Mere lynhurtig opladning til landets elbilister: E.ON udvider ladenetværket
300 kW – så meget strøm leverer en af de 24 nye lynladere, som ladeoperatøren E.ON sætter op i løbet af 2022. Det betyder, at landets elbilister kan få cirka 200 km kørsel på 10-20 minutter – afhængig af bilens kapacitet.

Med 3.050 solgte elbiler i august måned udgjorde elbiler hele 19 procent af det totale bilsalg. Det er den højeste andel på en kalendermåned nogensinde, og den store eksplosion vækker begejstring hos ladeoperatøren E.ON.
”Salget af elbiler slår alle rekorder i 2021. Der er flere og flere elbiler at vælge imellem i alle segmenter, så vi er meget glade for udviklingen,” siger Pär Möller, Nordisk Direktør for eMobility hos E.ON.
”Jo flere elbiler vi får på vejene, jo mere opladning har bilerne brug for. Derfor udvider vi vores ladenetværk med flere lynladere. I første omgang sætter vi 24 nye lynladere op - både på nogle motorvejsplaceringer til de mange, der krydser landet fx i ferier og på helligdage. Men vi sætter også lynladere op i de større byer, som supplement til vores byladere,” uddyber Pär Möller.
Lynladning lige dér, hvor de fleste lader meget
Lynladerne, som E.ON sætter op i løbet af 2022, bliver placeret dér, hvor E.ON ud fra deres data kan se, at de fleste i forvejen oplader rigtig meget. Altså der, hvor behovet for hurtig opladning lige nu er størst.
Kun første bølge af ladestandere
Denne udvidelse er den første af mange. Sideløbende med lynladerne kommer også flere byladere op på E.ONs netværk.
”Vi står klar med både by- og lynladere, der er parate til at blive sat op, så lige nu er det mest et spørgsmål til at finde pladser, hvor vi kan sætte ladestanderne op og få tilført strøm til installationen hurtigt. Disse 24 lynladere er bare første bølge af en større udvidelse,” afslutter Pär Möller.
E.ONs ladenetværk er et af landets største og omfatter i dag mange tusinde private ladestandere og mere end 1.600 offentlige ladepunkter – deriblandt hurtig- og lynladere langs motorvejene og ved knudepunkter.
I kombination med det offentlige ladenetværk og hjemmeopladning sætter E.ON dagligt ladestandere op hos virksomheder, som efterspørger opladning til medarbejdere og kunder, hvilket også giver gode muligheder for opladning til elbilister uden adgang til egen parkeringsplads.
Fakta
- De 24 nye lynladestandere er primært en udvidelse af det eksisterende ladenetværk. De sættes op på placeringer langs motorvejen og i større byer.
- Lynladestanderne kan lade med en effekt på op til 300kW.
- Lynladestanderne kommer med to udtag med stikstandarden CCS, så to biler kan lade op samtidig. Hvis to biler lader op samtidig, deles de om effekten på 300 kW.
- Lynladestanderne giver cirka 200 km kørsel på 10-20 minutter, men ladetiden afhænger af bilen. Læs mere om ladetider her:https://www.eon.dk/privat/strom-til-din-elbil/offentlig-opladning.html
- Al energi, som sælges gennem E.ONs offentlige ladestandere, er certificeret grøn strøm fra vindkraft.
- Produkter: Hos E.ON køber man sin ladeboks og betaler kun for det forbrug, man faktisk har - også på ladenetværket. Der findes forskellige abonnementer, fx kan man for 99 kr. pr. måned lade sin bil op til 2,50 kr. pr. kWh på byladere og 3,20 kr. pr. kWh på hurtig- og lynladere.
- Se mere på eon. dk/privat/strom-til-din-elbil
Om E.ON
· Ejer og driver et af Danmarks største ladenetværk
· Sælger og installerer opladning til private, virksomheder og boligforeninger
· Etablerer store ladeanlæg til el-taxier, el-busser og el-lastbiler
· Gør den grønne omstilling af transporten mulig for både private og virksomheder
Nøgleord
Kontakter
Vibeke Agerdal KristiansenHead of PR & Public Affairs
Tlf:30386164vibeke.agerdal@eon.dkBilleder

Information om E.ON Danmark
Et af Europas største privatejede energiselskaber
E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 50 millioner kunder og 78.000 medarbejdere (2021). Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne persontransporten med strøm til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver et af Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fem biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON ejer og drifter cirka 16 lokale kraftvarmeværker og fem fjernvarmeværker.
Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark
E.ON sætter fart på udbygningen af ladenetværk til elbiler20.5.2022 12:46:29 CEST | Pressemeddelelse
Boomet i salg af elbiler har skabt et stort pres på infrastrukturen af ladestationer. Over hele landet tegner der sig et billede af for få ladestandere til de markant flere elbiler på vejene. Det lægger pres på infrastrukturen, der ikke er gearet til den markante stigning. Derfor opsætter E.ON mindst 1.000 ladepunkter inden udgangen af 2023.
Overskudsvarme fra dit brugte badevand bliver til fjernvarme og udfaser mere naturgas i Frederikssund8.4.2022 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
E.ON føjer endnu en bæredygtig kilde til produktion af fjernvarmen i Frederikssund, som omdanner overskudsvarmen fra det varme vand til varme i radiatorerne. Udvalget for Klima, natur og energi i Frederikssund har netop godkendt opførslen af en spildevandsvarmepumpe, som E.ON skal drive ved Novafos’ rensningsanlæg.
E.ON er klar til at fordoble fjernvarmeområde i Frederikssund med grøn varme28.1.2022 12:25:33 CET | Pressemeddelelse
Fjernvarme-leverandøren E.ON har lige nu et projektforslag til vurdering hos Frederikssund Kommune, så den sydlige del af byen, og det nye område Vinge, også kan få glæde af billigere og grønnere varme. E.ON har siden 2005 leveret fjernvarme til Frederikssunds borgere fra varmeværket på adressen Løgismose 1. Det har dog kun været den nordlige del af byen, der har haft gavn af fjernvarmen, fordi den sydlige del af Frederikssund by har været udlagt til gas. Men det er E.ON klar til at lave om på nu.
Renere luft til Storkøbenhavn: Danmarks største ladeanlæg til elbusser åbner i Bagsværd26.11.2021 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu åbnes officielt Danmarks største lade-site, der kan lade 66 busser op samtidigt. Det er ladeoperatøren E.ON og busoperatøren Umove, der står bag projektet, som skal levere strøm til de 66 nyindkøbte elbusser, der skal køre for mobilitetsselskabet Movia i hovedstadsområdet.
Ny app giver E.ONs kunder opladning med billig, klimavenlig strøm og skaber plads til endnu flere elbiler28.10.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
E.ON Danmark og True Energy har indgået en aftale, der betyder, at E.ONs elbilkunder kan styre opladningen derhjemme via appen True Smart Charge. E.ON-kunder får mulighed for at lade automatisk, når strømmen i elnettet er billigst og mest klimavenlig. Samtidigt øger det mulighederne for at udnytte bæredygtig energi i transporten bedst muligt og mindsker belastningen på elnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum