Mere løn til pressede sygehusafdelinger
30.11.2021 06:00:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Sygehusene i Region Sjælland har i en længere periode været udfordret af mange patienter og mangel på plejepersonale. Særligt medicinske sengeafsnit og akutafdelinger er hårdt ramt. Derfor anbefaler et enigt Forretningsudvalg i Region Sjælland at give det berørte plejepersonale mere i lønposen. Forretningsudvalgets indstilling sendes videre til Regionsrådet, som tager stilling til det den 6. december.
- Det er afgørende, at patienterne også fremover får en god og sikker behandling. Vi er aktuelt pressede på regionens sygehuse og i særlig grad på akutafdelingerne og de medicinske sengeafsnit. De 30 millioner kroner skal være med til at fastholde vores gode medarbejdere ved at tilbyde bedre lønvilkår, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, og tilføjer, at indsatsen kun er én blandt mange, som regionsrådet har besluttet for at sænke arbejdspresset og gøre det mere attraktivt at arbejde på regionens sygehuse.
Helt konkret skal der ifølge Forretningsudvalget afsættes 15 millioner kroner til varige lønforhøjelser målrettet plejepersonale på medicinske sengeafsnit og akutafdelinger i Region Sjælland. Der skal i 2022 også bruges 15 millioner kroner til engangstillæg. Lønforbedringerne skal særligt honorere medarbejdere for deres kompetencer og opgaveløsning samt gå til fastholdelse af medarbejdere. Pengene skal tildeles efter forhandlinger med de relevante faglige organisationer, hvis forslaget endeligt vedtages af Regionsrådet.
Vigtig komité kan arbejde hurtigere
Forretningsudvalget udtrykker samtidig store forventninger til lønstrukturkomitéens arbejde med at se på de generelle lønninger. Men der er behov for, at komitéen kommer hurtigere i arbejdstøjet, så konklusionerne er klar tidligere end ved udgangen af 2022, hvilket er planen lige nu.
- Vi vil gerne sende et klart signal til Regeringen og Folketinget. Arbejdet i lønstrukturkomitéen er ekstremt vigtigt for os. Vi forventer derfor også, at arbejdet gøres hurtigt færdigt. Vi kan ikke vente til udgangen af 2022, før der ligger analyser, der så skal omsættes til handling, siger Heino Knudsen og forklarer videre:
- Regeringen og Folketinget bør forpligte sig til hurtigt at følge op på resultaterne af komitéens arbejde, da det er afgørende for sygehusenes drift og arbejdsmiljø, siger Heino Knudsen.
Regionsrådet har tidligere besluttet at reservere en pulje på 25 millioner kroner til de medicinske sengeafsnit og akutafdelingerne, og det beløb anbefales nu hævet til 40 millioner kroner. Samlet set anbefaler Forretningsudvalget i Region Sjælland, at Regionsrådet på det kommende møde beslutter følgende for de medicinske afsnit og akutafdelingerne:
- At give 15 millioner kroner til varige kompetencetillæg til plejepersonalet
- At give 15 millioner kroner til engangstillæg til plejepersonalet
- At give 10 millioner kroner til at frigøre klinisk personale for administrativt arbejde
Kontakter
Heino KnudsenRegionsrådsformand
Tlf:51 14 54 96heikn@regionsjaelland.dkLinks
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
Åbent Hospital 2026: Bamsehospital, din sundhed og byggeri26.8.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. inviterer søndag 6. september kl. 10-13 til Åbent Hospital 2026. Fra bamsehospital til viden om sundhed og om byggeriet af det nye sengetårn er der oplevelser for alle.
Åbent Hospital 2026: Bamsehospital, din sundhed og transportrobot26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital i Køge inviterer søndag 6. september kl. 10-13 til Åbent Hospital 2026. Fra bamsehospital til viden om sundhed og et møde med transportrobotten Roberta er der oplevelser for alle.
Ny sengebygning på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. har nået fuld højde20.8.2026 14:12:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny sengebygning skal være med til at fremtidssikre Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. som et stærkt akuthospital på Sydsjælland og Lolland-Falster. Byggeriet har nu nået sin fulde højde, og torsdag blev det fejret med rejsegilde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
