Furesø Kommune

Mere natur til Furesø Kommune – nu bliver de første projekter til virkelighed

Del
Det skal summe af liv i Furesø. Tiden er inde til at gøre op med ensartede kortklippede græsarealer og kommunale konventionelle marker med lavt naturindhold. Tre konkrete initiativer, der skaber mere natur, er søsat af udvalget for natur, miljø og grøn omstilling.
De gode erfaringer med at pleje græsarealer som her i Kirke Værløse, så de bliver til bedre levesteder for insekter og dyr, skal nu udbredes til flere dele af Furesø Kommune.
De gode erfaringer med at pleje græsarealer som her i Kirke Værløse, så de bliver til bedre levesteder for insekter og dyr, skal nu udbredes til flere dele af Furesø Kommune.

I december 2020 godkendte Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling en rapport med anbefalinger til, hvordan man kan forbedre forholdene for naturen i kommunen. Her i marts har de så godkendt, at de første tre projekter igangsættes.
"Formålet med projekterne er, at vi får genskabt levesteder for flere arter og fremmer sammenhængen mellem naturområder, så vi giver dyr og planter bedre muligheder for at sprede sig. Derudover kan projekterne også give borgerne flere naturoplevelser og være med til at bringe leg og læring ud i naturen", siger Lene Munch-Petersen (A), formand for Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling.

De tre projekter
I det første af de aktuelle projekter omdannes ensartede græsarealer langs Nord-Øst-stien i Farum til blomstrende og oplevelsesrige arealer. Arealet ligger mellem Stavnsholtskolen og Lyngholmskolen, og her færdes mange mennesker til dagligt. Her vil alle interesserede borgere blive inviteret til at komme med idéer, og den nye bypark vil forhåbentlig være en inspirationskilde til, hvordan man selv kan øge naturindholdet i sin have.
Byerne rummer utrolig mange græsarealer. Både dem langs vejene og mellem bebyggelser. Furesø Kommune har allerede i mange år arbejdet med at slå græsset mindre intensivt, men vil nu igangsætte en analyse af hvilke græsflader og grønne vejstrækninger, der ved en ændret drift kan fremme artsdiversiteten af planter til glæde for insekterne endnu mere.
”Vi vil gerne slå arealerne mere naturvenligt, så flere arter fremmes ved at udføre den rette pleje. Ved en stabil plejeindsats kan græsarealerne omdannes til mere artsrige arealer, som kan blive levested for mange insekter,” siger Mette Bjerre Larsen, biolog i Furesø Kommune.

Markerne langs Paltholmvej er kommunale, og nu vil Furesø Kommune omdanne dem til naturarealer i stedet for. De rummer et stort naturpotentiale, og der kan for eksempel skabes nye vådområder, enge og krat som skaber levesteder for mange forskellige dyr. I år undersøges mulighederne for at genskabe nogle af de oprindelige vådområder i området.

Alle kan være med til at gøre Furesø til Danmarks vildeste kommune
Furesø går med i kampen om at blive Danmarks vildeste kommune. Det er en konkurrence, som Miljøministeriet har udskrevet, og som løber frem til slutningen af 2022. Her er alle inviteret til at gå i med i kampen om at bremse tilbagegangen af arter i den danske natur. De mange parcelhushaver og store grønne fællesområder kan alle være med til at bidrage til mangfoldigheden og til at bygge bro mellem naturområderne.
”Som kommune har vi et stort ansvar for at være med til at bremse tilbagegangen af arter i den danske natur. Vi er heldigvis godt i gang her i Furesø Kommune, og vi skal gøre det endnu bedre. Med de nye projekter, som i år søsættes sammen med den øvrige indsats, vi gør for naturen, håber jeg, vi sammen med borgerne kan gøre en forskel. I 2030 har vi en målsætning om, at Furesø er en kommune, hvor vi passer endnu bedre på vores natur og har en øget biodiversitet. Det mål skal nås i samarbejde med erhvervsliv og borgere”, siger Øjvind Vilsholm (Ø), næstformand i Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling.

Nøgleord

Kontakter

Mette Bjerre Larsen, biolog i Natur og miljø i Furesø Kommune tlf. 7235 5325.

Lene Munch-Petersen (A)

Formand for Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling; Medlem af Udvalg for byudvikling og bolig; Medlem af Udvalg for dagtilbud og familier

Tlf:7216 5660lmp@furesoe.dk

Øjvind Vilsholm (Ø)

Medlem af Økonomiudvalget; Medlem af Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling; Medlem af Udvalg for dagtilbud og familier

Tlf:2027 4465oev@furesoe.dk

Billeder

De gode erfaringer med at pleje græsarealer som her i Kirke Værløse, så de bliver til bedre levesteder for insekter og dyr, skal nu udbredes til flere dele af Furesø Kommune.
De gode erfaringer med at pleje græsarealer som her i Kirke Værløse, så de bliver til bedre levesteder for insekter og dyr, skal nu udbredes til flere dele af Furesø Kommune.
Download

Information om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Stor interesse for ny fodboldklasse20.3.2024 11:52:17 CET | Pressemeddelelse

På Lyngholmskolen var der godt besøgt på informationsmødet om Furesøs nye fodboldklasse på 6. årgang. Her mødte nysgerrige forældre og elever fem af de primære kræfter i forløbet i Gentofte, der fortalte om deres erfaringer. Tidligere elev Magnus Malmberg fremhævede den tætte relation, der opstår mellem elev og lærere, fordi klassen undervises af de samme tre lærere i hele udskolingen. Næste skridt er en åben prøvedag onsdag den 3. april.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye