Metro til Ydre Nordhavn er kommet et stop nærmere
20.12.2021 09:13:50 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse

Nordhavn udvikler sig med hastige skridt med boliger og sprudlende butiks- og caféliv. Man kan allerede i dag hoppe på en metro til den inderste del af Nordhavn, men i takt med at bydelen vokser, stiger behovet for længere metroskinner mod den ydre del af Nordhavn.
Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har derfor besluttet, at By & Havn nu kan igangsætte de nødvendige undersøgelser af to mulige forlængelser af linje M4, der i dag har endestation ved Orientkaj.
”Når vi gør plads i Nordhavn til flere københavnere, skal de selvfølgelig have nem adgang til offentlig transport. Med en forlængelse af metrolinjen til Ydre Nordhavn kobler vi området sammen med resten af byen, reducerer behovet for en bil, og bevarer samtidig naturområdet Nordhavnstippen,” siger overborgmester Lars Weiss (S).
Det har været en forudsætning for Borgerrepræsentationens beslutning, at Nordhavnstippen holdes fri for metrobyggeri. Området rummer masser af natur og dyreliv, som dermed bliver bevaret i området.
To mulige linjer
Metroselskabet udfører undersøgelserne for By & Havn af de to mulige metrolinjer med henholdsvis to og tre stationer i Ydre Nord-havn.
Metroen skal etableres som en forlængelse af højbanen ved Orientkaj og bringer flere stationer i spil i forlængelsen af M4. På kortet ses de to mulige linjeføringer med stationer.
Fakta
- Metroselskabet vil i udredningen bl.a. belyse, hvordan metroen
kan anlægges i etaper. Samtidig vil omkostninger og
mulighed for besparelser også blive kvalificeret. Derudover
vil der blive udarbejdet detaljerede tekniske tegninger, der
kan indgå i den videre planlægning af Nordhavn. - Metroselskabet skal udrede to metrolinjer i form af Rød variant
og Blå hovedforslag. Rød variant har tre stationer: v/Levantkaj,
v/Krydstogtkaj og v/Fiskerikaj. Blå hovedforslag har to
stationer: v/Levantkaj og v/Nordhavn C. - Udredningen forventes at tage 12-14 måneder, og resultatet
vil blive forelagt Borgerrepræsentationen sammen med en
anbefalet linjeføring til beslutning. - Herefter gennemføres en VVM-undersøgelse af den besluttede
linjeføring, der igen forelægges Borgerrepræsentationen,
hvorefter metrolinjen kan anlægges. - Metrolinjen til Ydre Nordhavn forventes færdig i 2030.
- Den kommende metrolinje skal på sigt betjene de ca. 35.000
beboere og 28.000 arbejdspladser, der i undersøgelsen er
forudsat for Nordhavn ved fuld udbygning i 2062. - Anlæg af metro i Ydre Nordhavn skal som udgangspunkt finansieres
af By & Havn jf. principaftalen mellem staten og
Københavns Kommune fra 2014 herom.
Kontakter
Yderligere oplysninger via Økonomiforvaltningens pressetlf. 21 25 15 24 eller mail presse.okf@kk.dk
Billeder
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”21.9.2026 08:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.
Nye tal: Så få studieboliger er der i København9.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.
Partier indgår bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20273.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om Københavns Kommunes budget for 2027.
Københavns Kommune lander budgetaftale: Invitation til doorstep2.9.2026 20:22:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået aftale om hovedstadens budget for 2027. Aftalen præsenteres torsdag d. 3. september kl. 09.30 på Københavns Rådhus.
Nu bliver gammelt kommunehospital omdannet til nyt og attraktivt byrum med boliger13.8.2026 10:18:26 CEST | Pressemeddelelse
Københavns gamle kommunehospital mellem søerne og Botanisk Have skal udvikles til et byområde med boliger, cafeer, restauranter, butikker, værksteder og andre erhverv. Københavns Kommunes Økonomiudvalg har banet vejen og sender det ambitiøse projekt videre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
