Messenger-lignende app hjælper udfordrede unge til job og uddannelse
6.2.2020 05:45:00 CET | Varde Kommune | Pressemeddelelse

JOB / DIGITALISERING
Siden september har Varde Kommunes Afdeling UNG gjort brug af den nyudviklede app, WAKKS.
WAKKS varetager den elektroniske kommunikation med de ca. 400 borgere mellem 18 og 30 år, der er tilknyttet Afdeling UNG i Varde Kommunes Jobcenter.
Tidligere kommunikerede Jobcenteret med de unge på sms, men da EU’s databeskyttelsesforordning trådte i kraft maj 2018, blev det en udfordring at fortsætte med at kommunikere på de unges præmisser, uden det gik ud over datasikkerheden. Dette lagde grund for udviklingen af appen WAKKS. Et tiltag der skal være med til at understøtte, at de unge får uddannelse og job.
Indtil videre har 46 kommuner vist interesse for appen, og den er allerede blevet indført i Esbjerg, Syddjurs og Rebild Kommune.
CITAT
Michelle Valkær, Job- og uddannelseskonsulent på Jobcenter Varde:
”Vi har en stor gruppe unge, der har svært ved at honorere krav om at tjekke e-Boks og forstå det, der bliver sendt. Vi har også nogle unge, der har rigtig svært ved at tale i telefon på grund af diagnoser eller andre udfordringer. Appen gør det lidt nemmere for dem at komme i kontakt med os.”
”Vi har ikke længere den byrde, at vi selv skal journalisere, for det gør appen automatisk. Det giver os dermed bedre tid til borgeren.”
”Job- og uddannelseskonsulenterne har nu langt mere viden om, hvad der foregår i den unges liv, hvilket er vigtigt for at kunne skabe en plan og et forløb for den unge.”
Thomas Neville, projektleder for WAKKS:
"I arbejdet med udviklingen af WAKKS, har vi involveret brugerne hele vejen igennem udviklingsprocessen. Det betyder, at WAKKS er skræddersyet til hverdagen for både de unge og medarbejderne.”
OM APPEN
- Appen WAKKS er udviklet med inddragelse af medarbejdere ved Afdeling UNG samt en gruppe unge borgere, der er tilknyttet Jobcentret.
- WAKKS sender beskeder mellem den unge og Jobcentret på en sikker måde og journaliserer automatisk korrespondancen for medarbejderen.
- WAKKS minder i sit udtryk om appen Messenger og kan sende beskeder, billeder samt dokumenter.
- Appen kræver NEM-ID for at logge på første gang. Derefter kan man enten vælge at bruge en 4-cifret kode, ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk for at få adgang.
- Se animationsvideo om appens funktioner i vedhæftede link.
Kontakter
OBS: For kontakt til case:
Tag fat i kommunikationsmedarbejder Martin Petersen på 21 42 68 74 / mpet@varde.dk
Thomas Neville
Digitaliseringskonsulent i Varde Kommune og projektleder for WAKKS
91 16 61 08
tnev@varde.dk
Michelle Valkær
Job- og uddannelseskonsulent, Jobcenter Varde
29 39 60 41
miva@varde.dk
Billeder

Links
Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Nyt initiativ skal gøre det nemmere for vardensere at finde vej til byens fællesskaber16.3.2026 12:13:59 CET | Pressemeddelelse
Der findes mange stærke fællesskaber, aktiviteter og foreninger i og omkring Varde by. Med det nye initiativ Fællesskabsby Varde bliver det nemmere at finde vej ind i dem – og få flere med i byens fællesskaber.
Imponerende kunstudstilling kan igen opleves i Blåvand12.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til sommer kan den velkendte kunstudstilling Wadden Tide atter opleves ved Blåvandshuk. Denne gang i et udvidet format, hvor udstillingen strækker sig fra den 4. maj til den 20. september 2026. Under titlen Bringing In The Tide kommer publikum til at opleve kunst med tidevandet som omdrejningspunkt.
Varde Kommune blandt de bedste: Her behøver en byggesag ikke at tage en evighed11.3.2026 09:20:04 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune placerer sig som nummer 11 i landet, når det kommer til hurtig behandling af byggesager. Ifølge centerleder i Erhvervscentret skyldes det blandt andet et stærkt samarbejde med erhvervslivet.
Sæt kryds ved GAK: Onkel Reje sætter gang i Danmarks skøreste festival5.3.2026 09:33:34 CET | Pressemeddelelse
Den 18. april ser en ny festival for børn dagens lys i Varde. Festivalen skal slippe fantasien løs hos de besøgende med fortællinger, leg og skøre aktiviteter.
Ny chef for Teknik og Miljø23.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune har ansat Klaus Bertram Fries som chef for Teknik og Miljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
