Middelfart Sparekasse er i top på kundetilfredshed

Siden 2015 har Middelfart Sparekasse ligget i top tre i Analyse Danmarks årlige undersøgelse af kundetilfredsheden blandt danske bankkunder, Bankanalysen. Den stime fortsætter i 2019. Med en score på 6,1 på en skala fra et til syv er kunderne i Middelfart Sparekasse ifølge analysen de mest tilfredse kunder. I en anden del af analysen, hvor der vægtes et gennemsnit af en række spørgsmål, er sparekassen nummer to med et gennemsnit på 8,5 ud af 10 mulige point. Kun overgået af Arbejdernes Landsbank med en score på 8,6.
- Analysen bekræfter i det store hele, at vi har den rigtige tilgang til kundeservice. Kunderne forventer en god net- og mobilbank, hvor de kan klare de fleste opgaver selv. Men de sætter også pris på en personlig rådgiver, som kender dem og deres økonomi – og er til at få fat på – når der skal træffes store beslutninger som boligkøb, omlægning af lån eller noget tredje, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.
Fokus på etik
Kundernes tilfredshed med sparekassen ses af flere underliggende parametre i undersøgelsen. Blandt andet har Middelfart Sparekasse den laveste andel af kunder, der overvejer at skifte pengeinstitut, og 93 procent mener, at sparekassen opfylder deres forventninger til et pengeinstitut.
Sparekassens kunder har også et stort fokus på etisk ansvarlighed, og undersøgelsen viser, at Middelfart Sparekasse også her lever op til kundernes forventninger.
- Vi har tidligere i år lanceret en ny strategi, hvor ambitionen er at være ”til fælles bedste”. Det betyder kort sagt, at vi skal pleje andre interesser end kun vores egne. Det gælder både i rådgivningen af vores kunder og i forhold til at bakke op om lokale fællesskaber. For eksempel har vi sat os som mål i strategien, at vi gerne vil have flere foreningskunder. Det er ikke en selvfølge, at et pengeinstitut tager imod en forening med åbne arme. Det gør vi. Det er bare ét lille bidrag, vi kan yde til de mange frivillige, som gør en stor indsats i de byer, hvor vi har afdeling, siger Martin Baltser.
5.151 personer har deltaget i Bankanalysen 2019.
Nøgleord
Kontakter
Bjarne JacobsenKommunikationschef
Tlf:27900664bja@midspar.dkMartin BaltserAdm. direktør
Tlf:27900500mnb@midspar.dkBilleder

Links
Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Fusion godkendt i både bank og sparekasse1.12.2025 18:08:48 CET | Pressemeddelelse
Med store flertal blev fusionen mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse mandag godkendt på besluttende møder i begge institutter.
Middelfart Sparekasse og GF Forsikring åbner dør om dør i Herning7.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskab og sparekasse sætter handling bag ordene i kommende samarbejde ved at åbne afdelinger på samme adresse i Herning.
Fusion bliver motor for fælles vækst på Fyn27.10.2025 13:20:09 CET | Pressemeddelelse
Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse har i dag offentliggjort en række dokumenter i forbindelse med den planlagte fusion. Indkaldelse til besluttende møder ventes at ske inden månedens udgang.
Middelfart Sparekasse øger ejerandelen i Nordfyns Bank3.10.2025 09:26:05 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse har øget sin ejerandel i Nordfyns Bank, så den nu udgør ca. 47 procent. Sparekassen har købt aktierne i Nordfyns Bank til kurs 620, som også er kursen, der er indeholdt i den fusionsaftale, Nordfyns Banks og Middelfart Sparekasses bestyrelser har indgået. Middelfart Sparekasse har yderligere kommentarer.
Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse indgår fusionsaftale30.9.2025 22:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordfyns Banks og Middelfart Sparekasses bestyrelser er enige om vilkårene for en fusion. Parterne sigter efter at holde besluttende møder ultimo november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
