Mere normal skolehverdag i sigte
19.6.2020 18:26:45 CEST | KL | Pressemeddelelse
Når eleverne i folkeskolen møder ind efter sommerferien, vil de blive mødt af en skoledag, der minder om den hverdag, de kendte før coronakrisen.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og sundhedsmyndighederne har nemlig fredag meldt ud, at afstandskravet inden for klassen afskaffes. Det betyder, at skolerne har bedre muligheder for at få plads til alle elever. Alt skal gøres sundhedsmæssigt forsvarligt, og man skal fortsat holde 1 meters afstand de steder, hvor det er muligt, samt arbejde med forskudte pauser og mødetidspunkter, så børnene ikke har kontakt med mange ud over deres egen klasse. De ændrede retningslinjer indebærer også, at skolerne igen må samle valghold.
”De nye retningslinjer ændrer ikke på, at vi fortsat skal have en stor opmærksomhed på, at skoledagen er sundhedsmæssig forsvarlig. Vi vil have et ekstra fokus på hygiejnen og på afstand i skolegården. Men de nye retningslinjer betyder, at vi får meget bedre muligheder for at tilbyde eleverne flere timer og timer i nogle af de fag, de har måtte undvære i flere måneder,” siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
Godt, at der blev lyttet
Meldingen betyder også, at man vil gå tilbage til at undervise ud fra folkeskoleloven og ikke nødundervisningsbekendtgørelsen, som er blevet brugt under coronakrisen. Dog med mulighed for at bruge nødundervisning i helt særlige tilfælde.
”Jeg er glad for, at ministeren har lyttet til vores bekymring for elevernes hverdag og justeret retningslinjerne. Det har stor betydning for alle elever – og især de svageste. Nu har skolerne et grundlag for at få lagt næste års skema, og vi vil kunne levere et skema, som i højere grad matcher de forventninger, der med rette er til, hvilken hverdag der venter efter ferien,” siger Thomas Gyldal Petersen og fortsætter:
”Fra KL’s side er vi nu optaget af at få samlet erfaringerne fra coronakrisen, så vi i fællesskab med parterne på skoleområdet kan tage læringerne med videre i arbejdet med at forbedre skolen for eleverne endnu mere.”
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL og Alzheimerforeningen: Ny demensplan skal have fokus på hverdagen24.8.2026 06:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 146.000 mennesker forventes at leve med demens i 2040. KL og Alzheimerforeningen foreslår derfor, at en kommende national demensplan investerer i tidligere opsporing, højere kvalitet i den kommunale indsats og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre en bedre hverdag for borgere med demens.
Nu indføres 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien3.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver psykiatriske patienter, der bor i botilbud eller botilbudslignende tilbud, herunder de kommende afklaringspladser i socialpsykiatrien, omfattet af 96-timers udvidet behandlingsansvar.
Ny evaluering: Fælles fuldtidsindsats får flere op i tid2.7.2026 09:00:46 CEST | Pressemeddelelse
Flere medarbejdere går fra deltid til fuldtid, og arbejdspladserne oplever mærkbare gevinster. Det konkluderer en ny evaluering af indsatsen ”En fremtid med Fuldtid”, som KL, Forhandlingsfælleskabet og Akademikerne står bag.
Sundheden rykker tættere på dem, der har allermest brug for det30.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Nordea-Fonden går KL og BL nu sammen om et projekt, som skal give 45.000 borgere bedre adgang til sundhedstilbud dér, hvor de bor. Over de næste fem år skal knap 90 millioner kroner skabe sundhed tættere på borgerne.
Kommunernes økonomiaftale for 2027 er på plads18.6.2026 10:36:25 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og KL er enige om en økonomiaftale for 2027, der giver god mulighed for at levere velfærd i landets kommuner. Samtidig indeholder aftalen flere midler og tiltag, der kan sikre en bedre balance i kommunernes muligheder for at levere velfærd i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
