Michael Balto bliver ny direktør i Norlys Erhverv
7.10.2019 11:06:08 CEST | Norlys | Nyhed

Den 45-årige Michael Balto ser frem til at udfylde sin nye rolle.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med at udvikle vores erhvervsforretning i Norlys og til at komme på plads i min nye organisation. Jeg er bevidst om, at der for alle i Norlys Erhverv er tale om en helt ny rejse, der kun lige er gået i gang i forbindelse med fusionen og jeg er glad for, at jeg bliver en del af denne rejse, siger Michael Balto.
Norlys Erhverv er en sammensmeltningen mellem Stofa Erhverv og Eniig Fiber og Michael Balto er ikke ubekendt med sit nye forretningsområde. Han har i de seneste tre år arbejdet som ansvarlig for produkter, forretningsudvikling og teknisk support i Eniig Waoo og inden da har han haft 15 år i TDC i forskellige ledende stillinger.
Ændringen I Norlys Erhverv kommer som følge af at nuværende direktør Thomas Asmund-Hjorth, har takket ja til en stilling som direktør for Jyllands-Posten.
Michael Balto er uddannet Cand. Merc. i strategi og ledelse fra Aarhus Universitet. Han bor i Aarhus med sin kone og to børn og er tiltrådt sin nye stilling den 1. oktober.
Billeder
Information om Norlys
NORLYS:
Energi- og telekoncernen Norlys er dannet i juni 2019 og tæller de to selvstændige brands Stofa og Boxer. Vores formål er at sikre stabil energi og internet til alle - både i byerne og på den yderste markvej.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys investerede mere end 4 milliarder kroner i kritisk infrastruktur i 202529.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys gennemførte i 2025 rekordstore investeringer i den kritiske infrastruktur, øgede omsætningen med 2 milliarder og accelererede integrationen af mobilforretningen. Norlys er i en transformationsfase, og året giver som forventet underskud som følge af særligt udgifter til integrationsarbejdet.
Flot forårsvejr sender elpriser i bund: Tæt på gratis strøm midt på dagen24.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets mange elbilister har de seneste dage kunnet fylde elbilen godt op, uden det har gjort ondt på pengepungen. Det solrige forårsvejr har siden tirsdag sendt elpriserne helt ned omkring 0 kroner midt på dagen, og igen i dag er der timer med meget lave priser.
Elprisen er faldet med en sjettedel i april15.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs igennem april har den gennemsnitlige elpris ligget på et markant lavere niveau end i begyndelsen af året. Samtidig er netselskaberne overgået til sommertariffer, hvilket også er med til at give danske elkunder lavere elregninger i april.
Elprisen på sit højeste for marts siden energikrisen31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i marts var på det højeste niveau for en marts-måned siden energikrisen. Det dækker dog også over markante udsving i løbet af døgnet, og derfor har eksempelvis elbilister for alvor noget at vinde, hvis de tænker over hvornår på dagen, at elbilen lades.
Nu åbner Norlys en ladestation til ellastbiler ved Aarup30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys vil være med til at skubbe på den grønne omstilling af transportsektoren og åbner derfor endnu en ladestation til ellastbiler og elbusser. Her vil otte ellastbiler på sigt kunne lade samtidig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

