Mere fleksibel parkering i centrum af Esbjerg
14.4.2021 07:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Tidligere har de kommunale parkeringspladser centralt i Esbjerg haft en ufravigelig tidsbegrænsning på to timer på hverdage og lørdage. På mandag den 19. april kl. 8 indfører Esbjerg Kommune et system, som i høj grad giver bilister mulighed for at vælge den løsning, der bedst passer til deres behov.
Parkeringstid kan forlænges
Som noget nyt bliver det muligt at parkere i længere tid, end det er tilfældet i dag. I området mellem Nørregade, Havnegade, Jernbanegade og Stormgade, kan man i dag parkere to timer gratis på de fleste offentlige p-pladser ved at stille p-skiven. Det ændrer sig ikke. Derimod åbner et nyt betalingssystem for muligheden for at forlænge parkeringstiden, hvis man har behov for det.
”Med den nye ordning er man som parkant fri for at skulle tilbage og flytte bilen efter to timer, som det er tilfældet i dag. I stedet kan man bare starte betalingen i en betalingsapp eller ved en af de seks nye betalingsautomater. Det skulle også gerne inspirere besøgende til at blive længere tid i byen”, siger formand for Teknik og Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen.
Når de to timers gratis parkering udløber, betaler man 12 kr. per time for at parkere. Ordningen gælder kun hverdage 8-18 og lørdage 8-14, da det er gratis at parkere udenfor de nævnte tidsrum og på søn- og helligdage.
Nyt tilbud om beboerlicenser
Esbjerg Kommune har sendt et brev til alle beboere i den nye betalingszone med et tilbud om at købe en beboerlicens. Licensen giver tilladelse til ubegrænset parkering på kommunale parkeringsarealer, hvor der er betalingsparkering. Licensen koster 400 kr. og er gyldig i 2 år.
”Vi har strikket en model sammen, som indeholder fordele for dem, der bor centralt og har behov for at parkere bilen. Samtidig kan de, som kun kortvarigt besøger byen, fortsætte med at parkere bilen og stille p-skiven, og så kan de, som ønsker sig mere fleksibilitet bruge muligheden for at betale efter de to gratis timer, p-skiven giver, er udløbet,” uddyber Søren Heide Lambertsen.
Både via betalingsparkeringsapp og -automat kan man forlænge parkeringstiden flere gange, hvis man har behov for det. Det er altså ikke nødvendigt at vide, hvornår man vil forlade parkeringspladsen på forhånd.
Mere information om de nye parkeringsmuligheder kan findes på kommunens hjemmeside www.esbjerg.dk/parkering
Kontakter
Formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen, mail srlam@esbjerg.dk eller på telefon 40 12 24 12
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
ESE Festival vender tilbage – nu kan du være med21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 22. til 31. januar 2027 vender ESE Festival tilbage med kultur, fællesskab og nye oplevelser midt i den mørke vintertid. Festivalen bliver skabt af mennesker i hele Esbjerg, og nu åbner tilmeldingen for alle, der har en idé til programmet.
Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg: Nu skal hele Sydvestjylland i rødt og hvidt18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. december kl. 14 bliver Esbjerg Stadion igen hjemmebane for Danmarks kvindelandshold, når Zambia gæster Vestkysten i en vigtig VM-forberedelseskamp.
Ny organisering skal styrke formidlingen af Esbjergs historie16.9.2026 14:29:34 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune og Museum Vest har udarbejdet en model, der skal skabe nye muligheder for at formidle Esbjergs historie i bygningen, der i dag huser Esbjerg Museum på hjørnet af Torvegade og Nørregade. I 2027 overgår formidlingen efter planen til Esbjerg Kommune.
Sporten rykker ud af Musikhuset og ind i hallerne: Esbjerg får ny stor Sportslørdag15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæt stort kryds i kalenderen lørdag den 23. januar 2027. Her bliver idrætsfaciliteterne omkring Gl. Vardevej fyldt med sport, fællesskab, opvisninger, talks, sportsstjerner og hyldest til både mestre og frivillige, når Sportslørdag Esbjerg afholdes for første gang.
26 ton bøger ud - orker, elvere og helte ind14.9.2026 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 65.000 bøger skal flyttes, og i stedet rykker orker, elvere, helte, skurke og andet godtfolk ind, når Hovedbiblioteket i Esbjerg den 19. og 20. september forvandles fra bibliotek til en gigantisk riddersal under årets Fantasyfestival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


