Midaldrende skal hjælpe til i ældreplejen

Del
I København uddannes ledige, der er oppe i årene, så de kan komme ud og arbejde som SOSU-hjælpere. ”Aldrig for sent at skifte spor i livet”, siger beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Få ansøgere og mange ubesatte stillinger i ældreplejen er et udbredt problem i det meste af landet.

Men Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning og Sundheds- og Omsorgsforvaltning har succes med at hjælpe ledige borgere oppe i årene til at uddanne sig til SOSU-hjælpere.

”Det er en gevinst for både den enkelte og for samfundet, at vi uddanner ledige til et fag, hvor der er massiv mangel på arbejdskraft. Den manøvre kræver, at de ledige er parate til at omstille sig og springe ud i noget nyt og ukendt – og det viser dette her projekt at de er, selv om de er nået et stykke op i alderen. Det har jeg stor respekt for,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

I alt er 74 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere gået i gang med at uddanne sig til SOSU-hjælpere siden april 2018, hvor ideen til forløbet blev skabt i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Gennemsnitsalderen er 47 år
Gennemsnitsalderen for de ledige, der starter på SOSU-uddannelsen, er 47 år.

Den hidtil ældste deltager var 61 år, da hun gik i gang med forløbet.

Det kan være vanskeligt for en ledig oppe i årene at tage en uddannelse på SU, fordi man i takt med alderen får flere økonomiske forpligtelser.

Men på dette forløb får borgerne dagpenge eller kontanthjælp, mens de går på grundforløbet, og bliver derefter ansat som voksenlærlinge med en løn på 21.000 kroner om måneden.

Også sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) glæder sig over indsatsen.

”Jeg er rigtig glad for, at vi i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kan medvirke til at bringe de ledige i arbejde. Sundhedsområdet kommer i de kommende år til at mangle arbejdskraft og dette projekt er med til at bidrage til, at vi også kan løse opgaverne i fremtiden,” siger hun.

Tilbage på skolebænken
54-årige Kenneth Steffen Pedersen er en af dem, der har taget springet fra jobkøen og nu er i gang at uddanne sig som SOSU-hjælper.

”Jeg er så glad for at få muligheden for at starte på en frisk. At jeg ikke behøver at være på SU under uddannelsen, har haft betydning for mit valg. Det har virkelig givet mig gå-på-mod at lære noget nyt og beskæftige mig med noget, som jeg synes giver mening,” siger Kenneth Steffen Pedersen.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard ser det som et plus, at gennemsnitsalderen er højere end den typisk er, når folk begynder på en uddannelse.  

”Jeg glæder mig over, at deltagerne er parate til at sidde på skolebænken igen, selvom de er i 40’erne. Det betyder også, at borgerne vil have en del erfaring fra tidligere job, og at de har indgået i arbejdsfællesskaber før. Det vil alt andet lige hjælpe dem til at falde til på en ny arbejdsplads,” siger beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard.

Fakta:

  • Uddannelsen omfatter et grundforløb, der varer 20 uger. Her modtager de ledige dagpenge eller kontanthjælp.

  • Herefter er de 14 måneder på et hovedforløb, som veksler mellem kortere skoleforløb og praktikophold i ældreplejen i Københavns Kommune. Under hele hovedforløbet modtager de voksenelevløn på 21.000 kroner om måneden.
  • Kriterierne for at blive optaget på uddannelsen er, at man skal have været ledig i minimum 20 uger, og at man skal have 02 i dansk og matematik på 9. klasseniveau.

Kontakter

For yderligere informationer: Lisa Ioannou, 30100057 / L28W@kk.dk

Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen



Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Offentliggørelse af whistleblowerordningens konklusionsrapport om forhold i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen26.4.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Som led i varetagelsen af whistleblowerordningen har Borgerrådgiveren i Københavns Kommune modtaget og fulgt op på i alt syv indberetninger vedrørende forhold i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Indberetningerne blev modtaget i perioden 26. januar til 25. februar 2022. De syv indberetninger angik forhold med relation til den daværende beskæftigelses- og integrationsborgmester. Citat fra Henrik Lund, administrerende direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune: ”Jeg er glad for, at vi nu har fået undersøgt de forhold, der tidligere har fundet sted i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Rapporten rejser kritik af blandt andet forskelsbehandling og et hårdt og dårligt arbejdsmiljø, som ikke har været sundt, og som ikke skulle have fundet sted. Det er vigtigt, at vi i forvaltningens nuværende ledelse kigger på, hvad vi i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kan lære af det forløb, som whistleblowerordningens rapport afdækker, så

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye