalde os landets bedste arbejdsplads for seniorer er, at titlen ikke beror på en forkromet seniorpolitik. Sådan en har vi slet ikke. Prisen bunder i, at vi altid vurderer folk ud fra deres kompetencer, energi og motivation, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.
Kan I bruge en som mig?
Det kan 64-årige Henrik Arnold Jung Christensen skrive under på. Han blev fyret som 60-årig, og var ikke sikker på, om der fortsat var plads til ham på arbejdsmarkedet. Det var der i Middelfart Sparekasse, som så potentialet i hans næsten 40 års erfaring fra sektoren.
- Jeg mærker overhovedet ikke, at man ser på min alder. Jeg får udfordringer i hverdagen, og det er enormt stærkt, siger Henrik Arnold Jung Christensen, som nu er en af superbrugerne i sparekassens nye rådgivningsværktøj.
Erfaring er en fordel
For adm. direktør Martin Baltser vejer erfaringen tungere end alderen.
- Både i erhvervslivet og i politik ser vi, at folk bestrider tunge poster, selv om de har rundet 70 år. Hvis du ser til USA, er præsidenten 73 år. De to mest oplagte udfordrere til ham ved næste valg er 76 og 78 år. Og så taler vi om, at folk på 60 ikke kan præstere tilstrækkeligt. Ved at ansætte rutinerede kolleger får vi glæde af den enorme viden, de har bygget op gennem en lang karriere på arbejdsmarkedet, siger Martin Baltser.
Han understreger, at det ikke er et mål i sig selv at ansætte +60-årige.
- Det skaber en sund dynamik at have både unge, midaldrende og ældre på arbejdspladsen. Noget af det, der gør mig mest stolt af at være en del af Middelfart Sparekasse, er at se det sammenhold, vi har på tværs af både afdelinger og generationer, siger Martin Baltser.
|
Danmarks Bedste Arbejdspladser
|
Nøgleord
Kontakter
Martin BaltserAdm. direktør
Tlf:27900500mnb@midspar.dkBjarne JacobsenKommunikationschef
Tlf:27900664bja@midspar.dkBilleder


Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Fusion godkendt i både bank og sparekasse1.12.2025 18:08:48 CET | Pressemeddelelse
Med store flertal blev fusionen mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse mandag godkendt på besluttende møder i begge institutter.
Middelfart Sparekasse og GF Forsikring åbner dør om dør i Herning7.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskab og sparekasse sætter handling bag ordene i kommende samarbejde ved at åbne afdelinger på samme adresse i Herning.
Fusion bliver motor for fælles vækst på Fyn27.10.2025 13:20:09 CET | Pressemeddelelse
Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse har i dag offentliggjort en række dokumenter i forbindelse med den planlagte fusion. Indkaldelse til besluttende møder ventes at ske inden månedens udgang.
Middelfart Sparekasse øger ejerandelen i Nordfyns Bank3.10.2025 09:26:05 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse har øget sin ejerandel i Nordfyns Bank, så den nu udgør ca. 47 procent. Sparekassen har købt aktierne i Nordfyns Bank til kurs 620, som også er kursen, der er indeholdt i den fusionsaftale, Nordfyns Banks og Middelfart Sparekasses bestyrelser har indgået. Middelfart Sparekasse har yderligere kommentarer.
Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse indgår fusionsaftale30.9.2025 22:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordfyns Banks og Middelfart Sparekasses bestyrelser er enige om vilkårene for en fusion. Parterne sigter efter at holde besluttende møder ultimo november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
