Mere vækst på landet: 18 anbefalinger skal styrke erhvervsudvikling
18.12.2018 11:37:13 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Erhvervslivet i landdistrikterne bidrager i stor stil til dansk økonomi, men det afspejles ikke altid i lovgivningen. Derfor har Vækstudvalget, der er nedsat af Landdistrikternes Fællesråd, siden 2017 arbejdet på at identificere, kategorisere og analysere udfordringer og vækstbarrierer for små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne, som gennem politiske tiltag kan vendes til muligheder og vækst til gavn for hele landet.
Udvalget præsenterer fem veje og 18 anbefalinger til, hvordan politikerne kan skabe bedre rammebetingelser for erhverv i landdistrikterne. Blandt anbefalingerne er bedre adgang til finansiering, styrket konkurrenceevne og bedre muligheder for rekruttering af kvalificeret arbejdskraft.
Hos Landdistrikternes Fællesråd glæder formand Steffen Damsgaard sig over opbakningen fra de store erhvervsorganisationer.
- Vækst er forudsætningen for velstand og velfærd i hele Danmark. Derfor er det afgørende, at de erhverv, der fylder meget økonomisk og beskæftigelsesmæssigt i landdistrikterne, får bedre rammebetingelser, så de kan fortsætte med at skabe den vækst og udvikling, der er nødvendig for at bringe Danmark i balance, siger han.
Udvalget, der består af interesseorganisationerne Landbrug & Fødevarer, Danske Rederier, HORESTA, SMVdanmark og Landdistrikternes Fællesråd, peger på en række generelle udfordringer og branchespecifikke rammebetingelser, som erhvervene hver især oplever som hæmmende for yderligere vækst og udvikling i landdistrikterne.
Fokus på finansiering af erhvervsejendomme
Et af de emner, der har fyldt meget i udvalgets arbejde, er finansiering af erhverv i landdistrikterne. De små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne er nemlig udfordret af manglende adgang til kapital. Det er oftest udfordringer i forhold til landbrug, turisme, dagligvarebutikker, selvejende institutioner og håndværkere.
- Flere virksomheder og erhvervsdrivende i landdistirkterne har en oplevelse af, at det er svært at skaffe den nødvendige kapital og optage lån. Det mener udvalget er en væsentligt vækstbariere, som man politisk skal tage hånd om, siger Steffen Damsgaard.
Derfor er udvalget kommet frem til, at det er nødvendigt at styrke adgangen til kapital for SMV’er, f.eks. ved at analysere lånemulighederne og styrke Vækstfonden igennem markedsføring og målretning af vækstlånene.
Rekruttering og uddannelser afgørende
Et andet fokuspunkt for udvalget har været rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Flere danske kommuner oplever i disse år en kraftig mangel på arbejdskraft forårsaget af bl.a en faldende andel af erhvervsaktive og unge menneskers søgen mod uddannelserne i de større byer.
- Adgang til uddannelser i hele landet kan sikre rekrutteringsgrundlaget for virksomheder i landdistrikterne. Derfor foreslår udvalget, at man i højere grad placere uddannelser i land- og yderkommunerne, hvor det giver mening ud fra et erhvervsmæssigt perspektiv, og uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Steffen Damsgaard.
Udvalget mener samtidig, at der skal igangsættes en bosætningskampagne i landdistrikterne, der skal tiltrække indenlandsk og udenlandsk arbejdskraft, fastholde de unge og gøre det attraktivt at bosætte sig i land- og yderkommunerne.
Læs hele udvalgets rapport nedenfor
Nøgleord
Kontakter
Mette Korsholm, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail mko@landdistrikterne.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum