L&F

Merrild: Trump kommer til fornuft

Del

Med udsigten til valget af Donald Trump som amerikansk præsident, holder erhvervslivet i mange lande nu vejret

Trump har i sin valgkamp stået for protektionisme og mindre handel med omverdenen. Hos Landbrug & Fødevarer er troen på et fortsat godt samarbejde med amerikanerne dog intakt.

- USA har brug for resten af verden. De har brug for at eksportere og de vil også fortsat have brug for at importere. Derfor er det min klare overbevisning, at når først roen har lagt sig, så vil Donald Trump lade fornuften sejre og fortsætte et godt samarbejde med omverdenen, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild fra organisationens årlige delegeretmøde i Herning.

Den danske fødevaresektor eksporterede sidste år varer for knap fem milliarder kroner til USA. Der er ifølge Martin Merrild ingen grund til at tro, at den eksport vil stoppe, bare fordi USA har fået ny præsident.

- Ligesom vi så med Brexit, så går livet videre på trods af overraskende valgresultater. Vi ser fx i disse år, at amerikanerne gerne vil købe dansk svinekød, der er produceret uden brug af antibiotika. Mon ikke vi fortsat vil opleve en amerikansk efterspørgsel uanset hvad præsidenten hedder, siger Martin Merrild.

Et af de store temaer i valgkampen har været frihandel og i særdeleshed den omdiskuterede frihandelsaftale mellem EU og USA, den såkaldte TTIP. Martin Merrild håber på, at den ikke går fløjten nu hvor det er Donald Trump, der kommer til at sidde ved roret.

Landbrug & Fødevarer er samlet til det årlige delegeretmøde i Herning Kongrescenter onsdag og torsdag i denne uge.

For yderligere kommentarer:

Søren Andersen, pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer, 2156 7011

Kontakter

Søren Andersen, pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer, 2156 7011

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra L&F

L&F: Vi står klar til at levere, Løkke3.10.2017 13:05pressemeddelelse

Fødevareklyngen kan og vil levere et endnu større bidrag til Danmarks vækst og velfærd. Sådan lyder det fra Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, efter statsministerens åbningstale. - Vores erhverv er en massiv vækstmotor i hele Danmark. Uanset om det handler om at skabe arbejdspladser, eksport, udnytte muligheder inden for digitalisering, innovation eller bæredygtighed, så er fødevareklyngen en af regeringens vigtigste samarbejdspartnere. Og vi kan levere endnu mere, hvis vi får de optimale vilkår, siger hun. Fødevareklyngen beskæftiger 186.000 personer og eksporterer årigt for 156 milliarder kroner. Fødevareklyngens nettovalutaindtjening opgøres til 84 mia. kroner, som går til dansks forbrug og velfærd. - Made in Denmark er et kvalitetsstempel. Men det er også et kvalitetsstempel, som vi skal fremtidssikre, så fødevareerhvervets eksport også fremover kan sikre tusindvis af arbejdspladser på tværs af Danmark. Men det kræver, at regeringen fortsætter af reformsporet, fo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum