DI Trekantområdet

Middelfart fastholder sin popularitet i erhvervslivet

Del

Middelfart Kommune fastholder og udbygger nu sin position som en af landets absolut mest erhvervsvenlige kommuner. I Dansk Industris årlige undersøgelse om erhvervsklimaet i landets kommuner, Lokalt Erhvervsklima 2018, opnår Middelfart i år en placering som den sjettebedste erhvervskommune i Danmark, hvilket er en fremgang på en plads siden sidste år.

- Vi oplever, at tilfredsheden med Middelfart Kommunes indsats er meget bredt funderet blandt kommunens virksomheder, men specielt populært blandt virksomhederne er kommunens fysiske planlægning - herunder især udbuddet af erhvervsgrunde, siger formand Helle F. Andersen, DI Trekantområdet.

Virksomhederne sætter også pris på samarbejdet med jobcentret og kommunen om den store udfordring med, at virksomhederne kan få de kvalificerede medarbejdere, som de har brug for. Ligeledes udtrykker virksomhederne tilfredshed med kommunens arbejde med at tiltrække nye virksomheder og beboere til Middelfart Kommune.

Også de kommunale folkeskolers samarbejde med virksomhederne får en positiv vurdering i årets undersøgelse.

- Vi er i DI Trekantområdets bestyrelse meget optagede af, at skoleeleverne bliver gjort bekendt med de mange spændende jobmuligheder, der er på de private virksomheder, og vi kan se, at indsatsen fra Middelfart Kommunes skoler bliver taget godt imod ude hos virksomhederne. Det er dejligt, for det er fremtidens medarbejdere, der her er tale om, så vi skal videre ad den vej, siger Helle F. Andersen.

Til gengæld kniber det med erhvervslivets tilfredshed med de trafikale forhold. Utilfredsheden med infrastrukturen i området gjorde sig også gældende i Lokalt Erhvervsklima 2017.

- Faktisk er tilfredsheden med de kommunale veje forbedret, mens det er den kollektive transport i området, der opnår en dårlig score og trækker den samlede bedømmelse af infrastrukturen ned. Virksomhedernes negative vurdering af den kollektive transport understøttes af, at Middelfart er en af de kommuner i landet, der har den laveste busbetjening pr. indbygger, siger Helle F. Andersen.

Tæt på topkarakter opnår Middelfart Kommune i kategorien ”Brug af private leverandører”. Dels er virksomhederne tilfredse med udbudsprocessen over for private leverandører, og dels er Middelfart Kommune en af de kommuner i landet, der konkurrenceudsætter flest borgernære velfærdsopgaver. Samlet set får Middelfart en femte plads i denne kategori.

Se alle resultater på di.dk/le18 - her kan du sammenligne kommuner og se placeringer i alle kategorierne i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2018.

FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2018

  • DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2018, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er niende år i træk, at DI laver undersøgelsen.

  • Knap 7.700 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer i alt 350.000 arbejdspladser, hvilket svarer til knap 20 pct. af den private beskæftigelse.

  • Her i 2018 er undersøgelsen udvidet med enkelte nye spørgsmål og flere nye statistiske indikatorer. Undersøgelsen giver derfor et endnu mere nøjagtigt billede af kommunernes erhvervsvenlighed. Det betyder dog, at sammenligning med placeringer i tidligere år skal tages med et mindre forbehold.

  • Som noget nyt er resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer også opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.

  • Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

  • 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Johan H. Pedersen, jhp@di.dk, tlf.: 40843207 eller pressekoordinator Bo Hjuler, BOH@di.dk, tlf.: 33773819.

Billeder

Information om DI Trekantområdet

DI Trekantområdet
DI Trekantområdet



For yderligere information om DI Trekantområdet:

Chefkonsulent Johan H. Pedersen
Mail: jhp@di.dk
Tlf. 3377 3781
Mobil: 4084 3207

Koordinator Vinnie Røslau 
Mail: vir@di.dk
Tlf. 3377 3675

Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye