Michael Demsitz takker af som adm. direktør i Boligkontoret Danmark
Efter 27 år på direktørposten i en af landets største almene boligadministrationer har adm. direktør Michael Demsitz besluttet at give stafetten videre til sommer og starte på et nyt kapitel i sit virke. Den nye mand i stolen bliver nuværende forvaltningsdirektør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann.
Michael Demsitz er i den grad en direktør med alment boligblod i årerne. Med over 40 års erfaring i boligsektoren, som medlem af bestyrelsen i BL – Danmarks Almene Boliger og som formand for Byggeskadefonden, har han på flere platforme gennem årtier brændt for den almene sag. Det har derfor heller ikke været nogen let beslutning at sige stop. Han udtaler selv:
’’Med 27 år ved roret i så stor og landsdækkende en boligadministration som Boligkontoret Danmark med tusinde af frivillige i vores medlemsfællesskab kommer man godt omkring, får sat en masse vigtige aftryk og får mødt utallig mange forskellige almene beboere og beboerdemokrater. Sammen har vi været med til at kæmpe en masse kampe for den almene sag, og den kampånd vil jeg fortsat tage med mig i mit nye virke’’.
Fremover vil Michael Demsitz bruge en stor del af sin tid som nyvalgt formand for Forenet Kredit. ’’Så selvom jeg stopper som adm. direktør i Boligkontoret Danmark til sommer, fortsætter jeg som foreningsmand, hvilket passer mig rigtig godt, for netop det beboerdemokratiske foreningsfællesskab og udviklingen heraf har altid ligget mig meget på sinde’’ siger han.
Forvaltningsdirektør Lars Lehmann i spidsen
Boligkontoret Danmarks bestyrelse har efter en lang og grundig proces besluttet, hvem der skal overtage stafetten.
”Det bliver nogle meget store sko at skulle udfylde, for Michael har betydet ubeskriveligt meget for både udviklingen af organisationen, der er tredoblet i hans tid, og det fællesskab, der kendetegner Boligkontoret Danmark i dag og samtidig også for udviklingen af hele den almene boligsektor. Derfor har vi i bestyrelsen enstemmigt besluttet at ansættelse vores 48-årige forvaltningsdirektør Lars Lehmann som ny adm. direktør, der med sin store erfaring fra sektoren og vores organisation er den helt rette til rollen ” fortæller Boligkontoret Danmarks bestyrelsesformand, Klaus Bentzen.
Den kommende nye adm. direktør Lars Lehmann er både taknemmelig og stolt over den tillid, som bestyrelsen viser ham.
’’Velvidende at det kræver sin mand at fylde stolen ud efter Michael, er jeg samtidig glad for, at der i bestyrelsen er fuld opbakning til at fortsætte ad det spor og i den retning, vi som organisation har bevæget os i de sidste mange år,’’ fortæller han og ser samtidig også fortrøstningsfuld på fremtiden: ’’Jeg kommer til at overtage stafetten i en stor og velsmurt organisation, der er godt rustet til fremtiden,’’ afslutter han.
Direktørskiftet bliver effektueret den 01. august 2022.
CV: Michael Demsitz
- 67 år
- Cand.scient i geografi fra Hebrew University Jerusalem, Israel og Københavns Universitet i 1981
- Adm. direktør i Boligkontoret Danmark siden 1995. Inden da var han forvaltningschef i AKB
- Ny valgt bestyrelsesformand i Forenet Kredit, hvor han har siddet i bestyrelsen siden 2004
- Bestyrelsesmedlem i Nykredit A/S, Nykredit Realkredit og BL –Danmarks Almene Boliger
- Formand for Byggeskadefonden
- Ekstern censor på kandidatuddannelsen Plan, By og Proces på RUC
Nøgleord
Kontakter
Michael DemsitzAdm. direktørBoligkontoret Danmark
Tlf:40 41 84 59micd@bdk.dkLars LehmannForvaltningsdirektørBoligkontoret Danmark
Tlf:23 45 19 95lale@bdk.dkBilleder
Information om Boligkontoret Danmark
Boligkontoret Danmark er en af landets største almene boligadministrationer, er non-profit og virker som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber fordelt over det meste af Danmark.
Boligkontoret Danmark administrerer godt 31.000 lejeboliger for 60 boligselskaber samt ældre- og plejeboliger for 14 kommuner/regioner og yder derudoverIT-drift for boligselskaber med godt 25.000 boliger.
Hovedkontoret er beliggende på Havneholmen i København V og derudover er der syv afdelingskontorer fordelt i landet.
Følg pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Forårets komme blev fejret i Bramming8.4.2022 12:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Der var fuld smæk på programmet med dans, hygge og musik for både børn og voksne, da Bramming Boligforening inviterede til forårsfest for alle beboere. Også en gruppe af ukrainske mødre og børn blev budt indenfor i fællesskabet.
Ny organisering i Boligkontoret Danmark: Pia Nielsen (fsb) bliver viceadm. direktør5.4.2022 16:17:50 CEST | Pressemeddelelse
Pia Nielsen bliver viceadministrerende direktør i Boligkontoret Danmark, der fra 1. august får Lars Lehmann som ny administrerende direktør. Med en ny direktion vil den landsdækkende boligadministration styrke medlemsfællesskabet og den lokale tilstedeværelse på tværs af boligselskaber med boliger i 56 kommuner. Direktørskiftet sker, efter Michael Demsitz har valgt at takke af efter en livslang karriere i den almene sektor.
Fælles indsats for hjælp til ukrainske flygtninge4.4.2022 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På få dage fik Ulla Sørensen og en række frivillige fra Boligforeningen Lillebælt og lokalsamfundet samlet varer ind, skabt hovedlager og uddelingssteder i boligforeningens fælleshuse til de ukrainske flygtninge, der de seneste uger er ankommet til Middelfart Kommune.
Boligselskaber og politikere satte fokus på almene boliger på Lolland29.3.2022 14:47:12 CEST | Pressemeddelelse
Seks almennyttige boligselskaber havde sat byrådspolitikerne i stævne til et 'efter valget'- møde om boligudvikling og boligpolitik i Lolland Kommune.
Formand for boligselskab: Nye naboer hjalp os med det rette navn15.2.2022 14:42:59 CET | Pressemeddelelse
En snak med de kommende naboer med lokalt kendskab endte med et navneskifte til de kommende 163 almene lejeboliger i Skævinge. ’Vi tænkte: bingo, der var den’, siger formand for Boligselskabet Nordsjælland, Lena Andersen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum