Mestre får velfortjent hyldest ved to idrætsfester
2.5.2022 08:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Stemningen vil være i top, når Musikhuset Esbjerg den 6. og 12. maj danner rammen om først Ungdomsidrætsfesten og derefter Idrætsfesten. Esbjerg Kommunes hyldest af de unge og voksne idrætsmestre har nemlig ladet vente på sig, men nu kan det endelig lade sig gøre at samle alle til de to arrangementer i sportens tegn.
Sidste år gjorde corona det umuligt at holde de populære og traditionsrige idrætsfester, og af samme grund har det i år været nødvendigt at udskyde dem fra først på året til maj. Men nu er alle sejl sat til, og Esbjerg Kommune er klar til at give mestrene den fejring, de fortjener.
Skulderklap for vilje og gejst
Til begge fester er der færre mestre end tidligere år, og det må corona også bære ansvaret for. I 2021 har det nemlig været svært at afvikle mesterskaber, lige som atleterne har haft vanskelige vilkår i deres træning. Så netop i år er der rigtig god grund til at fejre dem, der faktisk er lykkedes med at nå til tops. Derfor glæder Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen, sig over, at tiden igen er til at holde idrætsfester.
”Vores idrætsfester er en god og populær tradition, og det er vigtigt for os som kommune at vise atleterne, at vi sætter pris på deres indsats og succes i sportsarenaerne både hjemme og i udlandet. De er gode ambassadører for deres sportsgrene og foreninger og for vores kommune, og de har fortjent et stort skulderklap for den enorme vilje og gejst, det har krævet at holde sig kørende på et højt sportsligt niveau i de seneste par år. Det giver vi dem til idrætsfesterne, hvor de kan hygge sig og fejre hinanden,” siger Jesper Frost Rasmussen.
Mestre fra mange sportsgrene
Den 6. maj er det de unge idrætsmestre, der indtager musikhuset til en festlig eftermiddag med Simon Salskov som konferencier. Her bliver 69 unge atleter fejret, og de har stillet sig øverst på sejrsskamlen til jyske, danske, nordiske og europæiske mesterskaber. Flest mestre har Esbjerg Atletik & Motion, men kommunens foreninger og sportsgrene er bredt repræsenteret med fx kampsport, svømning, gymnastik og motorsport. Til Ungdomsidrætsfesten bliver også Talentidrætsprisen uddelt, lige som sidste års modtager, Jacob Lund fra Ribe Ju-Jutsu, endelig kan få sin velfortjente hyldest.
Tre prisvindere hyldes
Den 12. maj er det de voksne mestres tur til at blive fejret. Her er 33 atleter fra 15 forskellige klubber på plads i musikhuset, og de har markeret sig flot til danske, nordiske og europæiske mesterskaber. Traditionen tro er Thomas Kristensen fra TV2 konferencier og guider mestrene og aftenens gæster fra kommunens idrætsliv igennem programmet med underholdning og uddeling af priser.
Årets vinder af Idrætsprisen skal findes, lige som der skal udnævnes et nyt medlem til den ærefulde Hall of Fame. Esbjerg Idrætsråds Lederpris er allerede blevet uddelt til Villy Grøn, der selvfølgelig også skal hyldes til Idrætsfesten for sin mangeårige indsats for Esbjergs idrætsliv, hvor han bl.a. har været formand for Esbjerg Idrætsråd og Hjerting IF.
Pressen er velkommen
Pressen er velkommen i Musikhuset Esbjerg til Ungdomsidrætsfesten den 6. maj kl. 16.30-18.30 og til Idrætsfesten den 12. maj fra kl. 18.30. Tilmelding til eventkoordinator Kirsten Bisgaard Kirchner, tlf. 20 33 62 66, kikir@esbjerg.dk
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, tlf. 27 24 18 00, jesra@esbjerg.dk
Kirsten Bisgaard Kirchner, eventkoordinator, tlf. 20 33 62 66, kikir@esbjerg.dk
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Ny undersøgelse placerer Esbjerg blandt Danmarks bedste kommuner på ældreområdet30.10.2026 09:23:16 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune ligger på en flot syvendeplads i en ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet, som mediet NB-Ældre har udarbejdet.
Ny daginstitution på vej i Ribe: God forberedelse skal sikre en tryg overgang29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig et par år til åbningen af den nye daginstitution på Nørremarken i Ribe, men allerede nu er Esbjerg Kommune i gang med at planlægge forløbet, så børn og familier vil opleve så få forandringer i hverdagen som muligt.
Udbud skal styrke oplevelsen af Mandø23.10.2026 11:31:46 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune udbyder nu traktorbuskørslen mellem Vadehavscentret og Mandø. Det kommende samarbejde skal skabe bedre sammenhæng mellem transport, billetsalg og formidling og samtidig give bedre muligheder for samarbejde med virksomheder og foreninger på Mandø.
De første social- og sundhedsassistenter i Esbjerg er nu specialiseret i demens9.10.2026 12:00:16 CEST | Pressemeddelelse
19 social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune har som de første gennemført en ny specialiseringsuddannelse i demens. Den nye viden skal direkte ud i hverdagen og styrke omsorgen for mennesker med demens.
Vandets magt og mystik: Fantasyfestival afslører næste års tema8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunkne riger, havuhyrer, forheksede søer og magiske kræfter. Den 18. og 19. september 2027 dykker Fantasyfestival ned i temaet Vandets magt og mystik og lader for første gang Esbjergs særlige forhold til havet danne afsæt for festivalens univers.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
