Haderslev Kommune

Messe skal hjælpe unge med vigtigt valg

Del

Onsdag den 4. november vil UU Haderslev i samarbejde med ungdomsuddannelserne og lokale virksomhede slå dørene op til den årlige uddannelsesmesse på Kulturhus Harmonien. Inviteret er kommunens 9.- 10. klasser, produktionsskolen og elever fra VUC, men også interesserede forældre vil være velkomne i løbet af dagen.

På messen vil man kunne møde et bredt udsnit af de ungdomsuddannelser der findes i lokalområdet, ligesom lokale virksomheder også står klar til at fortælle om deres uddannelsesmuligheder. Af lokale virksomheder vil bla. Robert Damkjær A/S og Haderslev Kommune være repræsenteret, men også Danfoss vil have en stand på messen.

De statslige virksomheder, forsvaret og politiet, vil være til stede for at fortælle om de muligheder, der er for uddannelse inden for deres fag. Et nyt tiltag i år er, at Haderslev Ungdomsråd også deltager.

Som en opstart på elevernes messebesøg vil der være et oplæg af Rasmus Schiellerup om det at skulle foretage valg. Rasmus har mange års erfaring som oplægsholder for unge på landets skoler og uddannelsesinstitutioner.

Skoleåret 2015 er det første år hvor den nye vejledningsreform for alvor slår igennem, hvilket betyder at hovedparten af grundskoleeleverne ikke længere får personlig vejledning af en UU vejleder. Uddannelsesvejledningen er nu i højere grad en opgave skolens lærere og elevernes forældre skal påtage sig. I den forbindelse vil messen i år være en vigtig informationskilde, som vil indgå i den generelle orientering af de unge om valg af uddannelse og job.

Yderligere vil UU være vært for en uddannelsesaften den 20. januar, som er mere målrettet de unges forældre. Denne aften vil også foregå på Kulturhus Harmonien.



Kontaktinformation:

Uddannelsesvejleder og praktikkoordinator, Olaf Kluge, telefon 74 34 79 35

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum