Landdistrikternes Fællesråd

Michelinstjerner til flere provinsrestauranter

Del

Årets michelinguide giver stjerner til flere restauranter uden for de største byer. Det kan betyde mere opmærksomhed og flere turister i yderområderne, håber Landdistrikternes Fællesråd.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, glæder sig over michelinstjerner til flere provinsrestauranter.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, glæder sig over michelinstjerner til flere provinsrestauranter.

I mange år har michelinstjernerne været forbeholdt de store byer. Men denne gang har flere restauranter uden for storbyerne Aarhus og København modtaget en af de prestigefyldte stjerner. Det glæder Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

- Det er rigtig glædeligt, at Michelin nu viser, at stjernerne sidste år til restauranter ved Vesterhavet, på Bornholm og ved Præstø ikke var en engangsforestilling, men at der igen i år gives stjerner til flere restauranter uden for de største danske byer, siger han.

28 stjerner til Danmark blev det til ved årets michelinguide. Stjernene er fordelt pænt rundt i landskabet.

- Hvis man vil være en troværdig guide med anmeldelser og anbefalinger af de bedste spisesteder, bliver man nødt til at have restauranter som Dragsholm Slot i Odsherred Kommune og Henne Kirkeby Kro i Varde Kommune med for at være repræsentativ, siger Steffen Damsgaard.

Anerkendelsen af restauranterne vil ifølge landdistriktsformanden bidrage til at løfte turismen uden for de største byer.

- Jeg er overbevist om, at det vil betyde flere turister og en større omsætning i hotel- og restaurationsbranchen i hele landet samtidig med, at det vil styrke interessen for de madoplevelser og fødevarer, der findes i lokalområdet, siger Steffen Damsgaard.

Han roser samtidig de mange dygtige restauratører rundt i hele landet, som sammen med danske kvalitetsråvarer er fundamentet for den gode madoplevelse i landdistrikterne.

Også hos Landbrug & Fødevarer, der er medlem af Landdistrikternes Fællesråd, tager man positivt imod den nye Michelin Nordic Guide 2017.

- Stjernestøvet fra Michelin-stjernerne drysser heldigvis lidt på de landmænd, der leverer kvalitetsråvarerne, der gør det muligt for gourmetrestauranterne at løbe med stjernerne. Stjernerne går i dag velfortjent til kokkene. Vi glæder os i Landbrug & Fødevarer over at kunne bidrage, og er stjernestolte af både dygtige kokke og landmænd, siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

Dette års nordiske michelinguide, The Michelin Guide Nordic Countries 2017, blev onsdag præsenteret ved en pressekonference i Stockholm.

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, pressechef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, glæder sig over michelinstjerner til flere provinsrestauranter.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, glæder sig over michelinstjerner til flere provinsrestauranter.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 48 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum