Mere sikkert cykelunderlag på Kalundborg Havn
Vejdirektoratet og BaneDanmark forbedrer nu køreoplevelsen og trafiksikkerheden ved havnearealet i Kalundborg Kommune. Vejarbejdet begynder fredag den 9. december og står på indtil udgangen af februar 2023.

I de kommende måneder vil Vejdirektoratet og BaneDanmark fjerne de gamle jernbanespor på Sydhavnsvej og Østre Havnevej i Kalundborg Kommune, som ofte er til gene for cyklister, der risikerer at vælte, når de krydser sporene.
De gamle jernbanespor har ikke været i brug i mange år og er samtidig svære at vedligeholde, da belægningen hyppigt krakelerer og skal fornyes.
Derfor er Vejdirektoratet og BaneDanmark gået sammen i et fælles projekt om at fjerne spor og sveller og efterfølgende lægge nyt asfalt og kantsten på strækningen. Det skal give en bedre oplevelse for alle trafikanter og særligt øge trygheden og sikkerheden for cyklisterne.
Vejarbejdet begynder fredag den 9. december, og Vejdirektoratet og BaneDanmark forventer, at arbejdet er færdigt ultimo februar 2023.
Udlægning af ny asfalt på strækningen vil blive udført i sommeren 2023.
Information til trafikanter
For at kunne udføre vejarbejdet er Vejdirektoratet og BaneDanmark nødt til i perioder at spærre den ene vognbane på Østre Havnevej og Sydhavnsvej. Det betyder, at der af flere omgange vil blive opsat lysregulering de steder, hvor jernbanesporet krydser vejene.
Der må derfor påregnes lidt ekstra rejsetid på strækningen i den pågældende periode.
Trafikanter i området kan med fordel benytte Slagelsevej, mens vejarbejdet står på.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Maria Lønsmand SandeAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 47Tlf:61 93 06 11malm@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Geotekniske boringer og pumpeforsøg langs Universitetsboulevarden og Hadsund Landevej27.1.2023 11:04:21 CET | Nyhed
Vejdirektoratet er i Aalborg ved at afslutte en række undersøgelser af jorden omkring Universitetsboulevarden og Hadsund Landevej, der begge skal ombygges. Der er boret dybe huller, så jordprøver kan blive udtaget til videre analyse.
Dræbte i trafikken er på et fortsat lavt niveau26.1.2023 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets foreløbige estimat over ulykkestal viser, at 154 personer blev dræbt i trafikken i 2022. Det er flere dræbte end i 2021, som var præget af corona, men tallene peger samtidig på, at færre blev dræbt i 2022 end alle øvrige år, siden ulykkesstatistikken begyndte i 1930.
Rekordlav hastighed på motorvejene giver klimagevinst20.1.2023 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
De danske bilister kørte med speederfoden løftet i 2022, og det kan ses i Vejdirektoratets hastighedsbarometer, hvor der aldrig er registreret lavere gennemsnitsfart på motorvejene i den tid, hvor man systematisk har målt trafikken. Det lavere brændstofforbrug giver ikke kun plus på danskernes bankkonto, men også i klimaregnskabet, hvor der er sparet CO2 svarende til den årlige udledning fra 19.000 personbiler.
Få et glimt af det nye grønne knudepunkt i Aalborg18.1.2023 07:30:00 CET | Nyhed
Når Vejdirektoratet udbygger samkørselspladsen ved Th. Sauers Vej i Aalborg Øst, er der fokus på grønnere mobilitet. Det nye knudepunkt skal blandt andet øge samkørsel og skabe bedre vilkår for bustrafikken.
Renovering af Kronprins Frederiks Bro går i gang til foråret9.1.2023 11:26:38 CET | Pressemeddelelse
I løbet af 2023 og 2024 udfører Vejdirektoratet en større renovering af Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund i Nordsjælland. Det sker for at sikre, at broen kan holde i mange år endnu. Renoveringen medfører en periode, hvor kun cyklister og fodgængere vil kunne benytte broen, mens arbejdet står på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum