Turbine Forlaget A/S

Michael Mørkøv og Carsten Ritter fejrer endelig deres bog med en cykeltur

Del

Tilbage i juni måtte Michael Mørkøv og Carsten Ritter aflyse den planlagte reception og cykeltur i anledningen af udgivelsen af "Michael Mørkøv – Min vej." Michael Mørkøv måtte ikke få Covid-19 inden Tour de France. Siden juni har bogen fundet vej til bestsellerlisterne, og i dag kunne biografien endelig fejres med trilletur, interview og bobler i Kokkedal.

Hele holdet af cykelryttere, der trillede ud på Michael Mørkøvs tur i Kokkedal og omegn
Hele holdet af cykelryttere, der trillede ud på Michael Mørkøvs tur i Kokkedal og omegn

Omkring 50 mennesker har ventet tålmodigt på at cykle en tur med professionel cykelrytter Michael Mørkøv i hans barndomsby, Kokkedal. De tilmeldte sig en cykeltur, der oprindeligt skulle have fundet sted på udgivelsesdagen for Michael Mørkøv og journalist og cykelkommentator Carsten Ritters bog, "Michael Mørkøv – Min vej." Men på grund af Covid-19 måtte turen rykkes til denne flotte fredag i september. Humøret var højt i feltet, da rytterne trillede afsted i to grupper ledt an af henholdsvis Michael Mørkøv og Carsten Ritter. Turen gik blandt andet gennem en gammel parkeringsplads, hvor Michael Mørkøv cyklede rundt og legede cykelløb som barn.

Efter cykelturen blev der serveret bobler og en let anretning hos highend cykelbutik og cykelmuseum Service Course i Kokkedal, der lagde lokaler til festlighederne. Med hjælp fra TV 2-journalist, cykelkommentator og Carsten Ritters bror, Dennis Rytter, fortalte Michael Mørkøv og Carsten Ritter historier fra og om bogen samt cykelsportens verden til alle dem, der havde været med på cykelturen, og de gæster, der sluttede sig til efterfølgende. I flere af historierne blev Michael Mørkøvs ydmyghed og mod fremhævet. Publikum bød interesserede ind med spørgsmål undervejs.

Michael Mørkøv havde også taget sin OL-guldmedalje fra OL i Tokyo 2020 (afholdt i 2021) med, så alle kunne få lov at se og holde den.

"For jeg har vundet den til Danmark," forklarede han.

Hos Service Course er flere af Michael Mørkøvs trøjer og medaljer blandt de udstillede ting, der også tæller cykler, trøjer og andet udstyr fra flere prominente navne fra cykelsportens verden.

Fakta om bogen:

"Michael Mørkøv – MIn vej" udkom d. 21. juni som både fysisk bog og digitalt i form af både e- og lydbog. Siden udgivelsen har mange danskere læst eller lyttet på Michael Mørkøvs fortælling om sit liv i cykelsportens absolutte elite. Det er historien om en ung tømrerlærling, der i dag er blandt verdens bedste leadoutryttere på landevejen og olympisk mester på banen. Michael Mørkøv fortæller om både opture og nedture, om store oplevelser og kunsten at forene rollen som familiefar med et liv som professionel cykelrytter. Michael Mørkøv har fortalt sin historie til Carsten Ritter, der er journalist og cykelkommentator, og som har skrevet bogen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Hele holdet af cykelryttere, der trillede ud på Michael Mørkøvs tur i Kokkedal og omegn
Hele holdet af cykelryttere, der trillede ud på Michael Mørkøvs tur i Kokkedal og omegn
Download
Carsten Ritter og Michael Mørkøv foran Service Course i Kokkedal
Carsten Ritter og Michael Mørkøv foran Service Course i Kokkedal
Download
Der blev også tid til at signere bøger
Der blev også tid til at signere bøger
Download
Bogens forside
Bogens forside
Download

Links

Information om Turbine Forlaget A/S

Turbine Forlaget A/S
Turbine Forlaget A/S
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Aarhus C

86 12 79 16https://turbine.dk/

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Kendt madinfluencer udgiver sin første bagebog, der er lidt sundere end de fleste5.9.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det plantebaserede køkken har aldrig været så populært som nu. Det er der en god grund til, for der findes en overflod af lækre, vitale, farverige og velsmagende råvarer, som vi kan lave dejlige og nærende opskrifter ud fra, hvilket den kendte madinfluencer, Anette Hoeg Nielsen, i den grad gør. Både til det salte og søde køkken, og det er altid med det plantebaseret tæt på sit hjerte.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum